Anmeldelse i Weekendavisen den 21. oktober 2005
Retrokrimi. København, 1975. Blodig vold, bizar sex, spioner og terrorister.
Forvirrede sjæle
Sagens kolde fakta er at forfatteren og højskolelæreren Christian Dorph har slået sig sammen med forlagsredaktøren Simon Pasternak for at skrive en 480 sider stor kriminalroman med masser af blodig vold, bizar sex, spioner fra den kolde krig og venstreorienterede terrorister. Det ubesvarede spørgsmål er: hvad er forfatternes motiv? Nå, hul i det: at læse romanen er som at skære i blødt smør med en opvarmet hobbykniv.
Vi er i København i forsommeren 1975. Et kendt par luksushippier bliver fundet dræbt i deres velhavervilla, og kriminalassistenternes opklaringsarbejde bringer os rundt i hovedstadens underverden, både i de snuskede pornoklubber og blandt jetsettet, bl.a. med selveste Simon Spies i en lille birolle (men havde han egentlig barberet hår og skæg af allerede i 1975?). I løbet af et par meget intense dage, dykker vi ned i en hidtil ukendt flom af skørlevned, som bl.a. omfatter så syg og grænseoverskridende sex, at det ikke engang er sjovt at læse. Helt ærligt: når den seksuelle anomali omfatter svedende mænd i klovnedragter med gebisser af dyretænder, så er grænsen for min erotiske nysgerrighed overskredet ganske betydeligt.
Opklaringsarbejdet er drivkraften i enhver god kriminalroman, således også her, hvor forvirringen i politiets efterforskning forplanter sig til læseren på ganske effektiv facon. Har drabene udløbere til vesttysk terrorisme og til sovjetunionens hemmeligheder om afhoppere eller handler det mere jordnært om magten over den københavnske underverden? Anslaget er utrolig effektivt og uvisheden holdes udmærket ved lige undervejs. Hvad foregår der f.eks. i det hvide rum i velhavervillaen i Rungsted?
Naturligvis skal vi også have indblik i politihovedpersonernes privatliv, deres sjælekvaler og seksuelle kvababbelser, som fører dem ud i højst uprofessionelle eskapader. Den ene er midt i det hele sin kone utro med det ene mordoffers søster (og dobbeltgænger!), den anden giver efter for sine homoseksuelle drifter i en saunaklub på den mest ansvarsløse og letsindige måde.
“Om et øjeblik i himlen” er en ambitiøs retrokrimi, som byder på noget af det mest dekadente og voldelige, jeg længe har læst. Det er underholdende og ulækkert, og der er sikkert også en dybere pointe, som jeg bare ikke helt fattede, med mindre det vigtigste da er rejsen ind i politifolkenes ”forvirrede sjæle” (som det hedder i bagsideteksten). I så fald er jeg ked af at sige det, men det virker altså som et forfatterpar i bekneb for litterær tyngde.
Christian Dorph & Simon Pasternak: Om et øjeblik i himlen. 480 sider, 299 kroner. Gyldendal.