I røvhullets land. Dansk verdenspremiere på ny roman af Paul Auster, der som altid skildrer den menneskelige dårskab på amerikansk.
Velkommen til Hotel Eksistens
Lørdag formiddag bragte postbuddet endnu en bogpakke, og som altid åbnede jeg den med en vis spændt forventning. Hvad mon redaktøren nu havde tiltænkt mig? Ny hollandsk prosa? En islandsk debutant? Eller…?
Tilfældet ville, at jeg havde en fri kalender, og dagen var skabt til læsning. Mens jeg skriver det her, er der derfor gået mindre end et døgn siden posten ringede på, for han bragte en længe ventet bog, en bog fra A-listen, ikke bare hos mig, men hos fans af Paul Auster over hele verden, og jeg må sige at det er et stort privilegium at være anmelder i dette lille land, der gang på gang har verdenspremiere på forfatterens nye romaner, takket være forlæggeren Per Kofod. Jeg slog op på bogens første sætning, der er så umiskendelig austersk, at enhver der har læst hans bøger, ville kunne afsløre forfatteren i en litterær blindtest, hør blot: ”Jeg ledte efter et tilfældigt sted at dø. En eller anden anbefalede Brooklyn.”
På det stærkt anbefalelsesværdige website www.paulauster.com (ikke drevet af forfatteren, men af en fan) har der længe verseret rygter om denne åbningslinie, og der har været flere forlydende om, at Brooklyn Follies skulle være på vej i en svensk og en hollandsk udgave til september, og at englænderne og amerikanerne måtte vente til november og december: Men sandheden er altså, at danskerne ikke skulle vente længere end til maj, hvilket jeg høfligt har orienteret websitet om nu, hvor jeg har tilbragt en lang læselørdag i Brooklyn. Så kan de sidde derovre og undre sig over, at vores lille sprog, der kun læses af (ja, dårligt nok læses af) de fem millioner mennesker, der tilfældigvis er danskere, tilsyneladende er det sprog, som forfatteren vælger at udkomme på før sit eget modersmål. Tænk at vi, som de første, kan læse den nye Paul Auster – og så netop i den uge, hvor Anders Fogh Rasmussen har bekræftet sin ubrydelige loyalitet med manden, som Lars von Trier kalder et røvhul.
Hvem af de to danskere, Paul Auster sympatiserer mest med, efterlader romanen ingen tvivl om. Den indeholder bl.a. en skånselsløs kritik af det kristne højre og det republikanske statskup efter valget i 2000, og ligger på den måde i politisk forlængelse af det regeringskritiske arbejde, Paul Auster har udført gennem de seneste år sammen med en række andre intellektuelle newyorkere under navnet Downtown for Democracy. Men ”Brooklyn dårskab” er ikke en politisk roman. Det er som så ofte før i forfatterskabet en eksistentialistisk skæbnefortælling om en mand i undergangshumør og et portræt af livet i røvhullets land.
Nathan Glass er pensioneret forsikringsagent, hans ægteskab er gået i opløsning, han har fået lungekræft og hans voksne datter har vendt ham ryggen efter en uoverensstemmelse. Han har ikke været i Brooklyn siden hans familie flyttede derfra da han var barn, men kommer nu krybende tilbage som et såret dyr for at dø. For at fordrive tiden begynder han at skrive små beretninger om sit livs pinlige episoder, som han samler i Bogen om menneskelig dårskab. Men før han ved af det, bliver hans triste hverdage pludselig befolket med et helt galleri af folk, der er lige så forsømte, forkvaklede, sårede og søgende som han selv er. Det begynder da han tilfældigvis støder ind i sin nevø Tom Wood, som han ikke har set i flere år (man bemærker naturligvis, at Paul Auster igen er komplet skamløs i sin navnesymbolik, glas og træ, hvilket heller ikke undgår romanpersonernes egen opmærksomhed). Tom har lagt en ellers lovende akademisk karriere bag sig, og arbejder nu i et antikvariat, som drives af Harry Brightman, der har en yderst broget forhistorie, bl.a. som kunstfalskner. Også hans familieliv er gået i opløsning, han er blevet homoseksuel, og nu handler han med gamle bøger sammen med sin platoniske kæreste, der er jamaicansk dragqueen. Da Nathan Glass en dag kommer ind i antikvariatet og genfinder sin nevø, begynder jagten på tilværelsens meningsfulde midte.
