Anmeldelse i Weekendavisen den 19. september 2008.
Kontrafaktisk. En bombe slår ned i Henriette Rostrups kalejdoskopisk krydsklippende københavnske kollektivroman.
Terror i linie 5A
I Kirsten Hammanns nye roman En dråbe i havet bliver hovedpersonen Mette Mæt, der bekymrer sig så meget om de fattige, beroliget af sin onkel Jens, der er ekspert i risikovurdering og derfor ved, hvor usandsynligt det er, at der skulle sprænge en terrorbombe på Nørreport Station. Men kun få uger efter at Mette blev beroliget (i den ene roman), bliver hendes frygt til desperat virkelighed (i en anden roman). Det er Kirsten Hammanns nye og hidtil upåagtede kollega Henriette Rostrup, der med lader bomben sprænge en linie 5A på Nørreport Station i luften, og pludselig tager den udmærkede roman om københavnske skæbner en markant og interessant drejning.
Terror rammer sine ofre med uforudsigelighed, og det samme gør litteratur – og i en tid, hvor terror har bemægtiget sig vores bekymrede hoveder, sætter den naturligvis også spor i litteraturen. Hvor mange danske romaner er der ikke udkommet, der enten bruger 9/11 som reference på den ene eller anden måde eller lader dødsensfarlige terrorceller operere i Danmark? Og hvor mange internationale romaner er der ikke kommet, der forsøger at forklare terrorens væsen? Jeg kan komme i tanker om de første 10-15 stykker, deriblandt også flere, som er bedre end Henriette Rostrups I dag og i morgen – men ingen, der har den samme virkningseffekt. Vi skal hele 300 sider ind i romanen, og undervejs har der ikke været den mindste opbygning, den mindste antydning, det mindste spor. Intet, absolut intet, har forberedt læseren på at en mand – hvem, hvorfor? – pludselig bringer sin rygsækbombe til sprængning i den fyldte bus.
Attentatet flænger bogen på samme måde som den flænger bussen. Som et lyn fra en klar himmel. Med den forulempende pludselighed, der karakteriserer terrorismen, bringer forfatteren bomben ind i bussen, ind i byen, ind i bogen og ind i bevidstheden. Her er ingen kælderkonspirerende imamer, ingen lurvet kriminalkommissær på opklaringsarbejde og ingen kvindelige journalist som via et tip kommer på sporet af en celle, som hun stopper. Her er kun den almindelige og gennemsnitlige hverdag i københavnske krydsklip. Og så: BANG.
Som udgangspunkt er I dag og i morgen en traditionel kollektivroman. Den handler om nutidskøbenhavnere, hvis veje krydses på forskellige måder i løse forbindelser, knirkende parforhold, forgæves tosomhedsdrømme osv. På mere end 400 sider (luftige sider, skal det lige siges) følger vi krydsklippede sekvenser de mange hovedpersoners gøren og laden, vi kikker ind i deres stuer og samvittighed, og vi sammenstykker et broget portræt af byen netop nu. Som der står i romanens lille fortale: ”Vi zoomer ind på et land og en by. Det kunne være en hvilken som helst by i landet, det kunne være et hvilket som helst land. Men det er byen København i landet Danmark.”
Forud for hvert kapitel placerer Henriette Rostrup en lille nyhedsoversigt, f.eks. denne: ”Fredag den 5. juni: I ti vidneerklæringer fortæller amerikanske forhørsledere om tortur i de fangelejre, de danske soldater leverede fanger til i Afghanistan… (…) FN anbefaler Europa at tage imod flygtninge fra Irak… (…) Flere små drenge i USA og Pakistan har hængt sig efter at have set videoen af Saddam Husseins henrettelse…”
Ofte handler nyhedsklippene om krigene i Irak og Afghanistan, om terrorisme og international storpolitik, men her er også sidste nyt om hjemlige forhold: om rydningen om Ungdomshuset, om at ”hele Danmarks baggårdspuma Otto Brandenburg dør, 72 år gammel”, om arbejdsnedlæggelser i DR pga. spareplaner, om oprettelsen af Ny Alliance…
Vi har altså nemt ved at stadfæste handlingen i tid, nemlig til i fjor, og nyhedsklippene holder os hele tiden på sporet i en konkret og autentisk ramme. Da forfatteren så kortslutter sin egen handling, må nyhederne følge trop, og sammenblandingen af virkelighedsreferat med nyhedsfiktion, har en forbløffende stærk effekt: ”Selvmordsbomberen er blevet identificeret. PET mener, han har handlet på egen hånd. Hans navn er dog endnu ikke frigivet. Dansk Folkeparti har fremlagt et lovforslag til afstemning i Folketinget om opstramning af terrorlovgivningen og udvidede beføjelser til politiet. Professor i jura, Ove Haxthausen, udtaler, at denne øgede overvågning af danskerne vil være et brud på menneskerettighederne og advarer mod følgerne for det danske retssamfund.”
I fjor debuterede Henriette Rostrup med Afkom, en samling af pletvis meget talentfulde noveller, og med sin første roman viser hun en bredere og meget lovende side af sit talent. I dag og i morgen er kalejdoskopisk krydsklippende, der minder lidt om Benn Q. Holms Album, men da det er en nutidsroman har den ikke Albums mesterlige tidstilbageblik og slet heller ikke den samme nuance eller fortællevolumen. Men mindre kan gøre det. Henriette Rostrup har nemlig sans for samtiden og håndelag til at skildre naboopgangens skæbner. Ja, dem genkender vi.
Åh, København, byen hvor f.eks. Kathrine Marie Guldager, Ida Jessen, Jonas T. Bengtsson og Benn Q. Holm skriver den særlige københavnerlitterære ånd. Velkommen til byen, hvor vi mødes, skilles, lever og dør. Og velkommen til seneste skud på stammen af hovedstadskronikører. Velkommen til en tur gennem byens kvarterer med Henriette Rostrup, Københavns nyeste topografiske fortæller. Velkommen til en kontrafaktisk bombe af en bog.
Henriette Rostrup: I dag og i morgen. 428 sider, 250 kr. Bazar.