Samme dag som min kommentar om ildpåsættelsen i Islamisk Kulturcenter stod i Weekendavisen (fredag den 17. november 2006), lykkedes det for politiet at opklare forbrydelsen. Der var – lykkeligvis – ikke tale om et racistisk motiveret attentat, som politiet ellers frygtede. Derimod var der – ulykkeligvis – tale om en sindsforvirret iransk flygtnings handlinger. Ritzaus Bureau skriver:
“En 56-årig opførte sig dybt underligt, da han blev fremstillet i Københavns Dommervagt. Han blev varetægtsfængslet sigtet for brandstiftelse. Han nægtede at sætte sig på rettens stol og satte sig i stedet på gulvet, stoppede fingrene i ørerne og råbte “Omar”. Frygten for at der lå racistiske motiver bag seks tilfælde af brandstiftelse mod Islamisk Troscenter fik et skud for boven, da den 56-årige mand, som politiet mistænker for at være gerningsmand, blev fremstillet i Københavns Dommervagt. Manden er 56 år og kommer oprindeligt fra Iran. Hans advokat under grundlovsforhøret tolkede hans udtalelser og opførsel som et udtryk for, at han nægter sig skyldig. Anklageren fremviste flere fotos fra en videooptagelse med den sigtede, hvor han sætter ild til en affaldssæk med papir ved centret. På den baggrund valgte dommeren at fængsle ham for foreløbig 13 dage. Det sker i surrogat på en psykiatrisk afdeling.”
Min kommentar forudsatte, at der var tale om en racistisk motiveret handling, sådan som chefkriminalinspektør Per Larsen havde udtalt. Eftersom det ikke var tilfældet, bliver min kommentars pointe om Dansk Folkeparti svækket en del, og jeg vil derfor gerne med det samme understrege, at mens kritikkens principielle indhold står ved magt, er der i den aktuelle sag “ikke er noget at komme efter”. Man kan også gøre skarn uret. Undskyld.