Nathan, Tom og Harry udveksler livserfaringer og resultater, og skaber en fælles ambition, der tager udgangspunkt i en fantasi fra Harrys barndom: Hotel Eksistens. Det betyder ikke noget, hvor ubetydeligt ens liv er, det der sker for en, er lige så vigtigt, som det der sker for alle andre, lyder livsvisdommen. Som dreng fantaserede Harry om dette sted, hvor han kunne søge tilflugt i tankerne. Han fremmanede billedet af sit eget hotel, hvor han ganske selvopofrende kunne modtage børn, der var blevet hjemløse i krigen. Her kunne han gøre gode gerninger, hjælpe børn i nød. Senere, da han blev ung, ændrede Hotel Eksistens karakter. Nu var det ikke længere scenen for hans godhed og mandsmod, men et lurvet tilholdssted for diverse former for fristende skørlevnede, eller – med Toms ord – ungdommeligt onanimateriale. De gode viljers uskyldstab.
Kan tre mænd få deres fantasi til at stemme overens? Og hvad sker der, hvis fantasien pludselig bliver konkret? Som tingene udvikler sig, får Harry mere og mere brug for et tilflugtssted for hjemløse børn, helt konkret da den niårige Lucy dukker op på Toms dørtærskel. Hun er datter af Toms halvsøster, Aurora, der efter en turbulent tid som narkoman og pornoskuespiller er blevet undsat af en god kristen mand. Hun har accepteret et liv med gud, ikke fordi hun er troende, men fordi det giver hendes datter bedre fremtidsmuligheder. Men da mandens religiøse fanatisme griber om sig og han trækker familien ind i en mystisk kirkesekt, sender Aurora Lucy af sted til Tom. Pigen mister et brev, der forklarer situationen, og da hun dukker op i Brooklyn, er hun tavs som graven. Hvad stiller man op med en pige på ni, der nægter at mæle et eneste ord? Hvad kan Hotel Eksistens tilbyde sådan en indflytter?
Historiens sandhed ligger i detaljerne, siger Harry, der derfor beskriver alle enkeltheder med omhyggelig præcision. Fra sin litterære nevø Tom lærer han, at intet er vigtigere end fortællingen. Tom har et eksempel: Franz Kafka mødte en dag en pige i parken. Hun græd fordi hun havde mistet sin dukke. På stedet opfandt han en historie om, at dukken ikke var blevet væk, men var rejst af sted på egen hånd for at lære nye sider af livet at kende. Det havde den selv skrevet til ham i et brev, forklarede han. Hver dag i de kommende tre uger mødtes digteren med pigen i parken, og hver dag fortalte han et nyt brudstykke af dukkens fortælling. I det sidste brev fortalte dukken at den havde giftet sig, og pigen var nu helt overens med sin situation. Mens døden var ved at indhente ham, og han skrev på sine egne værker, tog Franz Kafka sig tid til at fortælle pigen dukkens historie, forklarer Tom, og pigen bliver helbredt for sit savn: ”Hun har historien, og når en person er så heldig at leve i en historie, at leve i en imaginær verden, forsvinder denne verdens smerte. Så lang tid historien varer ved, eksisterer virkeligheden ikke længere”.
Velkommen til Hotel Eksistens, hvor alting opløses, samles og falder i hak til sidst. Som altid har Paul Auster skrevet en roman om alt fra livslede til livsvilje, opgivelse til håb, foragt til kærlighed, og om kunsten at finde ny mening i meningsløsheden. Det er så umiskendeligt Paul Auster, og jeg hvisker (forsigtigt) frem for mig selv, om en eller anden kætter ikke tør spørge (forsigtigt, forsigtigt) om forfatterskabet mon er uhjælpeligt fastholdt i denne skæbneskabelon? Mens vi venter på nye toner, kan vi nu roligt nyde de velkendte. Jeg læste bogen i et stræk, i stigende grad lykkelig som pigen med dukken, fordi nogen – Paul Auster – blev ved med at sende mig breve med gode historier, hvor alting spejler sig i hinanden.
Og for at det ikke skal være lyv, spejler Paul Auster sig i Hanne-Vibeke Holst. Hvordan nu det? Alle ulighederne ufortalt, slutter Brooklyn dårskab på samme måde som Kronprinsessen. I de allersidste linier forlader hovedpersonerne – den tidligere forsikringsagent Harry Glass og miljøminister Charlotte Damgaard – et hospital i henholdsvis New York og København tidligt om morgenen, fulde af livsmod, vilje, lykke og muligheder. Det er den samme morgen. Det er den 11. september 2001.
Paul Auster: Brooklyn dårskab. På dansk ved Jørgen Nielsen. 333 sider, 299 kr. Roman. Forlaget Per Kofod.