Anmeldelse i Weekendavisen den 28. august 2009.
Afrika. Jakob Ejersbo er en enestående hvid neger i dansk litteratur.
”Stjernerne siger, at jeg skal hade danske hippier, falde for en fransk fakir, være agent 007 i Marokko, sulte i Sudan, smugle guld i kussen, berøves af Idi Amin og bære seks forskellige slags orm i mine indvolde, hvor den sjette er noget ganske særligt.”
Jakob Ejersbo (1968-2008) lægger hårdt ud i Punk Afrique, der åbner hans efterladte fortællinger. Og efter Eksil – som oprindelig var en novelle indtil den svulmede op og blev en roman – er der grund til at forvente meget af Revolution. Stjernerne siger, at de ligner en perfekt forlængelse af den voldsomme læseoplevelse om hærværkspigen Samantha. Og stjernene holder, hvad de lover.
Slangens vej er en fortælling af internationalt format. Fyrre meter under jorden knokler fatttige minearbejdere som slaver med livet som indsats. Når gangene bliver for smalle, sender de små drenge – de såkaldte slanger – endnu dybere ind. I desperate forsøg på at vriste sig fri, sætter minearbejderne menneskeligheden over styr i et orgie af vold og voldtæg, og da en af de små slanger indvender, at Gud kan se, hvad de har gjort ved den kvindelige ejer, svarer fortælleren, at guds øje ikke når ned i minerne. Det er – som slutscenen i Eksil – ekstrem grimt og voldsomt.
I Nattevagt; Helsinki møder vi en finsk fyr med en fortid i Tanzania, den hvide neger, Jakob Ejersbos alter ego. Han arbejder som småkriminel, filosoferende butiksvagt:
”Helsinki er hvid. Sne og hud. Universitetet er lort. Filosofi. Kan, Hegel, Schopenhauer. Store tanker, idéer – men verden… nej, ikke verden; menneskene – vi er de samme. Mennesket er hverken godt eller ondt – det er opportunistisk. Det er ikke som jeg troede før: at jeg var på vej til at træde en ny sti gennem livet, noget rigtigt. Jeg går i udtrådte spor. Jeg skinner ikke. Jeg skygger. Hvorfor? En handling kan ikke være god. Utopier er utopier. Humanister, som står og råber ad alle andre, at de skal opføre sig ordentligt; så ville verden blive smuk. Forklædt fascisme. Filosofferne. Humbug. Jeg skal stadigvæk æde, skide, sove. Læsning er intet værd i forhold til erfaring. Ordene er det støv, som vores kød skal forenes med. Og inden i mig lurer reptilhjernen. Den interesserer sig kun for tre ting: sex, mad, magt.”
Samlingen titlen stammer ikke fra en titelnovelle. Det er en kode, et samlet symbol for de rystelser, der præger fortællingernes drømmejægere. Revolution viser Jakob Ejersbo som en både kærlighedsfuld og uromantisk prosaist, forelsket og fortabt i Afrika, lydhør for kontinentets skæbnefortællinger, humanistisk og kritisk overfor racismens aflejringer i vores hoveder, og derfor en enestående hvid neger i den danske litteratur, beslægtet med fortællingernes blandingsmennesker i religiøse og kulturelle kludetæpper af vaner, sprog og farver, lidt Grønland, lidt Danmark, lidt Afrika, lidt sort, lidt hvid, en masse fremmed, evigt eksileret…
Indvendinger? En person kalder sin kone ”tryghedsnarkoman” i Punk Afrique, der foregår i 1974. Imidlertid findes begrebet ikke før i 1977, hvor Vita Andersen udgiver sin digtsamling Tryghedsnarkomaner. I samme novelle bliver Kurt Waldheim omtalt som Østrigs præsident, men fra 1972-81 var han nu generalsekretær for FN, han blev først præsident i 1986.
Og så er der et par mystiske afsmitninger fra engelsk. Man kan ikke sige at hun ”holdt bøgerne”, det hedder at hun ”førte regnskab” (”kept the books”). Man kan ikke sige ”så det er stillingen”, det hedder ”sådan er situationen” eller ”sådan står sagerne” (”that’s the score”). Man kan ikke sige ”jeg var i en bilulykke”, det hedder ”jeg var ude for en bilulykke” (”I was in a car accident”). Man kan ikke sige ”operationsteater”, det hedder ”operationsstue” (”operation theatre”). Og det hedder vel heller ikke ”en dame af natten”, men en ”kurtisane” el. lign. (”lady of the night”). Og når en kvinde sætter sig på hug bag en busk, siger hun ikke ”jeg er utæt”, det lyder som en kejtet fordanskning af ”I’m leaking”, der betyder ”jeg tisser”. Og når hendes hemmelige elsker så svarer at hun er dejlig, virker det sært, at hun spørger om han vil have et ”gyldent brusebad”. Den afart af det seksuelle hedder vel også ”a golden shower” på dansk?
Jakob Ejersbo: Revolution. Fortællinger. 304 sider, 299 kr. Gyldendal.
P.S. Jeg anmeldte bogen på basis af et korrekturaftryk fra forlaget. I den færdige bog er “operationsteater” ændret til “operationsstue”.