Weekendavisen den 24. juni 2016.
Ytringsfrihed I. Lod han blækket flyde, lod han blodet strømme? Eller tilpassede Storm P. sig nazisterne? First class på Furesøen.
På den yderste dag er spørgsmålet: Stod du på den rigtige side, eller på den forkerte side i kampen mellem dem der hylder ytringsfrihed og satire og dem, der med magt og vold kræver respekt for deres guder og profeter.
Selv har jeg altid hyldet ytringsfrihed, men jeg er ingen satiriker, og har derfor aldrig risikeret noget. Og indtil dengang i 2005, hvor Jyllands-Posten bragte Muhammed-satiretegningerne, havde ingen dansk avistegner heller forestillet sig, at han ville få brug for livvagter og panikrum. Men vi skulle jo blive klogere.
Nu stiller Det Flydende Teater, som hvert år spiller små, fine, litterære sommerforestillinger om bord på bådfarten på Furesøen nord for København, så et interessant spørgsmål, der skaber forbindelseslinjer mellem (selv)censuren under nazismen i 40’erne og den risiko som islamsatiriske tegnere lever med i dag.
Je suis Storm P. hedder forestillingen, og vi tænker derfor naturligvis alle på ‘Charlie Hebdo’, hvor 13 tegnere blev dræbt og 11 såret ved terrorattentatet i januar 2015. Man bør også sende en tanke til de endnu levende, Lars Vilks og Kurt Westergaard.
Det spørgsmål, som dramatiker Andreas Garfield stiller, lyder: Hvor stod den højtelskede Storm P. efter besættelsen? Lod han blækket flyde, lod han blodet strømme, satte han alt på spil? Eller tilpassede han sig?
Je suis Storm P. bevæger sig i delikat terræn med den fiktive fortælling om den splittede tegner, der ikke kan mobilisere mod til at være satirisk antinazist. Det delikate, måske problematiske, er, at plottet om Storm P.’s vankelmodighed er spekulativ fiktion. Samtidig bliver tegnerens påståede kritikløshed overfor nazismen underbygget af en scene, hvor Storm P. konfronteres med sit stærkt diskutable medlemskab af den nazistiske propagandakulturforening, Nordische Gesellschaft. Hvad Storm P. ville i det selskab, ved vi ikke.
Nu har vi desværre ikke nogen stor, kritisk biografi om Storm P. her i landet (hvem vil skrive den?), men i Poul Carit Andersens Livet er en gåde (1973), findes et kapitel om Storm P. under besættelsen, hvor man kan læse, at Storm ikke deltog aktivt i modstandskampen, men at han betød overordentlig meget for Danmarks befolkning, fordi hans 7000 tegninger gennem besættelsesårene udtrykte ting om hverdagen, der ikke kunne siges:
”Storm Petersen stod på de tyske lister, så et fejltrin fra hans side kunne hurtigt have fået følger (…) Der skulle ikke meget til for, at det kunne misforstås. Storm vidste, at han var i farezonen (…) Han blev med sine tegninger og tekster en uvurderlig opmuntring for alle danske, og han var et lyspunkt i danskernes mørke tilværelse.”
Som Storm selv siger, har han tre muligheder: At kæmpe for, at kæmpe imod, at flygte. Hvortil Ping, hans filosofiske pingvin, lægger en fjerde vej: ”Tegn Peter og mig, der indgyder mod, håb, lys i mørket. Der er altid noget at grine ad. Giv folk styrke til at leve i verden.”
Pelle Nordhøj Kann, Sandra Yi Sencindiver og Kathrine Høj Andersen er alle Storm P., og de er godt sat i scene af Leiv Arne Kjøllmoen med fin lydhørhed for Storms galleri – her er både vagabonden, panserbassen og Ping. Komponist Henriette Groth skaber en meget stormp’sk stemning, mens Lisbeth Burians scenografi på Furesøens kønne bagtæppe, folder sig flot ud da Elverhøjkoret træder til på broen over kanalmundingen ved søen som klovnesminkede nazister i lyserøde skjorter. Da et hagekorsbanner dumper ned foran vores øjne, indser vi, at vi er besatte. First class (som Ping ville sige) på Furesøen.
Storm P. boede på Asgaardsvej, en sidevej til Frederiksberg Allé, just hvor Betty Nansen Teatret ligger i dag. Hvis jeg var teatrets direktør, Vibeke Windeløv, hvad jeg ikke er, ville jeg med det samme invitere Andreas Garfield til en kop kaffe og hyre ham til at skrive et rigtigt skuespil om Storm P. under besættelsen, om det at være satiriker mellem storm og vindstille.
Fiktionsretten redder naturligvis forestillingen fra at være en uunderbygget anklage mod den geniale tegner. Je suis Storm P. spørger, men svarer ikke, hvordan satirikere kan forventes at reagere mod dem, der krænker frie ord og tegninger, og er i al sin lidenhed et vigtigt skuespil, hvor stoffet er større end forestillingen.
Je suis Storm P – et spørgsmål om ytringsfrihed. Det Flydende Teater. Bådfarten på Furesøen til den 25. juni + den 2. til den 13. august. Danmarksturné fra den 14. august til den 5. oktober.