Kommentar i Bogmarkedet, december 2008.
Kan en lille somalidreng eller palæstinenserpige identificere sig med en lyshåret dansk gut, der spiser morgenmad med økologisk rørsukker af en H.C. Andersen tallerken og drikker mælk af et elegant glas fra Rosendahl?
Jeg spørger fordi fotografen Janne Folden Von Domarus’ billedbog, Min verden – et barns hverdag, er blevet den ufrivillige genstand for en holdningsstrid mellem flere eksperter udi børnelæsning. Bogen er udgivet af Carlsen, der selv mener, at den fanger ”alt det velkendte med en dejlig sødme”. Det er der nu delte meninger om. Sagen er denne:
For et par uger siden skrev jeg en artikel i Weekendavisen om det store Bogstartsprojekt, som Styrelsen for Bibliotek og Medier står bag. Projektet går ud på at skabe gode, skolemodne læsere ved at bruge litteraturen for de allermindste som en slags social løftestang i belastede boligområder. Planen er at lokale bibliotekarer skal gå på hjemmebesøg og uddele gratis bøger til børn, der fylder 6 måneder (og 12, 18 og 36). Der er altså tale om en slags litterær pendantordning til de offentlige sundhedsplejersker.
Målgruppen for det helhjertede projekt er ikke mindst tosprogede familier, men de gode viljer får knubbede ord med på vejen. I min artikel kunne jeg bl.a. citere den erfarne lærer, læsepædagog og sprogvejleder, Jette Løntoft, der kritiserede styrelsens bogvalg for at være fagligt naivt, social skævt og etnocentrisk. De tosprogede har ingen mulighed for at spejle sig selv i den fotografiske billedbog, der giver viser en dansk dreng i en veluddannet familie.
Bogen er – som de andre i programmet – udvalgt af erfarne folk som Sten Broström fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Klara Klarskov fra Videncenter for Læsning og Nina Christensen fra Center for Børnelitteratur – og de kan naturligvis stå inde for deres valg og argumentere for bøgerne værdi. Men i artiklen kunne jeg citere både Klara Klarskov og Nina Christensen for en interessant opfordring til de danske forlag:
Udgiv dog nogle bøger, der henvender sig til indvandrerfamilierne! Udgiv pegebøger for de mindste, der viser en mor sådan som en mor ser ud i deres egen familie – og ikke kun i en dansk. Udgiv billedbøger, der afspejler den verden, som børnene er en del af.
Opfordringen er interessant, og hermed givet videre. Der er ingen der siger, at litteratur altid og hele tiden kun skal være et spejl, hvor man kan se sig selv – men når flere eksperter i småbørnslitteratur samstemmende siger, at litteraturudvalget fra de danske forlag er for smalt til et effektivt litterært-socialt fremstød, som skal skabe litterære rutiner i hjem, der nok har tradition for historie og fortælling, men ikke for bogstaver.
Jette Løntofts kritik mod Bogstartsprogrammet handler bl.a. om bøger der rammer skævt i forhold til målgruppen, og selvom Styrelsens børnebibliotekskonsulent Anna Enemark afviser kritikken, siger også hun, at der hele tiden er brug for at udvikle materialer til de tosprogede. Det er et signal, som man bør fange ude på forlagene. Det her handler ikke kun om samfundsansvar, men om at der tusindvis af potentielle bogkøbere derude, som bare venter på gode pegebøger, der er målrettet til lige netop dem. Hvad nøler I efter?