Anmeldelse i Weekendavisen den 24. oktober 2008.
Vanløse-Vesterbro. Endnu en mand med for meget triviel tryghed, flygter til en tilfældig position mellem a og z.
Livet er kort, livet er kort…
Jonas Bendtsen (vi bemærker at initialerne er de samme som i forfatternavnet Jesper Bernt) har velbetalt IT-job, smuk kone, varmeisoleret etplanshus og to børn i Vanløse.
Og hvem kan holde det ud? Ja, Jonas kan ikke, så han hæver sine sparepenge, lader mobiltelefonen ligge i bryggerset, og tager i lufthavnen med en enkeltbillet til Berlin i lommen. Men flyet er aflyst, og pludselig har han en lang aften og nat til rådighed i København. Det bliver naturligvis en selvkonfronterende og højdramatisk aften i fortidens fod- og blodspor.
Men hvad vil Jonas i Berlin? Det spørger en varmluftsælger, han møder i en bar, ham om – og Jonas fremstammer, at han gerne vil se Checkpoint Charlie, muren, det der er tilbage af den. Det kan varmluftsælgeren ikke forstå (han sælger bogstavelig talt varm luft til håndtørremaskiner), hvorefter han (eller er det Jonas?) siger, at Berlin, Checkpoint Charlie, København… ”det er bare en mellemlanding, en tilfældig position mellem a og z.”
Resten af aftenen og natten kommer til at bestå af flere mellemlandinger på tilfældige positioner – fra lufthavnshotellet og gamle stamværtshuse på Vesterbro til hjemmedruk hos en narkoman og overnatning i detentionen på Station City på Halmtorvet. Undervejs løber Jonas ind i sin gamle ven Andreas, som han ikke har haft kontakt med længe, og som – skal det vise sig – han har et uafsluttet mellemværende med. Regnskabets time venter.
Forfatteren Jesper Bernt har tidligere udgivet en roman, Westend som han skrev sammen med Jeff Matthews, og til hverdag arbejder han med film. Måske derfor er romanen tænkt i scener, sekvenser og stikord, som af og til nærmer sig staccato: ”Fuldstændig ensfarvet. Unuanceret. En art grågullig. Beskidt; gult blandet med menneskesnavs, efter de mange hænder som må have kørt rundt overalt. Og forvredne kinder. Fodsåler. Rygge. Langsomt, hurtigt, i panik, desperation, i afmagt. Ingen lyde. Stenhårdt. Fravær. Aner ikke om jeg er ved at vågne eller ved at falde i søvn. Eller bare drømmer. Ligger på briksen i detentionscellen.”
Sidste år lod debutantforfatterne Torben Munksgaard i Retrograd og Allan Milter Jakobsen i Mand i parcelhus deres midaldrende og veletablerede hovedpersoner forlade al den forbandede, lammende almindelighed, og nu går Jesper Bernt i samme retning, selvom Checkpoint Charlie er mere desperat og rå og mangler den satire, som gjorde især Retrograd til noget særligt.
Men mønsteret er klart: De mænd, der er nogle skvat i kvindernes kriminalromaner, er også nogle skvat i mændenes egne opgør med den trivielle tryghed. Det forsonende ved Jonas er, at han undervejs gennem natten både når at forsvare og fortryde sit egotrip.
Jesper Bernt har både skrevet en forfaldshistorie og en opbyggelig historie om en mand, der sprænger lænkerne, kun for at opdage lænkernes tryghed. Undervejs bliver han klogere på sig selv og livet, tvinges til at reflektere og skrive sine tanker ned, herunder tilbageblik på ungdommens rejser og betydningsfulde læseoplevelser. Da han på et tidspunkt står på en bar og brøler med på jukeboksen, der spiller John Mogensen, er symbolikken til at tage at føle på: Livet er kort, livet er kort / tænk dig godt om før du sløser det bort…
Hvordan kommer Jonas videre fra den tilfældige position mellem a og z? Hvordan skal han kunne genoptage den hverdag, som han er frastødt af og afhængig af? På et tidspunkt konstaterer han, at ingen teori holder, hvis ikke den kan falsificeres, og som det er med teorier, er det tilsyneladende også med hverdagen selv – den får kun værdi og kraft gennem sin egen kontrast, sin egen modsætning. Det synes at være den sande essens af Checkpoint Charlie.
Til sidst et krakilsk spørgsmål: Hvordan kan man blive lagt i håndjern af politiet og derefter tage imod en serviet for at stoppe en blodtud? Er hænderne ikke låst fast på ryggen?
Jesper Bernt: Checkpoint Charlie. 208 sider, 299 kr. Lindhardt & Ringhof.