Interview i Weekendavisen den 9. juni 2006
Solgt til sex. Slutrunden for verdens bedste fodboldlandshold begynder i morgen. Det skaber et kæmpemarked for salg af kvinder til tvungen prostitution.
Mens verdens mest feterede fodboldstjerner i de kommende uger fryder og fornøjer deres fans på de tyske fodboldstadions, vil millionerne strømme ind på deres i forvejen velspækkede konti. Samtidig må verdens mest ydmygede kvinder slide mindst lige så hårdt i det på de tyske bordeller for at tilfredsstille den ene sexkunde efter den anden uden at få andet end nogle håndører for det. Og mens fodboldstjernerne håber at deres agent kan få en klubpræsident til at skrive under på den næste fede millionkontrakt, frygter kvinderne at voldelige og kyniske bagmænd skal tvinge dem til at underskrive endnu et gældsbrev, der stavnsbinder dem til sexindustrien.
Ja, der er mange former for menneskehandel, og det er et gennemført ironisk faktum, at der skal et VM i fodbold til, før emnet kvindehandel for alvor kommer på den politiske dagsorden. Mens vi er vant til historier om professionelle fodboldspillere, der købes og sælges mellem klubberne for astronomiske summer, lukker vi øjnene når handelsvaren er kvinder, der med påtvungen gæld og masser af tæv sælges til at betjene sexindustriens kunder. Derfor forsøger kampagner imod kvindehandel nu at gøre opmærksom på det faktum, at det ikke kun er fodboldfans, der strømmer til VM i disse dage. Flere tusind kvinder fra baltiske, østeuropæiske, asiatiske og afrikanske lande bliver samtidig transporteret til de tyske byer af kriminelle netværk, der tjener kassen på at tvinge dem til sex med de titusindvis af liderlige mænd, der hver dag står parat med åben gylp og tegnebog.
Kvindehandel til sexindustrien finder sted hele tiden, fodbold VM eller ej. Senest har anklagemyndigheden i England i denne uge fremlagt oplysninger om at bordelejerne byder på nyankomne kvinder ved arrangerede auktioner allerede i lufthavnene. Trine Lund-Jensen er leder af Reden-STOP Kvindehandel, en selvejende institution under KFUK’s Sociale Arbejde, som fokuserer på udenlandske kvinder i prostitution og ofre for kvindehandel i Danmark. Reden-STOP Kvindehandels arbejde finansieres mellem 2003-2006 af SATS puljemidler. Hun siger:
”Det er sandt, at fodbold VM gør det her problem meget synligt og meget aktuelt.
Men det findes også i mindre skala. Hvis der er messe i en Herning, eller en anden stor by i Danmark, åbner det også et marked for prostitution. Kvindehandel er en del af problemet med trafficking, menneskehandel. Det handler også om børn til slavearbejde og mænd som underbetalt arbejdskraft. Men mindst 70 % af menneskehandelen drejer sig om kvinder og piger til sexindustrien. Markedet har i Danmark isæt været i udvikling siden Murens fald i 1989, hvor vi pludselig begyndte at se udenlandske kvinder i Istedgade og Skelbækgade. Politiet anslår at der er 6000 prostituerede i Danmark, heraf er halvdelen udenlandske i indendørsprostitutionen. På gaden i København er det 75 %. Kvinderne bliver flyttet rundt i landet og mellem prostitutionsformerne: bordel, gaden og escort. Politiet har et eksempel fra en sag i Jylland, hvor udenlandske kvinder blev brugt til escortprostitution. Prisen var 1500 kroner, hvoraf kvinderne selv fik 300, chaufføren fik 400 og bagmanden resten. Vi ved fra den første sag om kvindehandel, der var for retten i København, at seks bagmænd tjente mindst 2,4 millioner kroner på at ’holde køer’, som de kaldte det. I 1983 så vi de første annoncer i Ekstra Bladet for ”eksotiske thaibabes”. I dag ser vi også afrikanere, sydamerikanere, asiater og østeuropæere. Køberen kan simpelthen få kvinder i alle farver.”
Ny fond skal hjælpe kvinderne hjem
I går deltog Trine Lund-Jensen på en høring på Christiansborg, som folketingets Socialudvalg holdt i anledning af fodbold VM. Her fortalte hun om den sociale indsats i Danmark og samarbejdet med kvindernes hjemlande. Som et led i regeringens handlingsplan mod kvindehandel, har Reden-STOP Kvindehandel siden 2003 stået for et landsdækkende, døgnbemandet beskyttelsestilbud til udenlandske kvinder, der er blevet handlet til sexindustrien i Danmark. Når kvinderne bliver anholdt af politiet, f.eks. ved en razzia på et bordel, står de ofte til udvisning, fordi de ikke har nogen opholds- og arbejdstilladelse. Men inden udvisningen er der en såkaldt refleksionsperiode på 15 dage, hvor kvinderne kan blive visiteret til beskyttelsestilbudet. Det består i et ophold på en hemmelig adresse, hvor kvinderne dels kan få akut krisehjælp, adgang til hospitalsbehandling (måske til abort eller behandling af kønssygdomme) og juridisk og psykologisk rådgivning og forskellige tilbud om undervisning og sociale aktiviteter. Ofte lider kvinderne af posttraumatisk stresssyndrom, fysisk nedslidning og traumer.
