Anmeldelse i Weekendavisen den 14. marts 2008.
Filosofisk krimi. Paul Smith forener satire og slapstick med spænding og skarp samfundskommentar.
Imammord
Vis mig en dansk krimi/thriller/spændingsroman fra disse år, der ikke på den ene eller anden måde handler om islamiske terrorister. Næ, den gren af litteraturen har det på samme måde som den politiske debat, hvor der som bekendt er gået koran og karikatur i den, og nu kommer Paul Smith så med en roman, der forsøger at forene spændingen med den politiske kommentar. Som litteratur betragtet er Mordet på imamen hverken vel- eller mislykket, men som satire sidder den lige i skabet.
Paul Smith (fhv. spindoktor for Jacob Haugaard!) har en akademisk baggrund i filosofien, og han hælder glad, gerne og gavmildt kronikagtige referater og dybsindige dialoger ud over siderne, hvor blodet flyder side om side med citater af Kierkegaard og Nietzsche – og polemiske fremstillinger af den danske debat om profetens proselytter. Resultatet af dette lidt antagonistiske mix, er en filosoferende kriminalroman, hvor mordgåden lidt for ofte glider i glemsel, og når man til sidst når frem til dens opklaring, er overraskelsen yderst moderat – sandsynligvis fordi persongalleriet ikke er stort nok til at forvirre og lede læseren på vildspor.
Vi er i Sverige, hvor en islamkonvertit bliver fundet dræbt i noget, der ligner en slags ritualmord. Manden, der går under navnet Imamen, var tidligere byens drukkenbolt, men da han mødte Allah, blev han sober. Ved siden af liget finder man en sabel, en henvisning til et Koran-vers og en kopi af Kurt Westergaards tegning af Muhammed med en bombe i turbanen. Men hvem står bag? Er det mon den lokale nynazist? Eller imamens kristenfundamentalistiske svoger? Eller?
Mens polisen efterforsker drabet, bliver en imam i Århus myrdet. Er det mon den samme gerningsmand, er der et mønster? Ja, det skal to kriminalassistenter finde ud af, den ene en midaldrende mand med gammelsvensk baggrund, den anden en yngre kvinde med somaliske rødder, men selvom de gør en god indsats, lukker gåden sig om sig selv. Og så er det jo heldigt, at der i nabolaget bor en pensioneret politimand, som sammen med sin kæreste, der er kommet til Sverige som chilensk flygtning, rent faktisk har opklaret mordet på Olof Palme (i Paul Smiths såkaldt ”dokumentariske roman” Opklaringen af et meget omtalt mord, 2006)…
Forlaget Hovedland har en forkærlighed for satiriske romaner (gode Flemming Chr. Nielsen og fjollede Klaus Kjøller er to andre forfattere på programmet), og en dag skal det nok lykkes at finde et manuskript, der for alvor kan forene satire og slapstick med spænding og skarp samfundskommentar. Paul Smith når et ganske godt stykke af vejen med Mordet på imamen, hvor religionerne og den politiske elite får et ordentligt, velplaceret – og absolut tankevækkende – pulver, men desværre lader den litterære kvalitet en del tilbage at ønske, og dertil kommer en del forvirrende svecismer, som siger mig at den sproglige omhyggelighed og ambition ikke har været prioriteret højt nok. Men pyt nu med det. Romanens formål er vel dybest set at advokere for et poppersk samfundssyn i en tid med alt for meget tro, alt for mange trusler og alt for meget terror, og som sådan skaber Paul Smith med små midler et fornuftigt resultat.
Paul Smith: Mordet på imamen. 256 sider, 197 kr. i marts, derefter 237 kr. Forlaget Hovedland.