Anmeldelse i Weekendavisen den 25. marts 2011.
1948. Claes Johansen har skrevet en effektiv spionroman om Danmark efter samarbejdspolitikken.
Kold krig og varmt blod
I en tid hvor forfattere som Jussi Adler Olsen, Sara Blædel, Elsebeth Egholm osv. osv. dominerer bogmarkedet med deres velkalkulerede (men ikke nødvendigvis velskrevne) krimier, kommer her et yderst interessant alternativ i form af en vaskeægte, bundsolid og klassisk spændingsroman, der i stil, tone, miljø og politisk tema afslører at forfatteren kan sin Graham Greene.
Claes Johansens historie er henlagt til København i de tidlige koldkrigsår efter befrielsen, nærmere bestemt i nogle kolde martsdage i 1948. En dag ankommer en ung kvinde med London-flyet i Kastrup Lufthavn. I passet står der Irene Larsen, men kvindens virkelige navn er Anita Gerholdt, dansk medarbejder i den britiske efterretningstjeneste.
Hvorfor har englænderne sendt Anita til København netop nu? Officielt skal hun samarbejde med den danske efterretningstjeneste om opklaringen af en sag, men hendes danske partnere synes ikke at være helt trygge – hvad er Anitas og englændernes egentlige dagsorden? Som i al god spionlitteratur, hober spørgsmålene sig op: Hvordan kan det være, at den kvinde, som Anita ved et tilfælde bytter hotelværelse med, pludselig dør? Hvorfor er en bilmekaniker og han søn i Brønshøj blevet brutalt myrdet? Hvilken rolle spiller en kioskejer med kommunistiske sympatier? Og hvad går de gamle modstandsfolk rundt og laver i dag?
Claes Johansen har truffet et indlysende godt og kriminalistisk effektivt valg ved at placere sin historie i en sitrende nervøs tid, hvor man frygter at et angreb fra den kommunistiske blok er nært forestående. Efterretningsarbejdet går ud på at afdække fjendens planer før det er for sent – og ingen midler er for drastiske, for de danske spionchefer er nødt til at overbevise London om, at vi danskere er til at stole på. Men imponerer det englænderne, at vi danskere ikke viger tilbage for brutal tortur? Er det sådan man skaffer sig viden og venner i moderne spionkredse?
Naturligvis handler det hele om storpolitik, og historiekyndige læsere bemærker, at vi er midt i marts, altså i dagene op til underskrivelsen af Bruxelles-traktaten den 17. marts 1948. Det var den traktat, der skabte Vestunionen, forløberen for vore dages NATO – men Danmark var ikke med i det forsvarsberedte selskab. Og det var der en god grund til, ifølge Claes Johansen. Som han lader en en redaktør af et gammel modstandsblad sige i en væsentlige dialog mod romanens slutning:
”Vi trækker rundt på et dårligt ry på grund af samarbejdspolitikken under besættelsen, så de store vil ikke lade os komme ind i klubben og få fuldt og jævnbyrdigt medlemskab, medmindre vi kan bevise at vi selv kan ordne forskellige ting og sager, herunder vores hjemlige spionaffærer.”
Danmark er altså til en slags efterretningseksamen, og Anita er sendt herover for at vurdere sine landsmænd. Undervejs opdager hun, at viljen til at likvidere ikke fejler noget, tværtimod, og da hun slår sig sammen med de gamle, sandhedssøgende venner fra modstandsbevægelsen, er hun også klar over, at hendes hjemkomst er skæbnesvanger. Redaktøren konstaterer, at det, der ligner sandhed sagtens kan være løgn og lyrik, og det skal vise sig at han får mere end ret, da romanen kulminerer i et velfortalt, overraskende og uhyre filmisk udbud af alt det bedste og alt det værste fra spionernes skumle og stærkt inciterende repertoire. Det er kold krig og varmt blod.
Anitas hjemkomst er ikke en konventionel krimi, men en politisk-historisk spændingsroman med et veldrejet plot, iscenesat i en stemningsfuld by. Husker De Mørkelægning, Anders Bodelsen da han var bedst? Claes Johansen kan på samme måde fortælle besættelses- og efterkrigstidshistorie med al fiktionens styrke (som han også har gjort i trilogien Og ingen ved hvordan det går, De sidste mennesker på jorden og Våben til København, 2001-2003), denne gang som et spiondrama i skyggen af en lunken samarbejdspolitiks konsekvenser og den danske trang til at indynde sig hos Vestunionens førende lande – med alle midler, også de uanstændige.
Kyndige krakilere kan sikkert sagtens finde unøjagtigheder, men som klassisk spændingsroman holder Anitas hjemkomst storartet.
Claes Johansen: Anitas hjemkomst. Roman. 228 sider, 249 kr. Modtryk.