”Naturligvis er en refleksionsperiode på 15 dage ikke nok, og selvom regeringen nu har lovet at sætte den op til 30 dage, vil vi anbefale tre måneder, som EU’s ekspertgruppe om kvindehandel allerede foreslog i 2004. Politikerne siger, at der allerede er en bestemmelse om en længere refleksionsperiode, hvis kvinden samarbejder om at fange bagmændene, men denne mulighed er bare ikke blevet taget i brug nogensinde. Det er meget vigtigt at der er tid nok til at forberede hjemsendelsen. Vores vigtigste job kan være at hjælpe kvinderne i kontakt med organisationer i hjemlandet. Hvis de kan vende hjem og blive modtaget af en social organisation og ikke af bagmændene, kan vi måske udelukke den første genhandling. Vi ved at bagmændene har folk posteret i lufthavnene så de kan se, hvornår kvinderne kommer hjem, og hvis de som nu kun har en refleksionstid på 15 eller 30 dage, er det nemt at overvåge alle fly fra København. Men vores første problem er ofte, at kvinderne skal overbevises om at beskyttelsestilbudene findes, og at man rent faktisk kan stole på organisationer i deres hjemland. Hvor svært det er, oplevede vi allerede i 2003, hvor politiet efter en aktion uddelte oversat information om Reden-STOP Kvindehandel og de sociale tilbud til en gruppe tjekkiske kvinder. Men kvinderne svarede at de ikke var interesserede. De troede simpelthen ikke på at der var hjælp at få. Politiet vendte tilbage til os og sagde at kvinderne ikke ville tale med os, men at vi godt måtte opsøge dem og så snart vi mødte dem, var de meget interesserede. Kvinderne havde nogle helt andre referencerammer. De regnede ikke med at politiet kunne bidrage med noget godt, for derhjemme havde de kun oplevet at blive chikaneret og måske endda voldtaget af politiet. De udenlandske kvinder i Københavns prostitutionsmiljø er ofte etniske minoriteter i deres egne hjemlande, f.eks. etniske russere fra de baltiske lande eller romaer fra Centraleuropa og Balkan. Kvinderne er ofte marginaliserede i deres hjemlande, både etnisk og socialt. Langt de fleste af kvinderne har forsørgerforpligtelser derhjemme, f.eks. børn eller forældre, eller andre der er afhængige af dem. I nogle tilfælde ved kvinderne godt, at de skal arbejde i sexindustrien, men de har ikke fået klar besked fra bagmændene om, hvor meget de skal arbejde og hvor lidt de kommer til at tjene. Bagmændene leder efter de svageste kvinder, som ingen vil savne. Af de 72 kvinder og piger på krisecenteret var kun to efterlyst i hjemlandet, og kvinderne tør ikke tale åbent med politiet. Der er en helt basal forskel på holdninger til myndigheder, og vi har derfor medarbejdere der både kender det danske samfund og har samme kulturbaggrund og sprog som kvinderne,” siger Trine Lund-Jensen.
Reden-STOP Kvindehandel, der kan hjælpe udenlandske prostituerede i Danmark på 18 forskellige sprog, får støtte fra den danske afdeling af verdens største kvindeorganisation, Soroptimisterne, der samler penge ind til indsatsen mod handel med mennesker til seksuel udnyttelse. Den første donation fra organisationen danner grundlaget for et nyt initiativ:
”Vi arbejder på at skaffe midler, så vi kan hjælpe kvinderne til at vende hjem efter refleksionsperioden uden at de mister muligheden for at forsørge familien, som har forventninger om at modtage penge. Kvinderne har simpelthen forsørgelsespligten over familien derhjemme. Men kvindehandlerne tvinger dem til at underskrive et gældsbrev, og udgifter til husleje, kondomer osv. bliver trukket fra det, de tjener. De der får penge, får selv kun et latterligt lille beløb til at sende hjem. På den måde bliver de bundet til prostitutionen. Vi kender et eksempel, hvor en kvinde efter 13 år i sexindustrien kom ind i vores beskyttelsestilbud og blev hjulpet hjem. Men det betød blot, at hun ikke længere kunne finansiere sin datters skolegang. Med de indsamlede midler håber vi at kunne hjælpe flere hjem på en god måde. Vi vil ikke betale kvindernes gæld, men måske hjælpe til at betale uddannelse til kvinderne, børnenes skolegang, eller hvad der måtte være vigtigt for at kvinderne kan opleve et reelt alternativ til et liv i prostitution,” fortæller Trine Lund-Jensen.
