Thomas Rosenboom: Tåspidssko

Trekantsdrama. Hvad stiller en fyrreårig mand der aldrig har kysset op med et jomfrueligt dansegulv?

Tangojalousi

Jeg har bemærket at det er trendy at danse. Selv fornuftige folk har på det seneste fulgt fascineret med i en fjernsynsføljeton hvor kendte folk har dystet på latin, rumba og hvad det ellers hedder. Jeg forstår det ikke, men der er absolut heller ikke meget balløve over mig, spørg bare min stakkels kone. Men her kommer så en omgang dans på bog, og straks føler jeg mig bedre hjemme. Det er faktisk lige før omslagets netstrømpebeklædte dameben og bagsidetekstens ord om en ”dramatisk menage à trois” gør mig mere end almindelig forventningsfuld. Måske er denne smalle hollandske roman mere end en omgang træskovals?

Ja, det er den. Især hvis man føler sig ramt af tangoens varme og jalousiens kulde Thomas Rosenbooms Tåspidssko er nemlig et kammerspil – mærkelig afdæmpet og stormfuldt på samme tid – om jagten på kærlighed og bekræftelse. Den slags kommer som bekendt ikke af sig selv for nogen, og slet ikke for Han Bijman, midt i fyrrene, uddannet kemiker, nu ansat i Shells økonomiafdeling og ungkarl i sådan en grad, at han endnu aldrig har kysset. Men Bijman har truffet et valg, han vil ud og møde mennesker, og i romanens første sætning bliver scenen sat: ”Det blev tid for hans første besøg på en dansesalon”.

Hvordan kommer en nybegynder ind i varmen blandt Amsterdams tangodansere? Han Bijman begynder som bænkevarmer, men inden længe bliver han del af et kompliceret spil med ikke mindre end to kvinder, hvoraf den ene, Esther, spiller dobbeltspil med en trolovet mand fra Indien. Esther har et par tåspidssko fra en tid som balletdaner hængende på væggen som symbolet på uskyld. Men da hun vikler sig ud i et væv af løgne og affærer, som både den indiske man og Han Bijman lider under, er det så som så med uskylden. I et anfald af sortsyge følelser, stjæler Han Bijman skoene, og så er der for alvor lagt op til tango for tre.

Den akavede kavaler udvikler sig sent i livet til en kvindebedårer. Overboen Machteld, en enlig kvinde midt i halvtredserne, er en passioneret tangodanser, og hun lukker Han Bijman ind i sin verden og sin seng. Men hvor vil han helst være, hos hende eller Esther? Og hvor vil Esther helst være, hos ham eller inderen? Pludselig er Han Bijmans kedelige hverdag afløst af et trekantsdrama med den ukendte inder spøgende i kulissen.
Symbolikken slår op fra siderne, som var hvert eneste bogstav morset med tangoskoenes klak klak i det hårde parketgulv. Verden er et stort ballroom, og menneskerne skal vælge om de vil danse eller varme bænke. Som det hedder på første side, hvor Han Bijman opsøger dansesalonen: ”Det enorme gulv skinnede ham jomfrueligt i møde, stadig helt tomt”. Hvis man kaster sig ud i den hvirvlende, udfordrende dans med alle dens berøringer og omfavnelser, gør man en ende på jomfrueligheden og tomheden. Men man skaber også en ny sårbarhed.

Thomas Rosenboom (f. 1956) har tidligere fået den velanmeldte ”Offentlige arbejder” ud på dansk og “Tåspidssko” er udgivet som en del af det hollandske forfatterfremstød i Danmark her i foråret. Tilsyneladende er der en masse potentielle læsere. Jeg søgte for sjov skyld efter danske hjemmesider med ordet ”tango” på Google, hvilket gav over 62.000 hits. Det viser sig, at den argentinske tango gennem de seneste ti år har fået en stadig større tilhængerskare herhjemme. Derfor har vi garanteret også en masse søgende sjæle, der forsigtigt nærmer sig ”den jomfruelige gulv” i søgen efter en dansepartner, der vil mere end at danse. For Han Bijman udvikler det sig til et møde med kærlighed og erotik som måske nok bryder hverdagens deprimerende isolation (en kemiker i en økonomiafdeling, hvor sjovt lyder det måske?), men samtidig tvinger ham ud i en skæbnesvanger tangojalousi.

Romanen er prunkløs, nærmest småkedelig, i sin lavmælte stil. Derimod er tangoen som symbol for kærligheden og dansen som metafor for tilværelsen smurt på i tommetykke lag. Det vil sikkert interessere dem, der er elsker stemningen i dansesalonen og har sans for tangoen som sprog. Så sætter jeg mig lige herhen og varmer en bænk imens.

Thomas Rosenboom: Tåspidssko. Oversat af Tim Kane, 176 sider, 175 kr.