Kommentar i Weekendavisen den 15. maj 2009.
Apropos dagens CPH:LITT festival: Der findes sportsstjerner, rockstjerner, filmstjerner og Michelinstjerner…
I onsdags havde Politiken en forsidehistorie om CPH:LITT, der åbner for anden gang i dag i Huset i Magstræde: ”Udenlandske stjerner bliver væk fra litteraturfestival”, stod der. Giver sådan en overskrift ikke indtryk af, at forfatterne pludselig har valgt at blive væk, ja at de nærmest melder afbud i 11. time, eller måske boykotter? Det har jo intet på sig, og artiklen fortæller da også den logiske og udramatiske historie om, at det er svært for en ny, lille litteraturfestival at tiltrække de allerstørste, internationale navne.
Nu havde CPH:LITT sat næsen op efter otte-ti store navne, men man forstår på Politiken, at festivalen må ”nøjes” med Salman Rushdie, som naturligvis kun kommer, fordi hans forlag, Gyldendal, har inviteret ham – og ikke kun til festivalen: i går talte han ved et stort arrangement på Det Kongelige Bibliotek. Sådan må det nødvendigvis være for en lille festival. Den kan ikke have eksklusiv ret til eksklusive gæster, men må dele dem med andre.
Det er naturligvis en god idé, at slå et stort brød op. Hvad var der sket, hvis folkene bag CPH:LITT ikke havde turde stræbe efter forfattere i verdenseliten? Så var de jo nok blevet kritiseret for at være uden visioner og ambitioner. Og rent faktisk er der spektakulære gæster, som dog står i skyggen for kendissen Sir Salman. Mens det måske virker lige lovlig dristigt at tilbyde publikum et møde med en hidtil uoversat litauisk forfatter ved navn Danute Kalinauskaite, så er der straks mere appel i islandske Halgrimmur Helgasson, hvis roman Stormland var en af de helt store læseoplevelser for to år siden, og franske Céline Curiol der debuterede så lovende med Det lyserøde rum tilbage i 2005. Nu kommer hun med en ny roman, som efter sigende skulle være endnu mere fantastisk.
Så hvad er problemet? Måske er det bare, at medierne ikke forventer interessante forfattere, men berømte forfattere? Og hvis forfatterne ikke hedder netop Rushdie eller Auster, tror man åbenbart ikke på festivalkvaliteten. Som Politiken skrev: ”Stjernerne bliver væk…” Jeg kender sportsstjerner , filmstjerner, rockstjerner og Michelinstjerner, men forfatterstjerner har jeg ikke rigtig hørt om før, og jeg synes at kritikken er urimelig overfor en ny festival, der trods alt formår at hente et hold yderst interessante udenlandske forfattere hertil.
Men naturligvis kunne man ønske endnu flere og endnu større navne, men som Gyldendals litterære direktør, Johannes Riis, siger til Politiken: ”Danmark er et lille land, og det her er en lille festival. De store navne sætter næsen op efter større arrangementer.”
Naturligvis gør de det! Hvorfor skulle en stor kanon rejse hertil for at lade sig interviewe tre kvarter på en scene foran et dansk publikum? Tiden og energien kan naturligvis prioriteres bedre, også når det potentielle bogsalg og forlagsudgifterne til rejse og ophold tages i betragtning. Derfor kunne historien om CPH:LITT lige så vel have været, at den nystartede festival mod alle odds har haft store navne på plakaten i begge sine leveår (i fjor kom Paul Auster og Siri Hustved).
De af os, der er gamle og bogbranchenørdede nok til at huske de første par bogmesser i Forum for snart tyve år siden, kan genkalde triste billeder af en gabende tom udstillingshal, hvor der var langt mellem standene – og længere mellem snapsene. Ja, der var faktisk plads til at en persisk tæppehandler holdt udsalg i den ene side af salen! Men som årene gik, bed BogForum sig fast, folk strømmede til i stride strømme, og de seneste år har man nærmest måtte presse gæsterne ind med skohorn.
I lyset af dén erfaring, er der intet som helst kritisk i, at CPH:LITT har lidt begyndervanskeligheder. Kulturelle arrangementer skal bruge nogle år på at bundfælde sig i publikums bevidsthed – Kulturnatten er et andet godt eksempel – og uden de første års pionerindsats, hvor man gør sig de nødvendige dyre erfaringer, kan det næppe lade sig gøre at introducere noget nyt. Det tænker man sandsynligvis også i CPH PIX, den nysoverståede filmfestival, som måske ikke var verdens største publikumssucces, men til gengæld en kunstnerisk triumf.
CPH:LITT er ikke en bogmesse, men en litteraturfestival – og derfor har vi brug for den. Festivalen er nemlig ikke en overbefolket og kommerciel bogsalgsmesse a la Forum, hvor man løber spidsrod mellem dubiøs koncept-, fidus- og spekulationslitteratur for at nå frem til et litterært arrangement – som så oftest viser sig at være befolket af nordiske krimikonger og –dronninger. Men vi har alle lært af elske BogForum for hvad den er, og indtil det store publikum også lærer at elske CPH:LITT, skal vi i hvert fald respektere den som idé, vision og bestræbelse.
Derfor er det vigtigt, at Kunstrådet – CPH:LITT’s sponsorer med 600.000 kr. – lytter til festivalleder Ivan Rod, der efterlyser et flerårigt budget, som festivalen ikke også i årene fremover skal leve med uvished om økonomien. Først i februar i år stod det helt klart, at man fik penge fra Kunstrådet, og det giver naturligvis en alt for kort planlægningshorisont for både arrangørerne og de forlag, der forventes at formidle kontakten til deres internationale forfattere. Af samme grund er CPH:LITT dårligt nok blevet markedsført, og hvordan skal man så forvente at publikum opdager den?
Danmarks nye litteraturfestival kan ikke blive større og bedre, end samarbejdet med forlagene og sponsorerne gør den, men foreløbig er den kommet ganske godt i gang, vilkårene til trods. To år er ingen alder for en ambitiøs litteraturfestival, men hvis CPH:LITT for alvor skal vise sig levedygtig, er der brug for ro om økonomien og en planlægningsperiode der strækker sig fra den ene festivals afslutning til den næstes begyndelse. Derfor: Hvis Kunstrådet tænker f.eks. tre år frem i tiden og afsætter den nødvendige støtte til festivalen, vil CPH:LITT sandsynligvis have så meget nemmere ved at tiltrække øvrige sponsorer og ikke mindst flere interressante forfattere fra udlandet.
PS! Efter at jeg sendte denne kommentar i trykken, mødte jeg forfatteren Niels Lyngsø fra Kunstrådet. Jeg refererede hvad jeg havde skrevet, og han svarede, at CPH:LITT jo ikke kan få penge før de har søgt, og at de 600.000 kr. blev givet 14 dage efter at rådet havde modtaget ansøgningen. Så mon ikke velviljen er til stede, og festivalen skal overveje at sende en flerårig ansøgning ind i god tid, så man også kan sende invitationer i god tid til de store “forfatterstjerner”?