Anmeldelse i Weekendavisen den 21. juli 2006
Generation Y. Nick McDonell er det unge håb i amerikansk prosa. Hans nye roman skildrer kaos og krise i terrorens tidsalder.
Det er altid for tidligt at være bange
I 2002 udkom Nick McDonells debutroman, “Twelve” om livet med hårde euforiserende stoffer blandt New Yorks velhavende, desillusionerede og socialt forsømte overklasseteenagere, der sniffede hjernen ud hele sommeren, mens forældrene var bortrejst på ferie. Forfatteren skrev bogen som 17-årig, og som amerikansk bestseller vakte den en vis international opmærksomhed. Men hvor meget handlede om litterært talent, hvor meget handlede om PR, og hvor meget handlede om en WASP-knægt (White Anglo-Saxon Protestant) med gode forbindelser?
I bogbranchens højere cirkler på Manhattan begyndte man snart at hviske om nepotisme. Var der ikke noget om, at den purunge forfatters far var en indflydelsesrig journalist, redaktør på Sports Illustrated, tidligere chef for Esquire, og god ven med den magtfulde forlægger Morgan Entrekin? Og hvordan kunne det være, at selveste Hunter S. Thompson (det var før han døde og lod sin aske skyde ud af en kanon) havde skrevet en anprisning – en såkaldt blurb – på debutromanens bagside, hvor han udtrykker ”frygt” for, at Nick vil få samme indflydelse på sine jævnaldrende, som Hunter S. Thompson selv fik på sin generation? Var der ikke noget med, at kultforfatteren over dem alle havde arbejdet sammen med Nicks far på Rolling Stone og var gudfar til Nicks bror?
Jo, der var noget om det hele. Forfatteren, der som 17-årig blev udråbt til at være den nye amerikanske litteraturs boy wonder, er i dag 22 år og en medievant litteraturstuderende på Harvard, hvor han har indtaget en central position som repræsentant for de unge, der går under betegnelsen Generation Y (Y som i Why?). Som et privilegeret barn fra den kulturelle og økonomiske elite blev hans romandebut ganske givet båret frem af farens netværk i medierne, selvom forlæggeren Morgan Entrekin på det bestemteste har afvist, at han antog manuskriptet, fordi han havde kendt unge Nick siden han blev født. Forlæggeren har også afvist anklagerne om nepotisme med en henvisning til de 27 kontrakter med udenlandske forlag. ”Tror I at de udgiver bøger som en af mine venners søn har skrevet, hvis ikke de kan lide det, de læser?”.
Med udgivelsen af “Den tredje bror” er tiden inde til at vurdere, om Nick McDonells vinger kan bære. Er han andet og mere, end summen af farens forbindelser? Den nye bog har ikke skaffet tilnærmelsesvis den omtale i de amerikanske medier, som blev debutromanen til del. Måske er Nick McDonell bare yesterdays news i en industri, der altid er på jagt efter sæsonens nye, gode historie – og hvert år ankommer der et nyt stjernefrø på 17 eller 18, som marketingkampagner udskriger til den nye Hemingway eller Salinger. Eller måske mener farens venner bare, at de ikke skylder familien flere tjenester?
“Den tredje bror” – som Nick McDonell skrev i et strandhus på Hawaii, hvor han surfede hver morgen og skrev hver eftermiddag – trækker på nogle af forfatterens egne oplevelser fra et ophold i Hong Kong og Bangkok, hvor han arbejdede som sommerpraktikant på en avis. Det samme gør den 18-årige Mike i romanen, hjulpet godt på vej af faren og hans gode forbindelser. Nepotismen længe leve. I Bangkok bliver han introduceret for et miljø af ekspatrierede journalister og andet menneskeligt drivtømmer, der ikke bestiller meget andet end at ryge, sniffe og drikke sig gennem dagene i en by, hvor vold og prostitution hører til dagens orden. Med en underlig fatalisme falder Mike som en anden kamæleon ind i omgivelserne uden at tage anstød af den korrumperende virkelighed, hvor enhver er sig selv nærmest i en desillusioneret og desperat kamp for at holde sig selv og verden ud. Mike opdager hurtigt, at byen er som en sygdom, der sniger sig ind på enhver nyankommen, og at man må væbne sig med psykisk usårlighed for at stå distancen. Som en af hans nye bekendte siger med uheldsvanger patos: ”Det er altid for tidligt at være bange”.
Mike hutler og hustler sig gennem Bangkok i søgen efter en af farens gamle studenterkammerater. I erindringen krydsklipper han tilbage til barndommen og de uigennemskuelige hemmeligheder om forældrenes liv. Hvad foregår der egentlig bag facaden i en familie, der tilsyneladende har alt? Pludselig bliver Mike kaldt hjem, der er sket noget. Forældrenes hus er brudt i brand og en pistol er gået af under mystiske omstændigheder.
Klip. Året efter har Mike genoptaget studierne og er så småt ved at få styr på sit liv. Men det står anderledes slemt til med hans storebror, Lyle. Han overlevede branden, som tog livet af forældrene, men er nu sunket ned i en psykisk krise, og tilsyneladende bærer han på en viden, som er så smertelig og sorgtynget, at han forsøger at støde den fra sig gennem vrangforestillingen om en tredje bror. Denne tredje bror har – i Lyles forkvaklede sind – ansvar for branden.
Da Mike står i en butik på Manhattan og køber sig en kop kaffe om morgenen den 11. september 2001, ser han de to fly smadre ind i World Trade Center. I en by i kaos begiver han sig mod sydspidsen for at finde Lyle, der bor et par gader fra de brændende huse. Det lykkes ham at finde broren, og sammen bringer de sig i sikkerhed på et hustag, hvor de kan stå og se røgsøjlerne fra højhusene, der nu styrter sammen. Mike forlader hustaget et øjeblik, og da han vender tilbage, er Lyle sprunget. Det var altså sandt nok, da han i Bangkok fik at vide, at det altid er for tidligt at være bange. Det kan tids nok blive værre.
Nick McDonell skildrer Amerikas kaos og krise i terrorens tidsalder gennem en familie i et moralsk og psykisk tomrum. Som en del af den økonomiske og akademiske, hvide overklasse udstiller han sig selv og sin families privilegier i en desillusioneret beskrivelse af værdiopløsningen, der truer samfundet indefra på samme måde, som terroren truer den udefra. Som stemme er han en af frontfigurerne i den nye forfattergeneration, der i hvert fald ikke kan klage over mangel på intellektuelle udfordringer fra deres politiske samtid. Hvis krisen skaber kunsten, er Nick McDonell en af de forfattere, der vil blive nødt til at skrive med terrortruslen, krigen, chokket og nihilismen som kunstnerisk drivkraft.
Nick McDonell er naturligvis hverken en ny Philip Roth eller en ny John Updike (for nu at nævne de to store amerikanske forfattere, der i denne sæson også skriver om terror og værdiopløsning), og det er naturligvis helt proportionsløst, når man ser ham sammenlignet med både Hemingway og Salinger. Men mindre kan gøre det. Det er i første omgang nok, hvis bare han er andet og mere end summen af sin fars forbindelser. “Twelve” rejste tvivlen. Svaret kommer ikke for alvor med “Den tredje bror”. Men måske med den tredje bog?
Nick McDonell: Den tredje bror. Oversat af Henrik Andersen. Roman. 231 sider, 250 kr. Borgen.