Udlændingeloven bør ændres
Regeringens handlingsplan mod kvindehandel fra 2002 førte til et treårigt projekt, der udløber i oktober i år. Hvad der skal ske efter den tid, er ikke besluttet endnu, det er op til politikerne. Trine Lund-Jensen efterlyser en ny plan, der sætter ind over for problemets årsager.
”Vi har nu en social plan for kvinderne, men vi har brug for mere politiefterforskning og bedre hjem til at vende hjem. Det er ikke nok med nogen løsninger, der blot hjælper kvinderne et par uger. Vi skal også have kikket på reglerne for udvisning af kvinderne, der bliver anholdt for ulovligt ophold og manglende arbejdstilladelse. En nigeriansk pige på et bordel bliver sigtet for bedrageri fordi hun ikke har orden i sin opholds- og arbejdstilladelse, og hun får derfor 30 dage i Vestre Fængsel, hvorefter hun bliver udvist. Det betyder bare at hun inden længe kan vende tilbage til Danmark igen eller blive videresolgt til andre lande. Og vi har ingen mulighed for at hjælpe hende i de 15 dage handlingsplanen indeholder, for slet ikke at tale om at hjælpe hende ud af prostitutionen. Det virker arbitrært om kvinderne stilles for en dommer og udvises med det samme, eller om de får mulighed for at komme i beskyttelsestilbud hos os indtil en administrativ udvisning bliver effektueret. Udlændingeloven bør ændres så vi får adgang til de kvinder, der er udvist ved dom. Kvindehandel betragtes som et udlændingeretsligt problem og uden at det er tilsigtet, står udlændingeloven i vejen for hjælpearbejdet.”
Det synspunkt bakkes op af Ann Maskell, der er konsulent i Videns- og Formidlingscenteret Socialt Udsatte, som har ansvar for en monitorering af gennemførelsen af aktiviteterne i regeringens handlingsplan mod kvindehandel. VFC Socialt Udsatte arbejder tæt sammen med Reden-STOP Kvindehandel: ”Handlingsplanen ser kvinderne som ofre, mens udlændingeloven ser dem som kriminelle. Det er fuldstændig skævt, der er derfor brug for en ændring i udlændingeloven, og indtil den kan laves, er der brug for en fleksibel ordning,” siger hun.
Ann Maskell mener at de udenlandske kvinder har gavn af refleksionsperioden og beskyttelsestilbudet inden hjemsendelsen, men hun mener at de langsigtede løsninger findes et helt andet sted: ”Kvinderne er bange, og du kan hæve refleksionsperioden til seks måneder – men de vil stadig være bange. Hvad nytter det så at have et Pc-kursus fra beskyttelsestilbuddet i Danmark?” spørger hun. Ann Maskell mener, at der i forlængelse af den første treårige handlingsplan imod kvindehandel nu er brug for en plan med længere perspektiver:
”Hjælpen til de udenlandske prostituerede kan ikke ses uafhængigt af ulandshjælp og fattigdomsbekæmpelse. Kvinderne har forsørgelsespligten for familien derhjemme. Men vi kan jo ikke lige løse fattigdomsproblemet. Derfor har vi brug for langsigtede strategier med mere forebyggelse og ulandsbistand der støtter kvindernes fremtidsmuligheder og oplysningskampagner i hjemlandene. Vi skal have mere forebyggelse, bedre efterforskning mod bagmændene og bedre beskyttelse af kvinderne. Som det er nu, er kvindehandel en high profit low risk industri.”
Prostitution er ikke kompetencegivende
En stor gruppe kvinder fra Nigeria er dukket op på gaden i de senere år. I 2004 kunne man tælle op mod 50 nigerianske piger på en enkelt nat. De kommer til Italien eller Spanien og bliver distribueret videre derfra. Hvis de siger nej, bliver de truet, banket og voldtaget til de accepterer.
