Anmeldelse i Weekendavisen den 29. juli 2011.
Selvudgivere. To nye romaner af forfatter-forlæggere.
Et livtag med bullshit
Det er blevet nemmere og nemmere at oprette sit eget forlag og udgive sin egen bog. De tekniske produktionsmuligheder er blevet større og omkostningerne er blevet mindre, og derfor dukker der flere og flere selvudgivere op med mere eller mindre ubehjælpsomme bøger. De fleste af forfatterforlæggerne (alle?) har med stor sandsynlighed fået deres håbefulde manuskripter refuseret på de etablerede forlag, og desværre tyder intet – absolut intet – på at redaktørerne har smidt guld på gaden eller bare overset et interessant talent.
Grove ord i sommerregnen? Ja, desværre. Men også sande. Vi har endnu en bog af litterær betydning til gode fra selvudgivere, og hvad værre er: selvudgivelse er stigmatiserende. Der mangler slet og ret et filter og en antagelse, når forlæggeren og forfatteren er den samme person. Det bedste man kan gøre, når man bliver afvist af de store forlag, er derfor at acceptere afslaget og lære af det. At udgive sig selv er ikke vejen til litterær anerkendelse.
Der er netop udkommet et par små, insignifikante romaner på to til formålet nystartede forlag, og jeg har pligtskyldigt læst dem:
Caroline Magdalene Maiers Brændte Blåspurve skildrer en familiemor, der lader sine to sønner være alene hjemme, mens hun skal møde en hemmelig elsker på en rasteplads. Da hun kommer hjem har den ene dreng forbrændt sig voldsomt, og den skyldtyngede mor nægter at fortælle sin mand, hvorfor hun ikke var hjemme da ulykken skete. Senere forelsker hun sig i en forførende buddhist, som hun rejser bort med, inden hun til sidst vender hjem igen og forsoner sig med manden, børnene og ægteskabet.
Christina Matthiesens Konsulenten og praktikanten er ifølge forfatter-forlæggeren selv “et livtag med bullshit” og en poetisk-politisk komedie om det moderne arbejdsliv. Den handler om en kvinde, der får en praktikstilling på en stor virksomhed (vi ved ikke hvad den laver, den er også ligegyldigt, pointen er at det er en moderne arbejdsplads), hvor hun hvirvles ind i coaching, projektforløb, stresshåndtering og udviklingsprocesser.
Caroline Magdalene Maier har faktisk fat i konturen af et interessant kvindeportræt, men hendes evner som forfatter lader meget tilbage at ønske, både i komposition, fortælling, karaktertegning, miljøbeskrivelse og litterær sprogbehandling. Lige omvendt skriver Christina Matthiesen faktisk ganske udmærket, hun har bare alt for lidt på hjerte, og hendes skildring af det moderne arbejdsliv forbliver derfor en noget selvrepeterende satire.
Jeg er ked af at lyde gammelmandsarrogant, for jeg ønsker virkelig iværksættere som Caroline Magdalene Maier og Christina Matthiesen alt godt. Men desværre er selvudgivernes romaner stadig for litteraturen, hvad aftenskolemalernes lærreder på den lokale brunchcafé er for billedkunsten.
Carolina Magdalena Maier: Brændte Blåspurve. 107 sider, 75 kr. Forlaget Rundfunk. Christina Matthiesen: Konsulenten og praktikanten. 151 sider, 150 kr. Pladask Publishing. Bøgerne købes direkte fra forlagene på nettet: pladask.dk og forlagetrundfunk.dk.