Kommentar i Weekendavisen den 10. december 2010.
Kommentar. Boghandlerne taber kampen mod Føtex om Jussi til 179 kr.
Når jeg triller min lille blå indkøbskurv med mælk, rugbrød og broccoli ned mod kassen i Føtex, kommer jeg lige forbi en lille salgs-ø, hvor krimier og andre populære bøger tårner sig op. Her kan jeg få Jussi Adler-Olsen, Sara Blædel, Michael Katz Krefeld, Ken Follett og mange andre populære bestsellerforfattere til meget overkommelige priser. I dag taler man nemlig ikke om boghandlere, men om bogforhandlere. Og selvom supermarkedernes bogsalg er dykket i 2. halvår af 2010, er der stadig tale om, at Føtex, Bilka og de andre tager markedsandele fra boghandlerne.
Der er altså krig derude! Krig på bogsalg. Husk det, når De nu skal købe julegaver. Den samme titel kan variere ekstremt i pris, alt efter om De handler hos en boghandler, i et supermarked eller på nettet, måske direkte på forlagenes egne hjemmesider. Der er altså penge at spare for kunderne. Og dermed også penge at miste for boghandlerne – boghandlerne, som ikke kun sælger bøger, men også rådgivning om litteratur. Og dét får man ikke for to øre af i Føtex.
Det helt grundlæggende spørgsmål, som alle bogkøbere nu må stille sig selv, er derfor: Vil jeg købe billigt for enhver pris – eller vil jeg hjælpe boghandlerens med at overleve?
Måske virker spørgsmålet overflødigt. Vi har i ca. ti år haft en gradvis liberalisering af bogpriserne, og markedet må naturligvis afgøre, hvordan branchen skal indrette sig. Når man f.eks. kan købe en ny Sara Blædel-krimi 100 kr. billigere i Føtex eller Bilka end i en boghandel, må kunderne naturligvis vælge med pengepungen. Det er ikke kundernes ansvar at drive kulturpolitik.
Men jeg spørger alligevel, fordi det jo kun er ganske få typer bøger, der er interessante for supermarkedskæderne, nemlig de bøger, der går i meget store oplag, helt typisk krimi- og kendislitteraturen. Derfor står den gode skønlitteratur, kulturlitteraturen m.m. tilbage i boghandlerne – men salgskurven for de gode bøger er desværre knækket den forkerte vej. Boghandlerne må derfor finde ud af hvad de skal leve af, ligesom vi bogkøbere bør have en holdning til, hvordan fremtidens bogsalg og boghandel skal se ud.
Udviklingen vil gå i to stikmodsatte retninger: De store kæder vil fortsat udvikle et varesortiment, der kan holde omsætningen oppe, og bogvalget bliver koncentreret om bestsælgere. Og skoletasker, papirvarer, musik og dimser vil få selskab af nye varetyper. Som Hans Nielsen fra Bog & Idé i Lyngby netop har sagt på et debatmøde om fremtidens boghandel (her citeret fra branchebladet Bogmarkedet): ”Det er kunderne, der bestemmer. Hvis de om tre år kræver at jeg skal sælge rumrejser eller lysekroner, så gør jeg det.”
Som modpol til de store kæder, der tager konkurrencen op med supermarkederne, vil flere små nichebutikker, der har et varmt forhold til litteraturen, skyde frem. På debatmødet var denne butikstype repræsenteret af Christina Grønborg fra boghandleren/kaffebaren Thiemers Magasin på Vesterbro i København, og hun sagde bl.a. at hun ikke vil sælge den nye Jussi til 299 kr., når kunderne kan købe den samme vare henne om hjørnet i Føtex for 179 kr. ”Så vil jeg hellere sælge en helt anden bog. Ærlighed er det vigtigste, hvis vi skal overleve,” sagde hun.
Bogkøbere får altså flere og flere muligheder i fremtiden. Vi kan købe bestsellere til spotpriser i supermarkedet, vi kan købe visse bøger med kæmperabatter på nettet (men pas på, rabatterne kan være falske, baseret på kunstige ’normalpriser’, som slagsportalerne selv finder på), vi kan handle et bredere udvalg hos den klassiske boghandler som dog også må fylde sin butik med rumrejser og lysekroner – og så kan vi besøge den lille bogcafé med kvalitetslitteratur, god kaffe, god stil og god stemning, hvis vi vil have den litteratur, der ikke kan sælges i supermarkeder. Og i nichebutikkerne kan vi få den litterære vejledning og anbefaling, som færre og færre boghandlere kan yde. Det er også her vi fremover strømmer til for at møde forfattere til oplæsninger m.m.
De ubesvarede fremtidsspørgsmål tårner sig op for de traditionelle boghandlere: Er det Hans Nielsens krisebevidste kræmmerfilosofi, der er vejen frem? Eller er det Christina Grønborgs mere idealistiske syn på sagen (boghandlerbranchens svar på small press forlæggerne, der udgiver den smalle litteratur, fordi de elsker det og ikke kan lade være)? Hvad skal de gøre, når supermarkederne bliver bedre og bedre til at sælge bøger? Hvad skal de gøre, når mere og mere litteratur bliver solgt i elektroniske forfater, der kan læses direkte fra en håndholdt divice. Det ignorerer supermarkederne tilsyneladende, men hvad skal boghandlernes rolle være? Har de en rolle? Eller er bogkøberne lige så langsomt ved at amputere butikken?
Ifølge boghandlerforeningens direktør viser en amerikansk undersøgelse, at kun to ud af ti kernekunder i en boghandel er 100% loyale. Hvis Jussi er billigere i Føtex, er det altså dér kunderne lægger pengene. Kære boghandlere, hvad er jeres modtræk?