Anmeldelse i Weekendavisen den 16. februar 2007.
Dramadokumentar. Gellert Tamas ruller historien op om Lasermanden, den racistiske attentatmand, der holdt Sverige i skak og handlingslammelse.
En fortælling om Sverige
Ganske vist er der handlingsmæssig dækning for undertitlen på den danske udgave krimidokumentaren om Lasermanden, der i 1991-92 holdt Sverige i skak og skræk med sine attentater på sagesløse indvandrere – men ”en racist ser rødt” er på mange måder en populistisk forvrængning af den langt mere nuancerede, sande og uhyggelige undertitel på den svenske original: en berättelse om Sverige.
Ja, Gellert Tamas bestseller af en nonfiktion-krimi er lige præcis en fortælling om Sverige. Om hvordan det svenske velfærdssamfund, det socialdemokratiske folkehjem, pludselig slap alle dæmonerne løs i en politisk højreradikalisering, som vi hernede end ikke har været i nærheden af at tangere. Om hvordan den erklærede racisme begyndte at manifestere sig. Og om hvordan en outsider af djævelens nåde pludselig gestaltede sig som en selvretfærdig hævner med ret til at slå indvandrere ihjel, alene fordi de ikke var fuldblodssvenskere.
Historien om Lasermanden er ganske utrolig – og det er ganske utroligt, at den næsten er glemt. Hvem går rundt og husker, at Sverige 11 udlændinge i Sverige blev skudt ned på åben gade ved 10 forskellige attentater, hvor en ble dræbt og flere invalideret for livet? Hvem går rundt og husker, at der udbrød folkestrejker blandt indvandrerne på det svenske arbejdsmarked? Hvem går rundt og husker, at den unge, nytiltrådte konservative statsminister, nuværende udenrigsminister, Carl Bildt, måtte holde en tale til nationen? Hvem går rundt og husker, at selv kongen udsendte en appel til befolkningen om at afstå fra racisme?
Nej, det går vi danskere i hvert fald ikke rundt og husker. Vi husker heller ikke, at der længe før dramaet om Lasermanden havde været en folkeafstemning, hvor beboerne i Sjöbo Kommune afviste at tage imod flere flygtninge. Til gengæld er vi helt sikre på, at vi her i landet har fat i den lange ende, mens svenskerne undertrykker uenighed om islam og udlændingepolitik på grund af politisk korrekthed. Men bogen om Lasermanden lærer os noget andet, nemlig at svenskerne for længst har været så ekstremt dybt påvirkede af racistisk retorik, vold og drab. Bogen om Lasermanden fortæller ikke kun om en enlig psykopats trang til at dræbe de fremmede, den fortæller også om hvordan grupper som Vitt Ariskt Motstånd stod bag utallige racistiske brandattentater mod flygtningecentre og voldelige overfald på indvandrere.
Lasermanden fik sit navn, fordi han skød indvandrere med et gevær med lasersigte. Den røde prik, der lyste på offeret sekundet inden projektilet ramte, blev i medierne det symbol, der skabte skikkelsen. Men hvem var han? I Gellert Tamas bog oprulles den tragiske historie om en lille indvandrerdreng (tyske og schweiziske forældre), der vokser op i et kærlighedsløst og voldeligt hjem og allerede i en meget tidlig alder udvikler mindreværdskomplekser på grund af sit sorte hår og usvenske navn, Wolfgang. Drengen vil være rigtig svensker for enhver pris, og som voksen begynder han at farve sit mørke hår, gå med blå kontaktlinser og antage svenske navne.
Da hans karriere som voldsforbryder, bankrøver og racistisk attentatmand endelig slutter, går han under navnet John Ausonius, men hans identitet er en konstruktion, en desperat flugt fra virkelighedens nederlag. Han er ude af stand til at omgås kvinder (seksuel debut som 38 årig med en pige på 17 fra Århus), og en vellykket handel med optioner ender til sidst i den rene ruin, hjemløshed og en karriere som bankrøver.
Allerede i sin ungdom fandt den socialt utilpassede mand med det alt for store temperament et ståsted i en ærkereaktionær antisocialdemokratisme, en galopperende liberalisme og et stejlt stigende had til alt det fremmede. Hans fortrædfulde barndom og modviljen mod hans egen fremmedhed, bliver overført i et flammende had til indvandrerne og jøderne, et had der til sidst driver manden til at skyde efter vilkårlige fremmede. De må forstå, at de ikke hører til her, og at enhver indvandrer i Sverige må leve med risikoen for at blive skudt. Sådan er hans logik.
Da manden der engang var Wolfgang begynder sin karriere som Lasermanden, ved han godt, at han er på afveje, både juridisk og moralsk. Men han retfærdiggør sin egen vold, ser sig som en slags frelser, der skal rydde op i al fordærvet. Hvis han begynder at tvivle, kan han bare gense En mand ser rødt, hvor Charles Bronson spiller en pæn mand, der tager sagen i egen hånd og begynder at henrette latinoer og sorte i New Yorks gader om natten (heraf sikkert bogens danske undertitel). Selvtægt er blevet en moralsk handling.
Gellert Tamas har interviewet John Ausonius, der tilbringer en livstidsstraf i fængsel. Han fortæller med mandens egne ord, om hvad der foregår inde i hovedet på en person, der koldt, rationelt og målbevidst stræber efter at begå racistiske mord. Historien krydsklipper han med en minutiøs (lige lovlig minutiøs) skildring af opklaringsarbejdet, som de fremgår af de dokumenter, han har haft adgang til. Vi møder Lasermandens ofre, og vi besøger et splittet, tvivlrådigt og desperat Sverige, hvor højreradikalismen buldrer frem, mens de pæne politikere er handlingslammede – ikke mindst indvandrerminister Birgitte Friggebo, der ikke har andre forslag, end at deltagerne i et stort protestmøde skal synge ”We shall overcome”…
Lasermanden er en gyser fra det virkelige liv. Dens grundighed og omfattende dokumentarisme er desværre også dens litterære hæmsko (og så er oversættelsen noget gumpetung), men enhver med interesse for politisk og menneskeligt drama, vil finde tankevækkende læsning.
I øvrigt: Gellert Tamas bog er blevet omsat til miniserie i tv. I hovedrollen som Lasermanden ses den dansk-svenske skuespiller David Dencik (ham, der lige er blevet belønnet med en Robert for sin indsats i En Soap). Den 11. november 2005 bragte vi her i avisen et interview med ham om arbejdet med filmatiseringen og hans syn på forskellene i den danske og svenske debat om racisme.
Gellert Tamas: Lasermanden – en racist ser rødt. Oversat fra svensk af Christian Skovbjerg Jensen. 400 sider, 269 kr. People’s Press.