”Sidste lørdag var der 35 udenlandske piger på gaden, og de 25 var fra Nigeria,” fortæller Trine Lund-Jensen, der også arbejder opsøgende på gaderne. ”Kvinderne er ikke styret af synlige alfonser, men de er internt organiseret og har et internt hierarki. De kommer hertil på falske papirer, og ved grænsen kan man se biler med hele grupper af nigerianske kvinder, der skal ”på ferie”, ”på besøg” eller ”i Tivoli”. Nigerianerne rekrutteres til arbejde i Europa for at forsørge familien i hjemlandet. Nogle indgår en pagt med religiøse signaler, der binder pigerne til det netværk, der handler dem. De tror måske at de kommer herop for at gå i skole eller arbejde som frisører, piger på bare 16-17 år. Men så bliver de presset ind i sexindustrien, og bagmændene har via forskellige ritualer – i mangel af bedre kalder vi det voodoo – fået magten over pigerne. De frygter bagmændene, fordi de tror, at han kan overvåge dem hjemmefra gennem et spejl, og at familiens hus måske bliver brændt af, hvis de sladrer om ham.”
Problemet er anderledes med kvinderne fra de baltiske og østeuropæiske lande:
”Mange østeuropæiske kvinder vil gerne uddanne sig eller have et normalt job. De har som EU-borgere lov til at være og arbejde her, og hvis ikke de ønsker at vende hjem, må vi hjælpe dem til et liv uden prostitution. Dette er dog ofte meget svært, da kvinderne ikke taler dansk og ikke har uddannelser. Det svarer til de danske prostituerede, der ofte bliver fastholdt i miljøet af skattegæld og sager om socialt bedrageri kvinderne i sexindustrien – prostitution er jo ikke kompetencegivende,” siger Trine Lund-Jensen.
Hun giver ikke meget for de mange myter om prostitution, så som at det er kvindes ældste erhverv og at prostitutionen blot bliver mere skjult og voldelig, hvis kunderne bliver kriminaliseret.
”Kvindehandel er både et socialt problem, et økonomisk problem og et menneskeretligt problem – men det handler ikke mindst om ligestilling. Når man taler om ligestilling mener mange, både mænd og kvinder, imidlertid, at det er noget gammelt feministisk ævl. Hvordan kan en mand mon bruge 700 kroner på en handlet kvinde i frokostpausen, hvorefter de tager tilbage på jobbet og holder møde med deres kvindelige, ligestillede kolleger? Prostitution handler om mænd, der køber kvinder – om at de som har pengene køber dem som ikke har. Mandens penge går til organiseret økonomisk kriminalitet. Men hvordan påvirker man mænd til at lade være? Mændene køber fordi det er muligt at købe, det er noget der skal prøves. Derfor bør man kriminalisere købet af prostitution, for når legaliseringen forsvinder, daler omfanget. Det viser erfaringer fra Sverige, hvor en forbuddet mod at købe sex dels har betydet af 80 % af befolkningen i dag mener at prostitution er vold mod kvinder, dels at trafficking kurven er knækket,” siger hun.
Og i morgen begynder VM i kvindehandel i Tyskland.
Faktaboks
• Kompetencecenter Prostitution (en del af VFC Socialt Udsatte), der er nedsat som et led i regeringens handlingsplan mod kvindehandel har en rådgivningstelefon for kvinder. I går åbnede centeret en ny hotline, hvor mænd der køber sex kan søge rådgivning om… Læs mere på www.kcprostitution.dk
• Læs mere om regeringens handlingsplan mod handel med kvinder til prostitution på ligestillingsministeriets hjemmeside www.lige.dk og på hjemmesiden for Videns- og formidlingscenteret Socialt Udsatte, www.vfcudsatte.dk.
• Aktiviteterne i regeringens handlingsplan mod handel med kvinder til prostitution gennemføres af PRO Vejle, Prostitution og kvindehandel, Århus, Landsorganisationen af Kvinde Krisecentre, LOKK og Reden-STOP Kvindehandel. VFC Socialt Udsatte har ansvar for studieture og monitorering af processen.
• Læs mere om det sociale arbejde som er et led i handlingsplanen mod kvindehandel på www.provejle.dk og www.prostiution.dk
• Læs om KFUK’s Sociale Arbejdes institutioner, bl.a. Reden-STOP Kvindehandel på: www.kvindehandel.dk , www.reden.dk og www.kfukssocialearbejde.dk
• Ligestillingsministeriet har besluttet at iværksætte en stor oplysnings- og debatkampagne imod handel med kvinder til sexindustrien. I disse dage er ministeriet ved at vælge mellem forslag og tilbud fra en række kommunikationsbureauer.
Jeg er ikke enig i at kvinderne er lige bange efter 6 måneder. På 6 måneder kunne man forberede hjemsendelsen, forhandle på kvindernes vegne, give dem mulighed for at vælge en anden vej, og sikre at de fik hjælp dertil i hjemlandet. Derudover betyder det meget at kvinderne er væk fra prostitutionsmiljøet og møder mennesker der ikke er interesserede i at udnytte dem. Hos RSK kan vi se hvor meget der kan ske på kort tid.