Kommentar i Weekendavisen den 13. marts 2009.
Kommentar. Vi har alle et medansvar for at afhjælpe forlagenes og forfatternes krise…
I sidste uge skrev Information og Kristeligt Dagblad stor set identiske artikler om røde regnskabstal hos Lindhardt & Ringhof og fyringer hos Borgen, i begge aviser kommenteret af Nils Bjervig, chefredaktør for branchemagasinet og Christian Hjorth-Andersen, professor i økonomi på Københavns Universitet. Der må altså være noget om snakken: forlagene bløder.
Naturligvis er forlagskrisen en uundgåelig delmængde af finanskrisen, og når forlagene fyrer, er det fordi bogsalget bremser op, og når bogsalget bremser op, må også boghandlerkæderne være på vej med fyringer. Skal den udvikling vendes, skal vi alle sammen købe flere bøger, og her kan de snart frigivne særlige pensionsmidler komme i spil. Hæv pengene og køb bøger! Lad være med at bruge dem på forurenende rejser sydpå (du bliver alligevel aldrig lige så solbrændt som Stig Elling). Drop bare de statusgivende saftpressere og kaffebryggere i italienske pastelfarver, som ganske vist står så godt til det børstede stål på det hærdebrede og mandshøje amerikanerkøleskab i dit samtalekøkken. Og hvad skal du egentlig med flere fladskærme?
Nej, køb bøger, køb bøger! Vi skal købe flere bøger for vores egen skyld, fordi vi elsker at læse, fordi litteratur tilføjer livet mere mening, og fordi vi har denne erkendte svaghed for små bunker af sammenlimede papirark i smukt designede omslag. Men vi skal også købe flere bøger for forfatternes, forlæggernes og boghandlernes skyld. Hvis ikke vi stimulerer bogsalget, brister kæden, og det gør den naturligvis lige præcis dér, hvor den er smallest – altså i den del af litteraturen, der endnu ikke kan betale sig at udgive, rent kommercielt. Og her er vi ved den gammelkendte diagnose fra den norske forlægger Harald Grieg, der karakteriserede forlagsdrift som en blanding af ”børs og katedral”, for naturligvis sker bogsalg dybest set på markedets vilkår (heraf ”børs”) og ligeså naturligvis er forlagsarbejde formidlingen af skrivekunsten – heraf ”katedral” (idet vi skal opfatte ordet som synonymt med åndsarbejde, ikke religion).
Engang var forlagene vant til, at bibliotekernes indkøb var basis under den enkelte bogs kalkule, men de tider er længst forbi, og for nylig kunne vi igen læse, at den er gal med folkebibliotekernes indkøbskonti. Nye tal viser nemlig, at det står skralt til med bogkøbet, fordi også bibliotekerne er presset på pungen – ja, faktisk er bogudgifterne de seneste ni år faldet med 39 %, fra 373 millioner kroner til 229 millioner kroner. Det var trafikavisen MetroXpress, der kunne fortælle, at der nu er 14-15 måneders ventetid på den populære svensker Camilla Läckbergs nyeste krimi på Hvidovre Bibliotek – en venteliste der nok ikke blev kortere, når nye – kvindelige! – læsere skrev sig op, nysgerrige efter at læse mere om Mord og mandeduft. Når de så efter mere end ét år på ventelisten når frem til den gratis, skatteyderfinansierede læseoplevelse, bliver de nok noget skuffede over at MetroXpress havde misset er enkelt lille l i titlen, der jo rettelig handler om duften af mandler, ikke duften af mand… Men det er en helt anden historie.
MetroXpress citerede heldigvis en fornuftig mand, nemlig Henrik Jochumsen fra Danmarks Biblioteksskole: ”Jeg tager det ganske roligt, at folk må købe de populære titler selv. Det er prisen for, at samfundet og folkebibliotekerne har ændret sig. Dengang de blev dannet, var bøgerne det primære medie til demokratisk oplysning. Men i dag er medierne mere mangfoldige, og det er rigtigt, rigtigt dyrt,” sagde han – og det er så sandt, så sandt. Naturligvis skal bibliotekerne af talrige kulturpolitiske grunde have ordentlige summer at købe bøger for, og meget gerne mange flere penge end i dag, men det er ikke nødvendigvis en folkeoplysningsforpligtelse at stille gratis krimier til rådighed for læsere i Hvidovre. Camilla Läcbergs Mord og mandelduft koster forlagsfrisk beskedne 129 kr. og kan på nettes fås til 93 kroner og 24 ører, ligesom tidligere titler fås i paperback for under 70 kroner! For ni ud af ti biblioteksbrugere er det et greb i lommen, og konklusionen må være, at hvis man vil have mord og mandeduft, må man selv punge ud.
Som privat bogkøber står man stærkt i dag, men i en tid med liberaliserede bogpriser, skal man også kikke sig rigtig godt for. Tag nu f.eks. en bog som Julia Butschkows særdeles læseværdige Apropos Opa, som jeg anmeldte her i avisen for to uger siden. I tilknytning til anmeldelsen stod prisen opført til 299 kroner og 95 ører, som er den vejledende pris, forlaget oplyste på den informationsseddel, der følger med anmeldereksemplaret. Hvis man via weekendavisen.dk klikkede sig ind på boghandel.dk (som ejes af Gyldendal, der sært nok ikke har et corporate website, der ikke samtidig er en boghandel for alle mulige andre forlags bøger), kostede kogen lige pludselig 249 kroner og 95 ører – og sørme om den ikke også havde både en førpris og en tilbudspris, hvilket betød at den aktuelle købspris var 176 kroner og 50 ører. Den kan man da kalde en spøjs prisudvikling for en splinterny bog.
Der er altså kæmperabatter derude, og hvis man holder øje med dem, kan man erhverve dagsfriske nyudgivelser til hvad en bog koster på nedsættelse. Men så er man naturligvis med til at øge presset på boghandlerne, som derfor også konkurrerer flittigt på prisen, hvad det så mon betyder for deres avance og evne til at opretholde en bredde i varebeholdningen?
Sagen er, at bogbranchen er lige så presset som alle andre brancher, og mange forfattere vil fremover blive udgivet på trods af vilkår, hvis de overhovedet kan finde et forlag. Den smalle litteratur vil lide under det, og de forlag der ikke har markante bestsellers indenfor f.eks. krimi, kogebøger og selvhjælp, vil gå en svær fremtid i møde.
Derfor: Køb bøger, køb bøger!