Kommentar i Weekendavisen den 18. februar 2011.
Forlagskonkurrence. Lindhardt & Ringhof har hentet en ny direktør hos Gyldendal. Han vil give danske forfattere flere døre at gå ind ad.
For nogle måneder siden fortalte en dansk forlagschef mig, at han havde haft en samtale om diverse brancheforhold med Gyldendals administrerende direktør Stig Andersen, der havde sagt sådan her om konkurrenterne fra Lindhardt & Ringhof: ”Tænk nu hvis de var dygtige!”
I den replik lå en meget tydelig underforstået pointe, nemlig denne: ‘Heldigvis er de ikke særlig skarpe, for hvis de var, ville de virkelig kunne gøre livet surt for os…’
Man kunne næsten se for sig, hvordan Stig Andersen pustede ud og tørrede en imaginær sved af panden. Men det var dengang. I dag er sveden ægte nok. Lindhardt & Ringhof har nemlig skiftet topchef. Anette Wad er fortid, Lars Boesgaard er nutid – og fremtid.
Og Lars Boesgaard er ikke nogen hvem som helst, og han kommer heller ikke hvor som helst fra. Han er derimod hentet hos netop Gyldendal, hvor han gennem elleve år har være direktør for faglitteratur, børnebøger, lydbøger og digitale udgivelser. Stig Andersen er derfor meget vel klar over, at Lindhardt & Ringhof fremover skal ledes af en mand, hvis dygtighed ikke kan betvivles – og en mand, der samtidig kender Gyldendals stærke og svage sider indefra, hvilket nok skal komme ham til gavn, når han nu er ansat til at rette Lindhardt & Ringhof op.
Ansættelsen af Lars Boesgaard kom samtidig med en artikel i Jyllands-Posten om Gyldendals dominans på det skønlitterære marked. Af 168 bøger udkommet i 2009-2010 af forfattere med mere end én bog på listen, stod der Gyldendal på hele 118, mens 24 kom fra et af Gyldendals datterforlag i Rosinante-gruppen. De øvrige 26 bøger fordelte sig på syv andre forlag (krimier o.a. genrelitteratur er ikke med i optællingen).
Lindhardt & Ringhof er altså meget, meget, meget langt fra at være førsteudfordrer til Gyldendal på det skønlitterære marked, og ansættelsen af Lars Boesgaard med den faglitterære profil kunne godt ligne en erkendelse i Egmont-koncernen (hvor L&R hører hjemme). Måske havde forlaget helt opgivet af tiltrække de bedste romanforfattere m.m.?
Men nej, i hvert fald sagde den nye direktør forleden til branchetidsskriftet Bogmarkedet: ”Gyldendal er en supertanker på det danske litterære marked, som er svær at røre, men jeg vil gerne være med til at styrke blandt andet den skønlitterære profil på L&R og dermed sørge for, at forfatterne har flere døre at gå ind ad, for det er meget væsentligt for dansk kulturliv og dansk litteratur, at der er mange attraktive døre for forfatterne.”
Lars Boesgaard taler i samme artikel om, at han vil bringe optimismen tilbage til L&R og skabe et forlagsmiljø, der kan fastholde og tiltrække branchens bedste og mest kreative medarbejdere og gøre det top-attraktivt for forfatterne at udkomme på forlaget.
Sådan lyder det når en nyudnævnt forlagsdirektør kaster en handske i ansigtet på sin fhv. chef – og Stig Andersen har forstået budskabet: I Bogmarkedet siger han, som den pæne mand han er, at han ønsker Lars Boesgaard (og Cliff Hansen, der tidligere har været digital direktør på Gyldendal og nu skal være direktør for forretningsudvikling hos Lindhardt og Ringhof) held og lykke. Det er godt for dem og deres nye forlag, men knap så godt for Gyldendal, erkender han.
Set udefra er dette chefskifte uhyre interessant, for den skønlitterære forlagsmangfoldighed i Danmark er truet, og det har været mere end svært at se, hvem der skal kunne skubbe bare en lille bitte smule til Gyldendals markedsdominans – og ikke ét ondt ord om den, Gyldendals magt kommer af forlagets dygtighed, som senest har betydet at selveste Søren Ulrik Thomsen har meldt sig i Klareboderne efter at Borgen/Vindrose stort set har opgivet at udgive.
I de seneste år har Lindhardt & Ringhof virket ret så mat i sokkerne, og der har været langt mellem de interessante skønlitterære bøger, hvor Merete Pryds Helle, Leif Davidsen og norske Karl Ove Knausgård har måttet trække det tunge læs nogenlunde alene, mens man har haft indtryk af at tilgangen af nye spændende manuskripter har været stort set lig nul. Når Lars Boesgaard nu taler om at de skønlitterære forfattere skal have flere døre at gå ind ad, er bolden givet op til et forlagsmarked med ny konkurrence.
Den nye direktør ved nemlig godt, at der er masser af forfattere der godt nok udkommer med Gyldendals prestigefyldte trane på ryggen, men som synes at forlaget overser dem fuldkommen og helt ignorerer at markedsføre deres bøger.
”Tænk nu hvis de var dygtige…” sagde Stig Andersen altså om Lindhardt & Ringhof. Nu er de dygtige, handsken er kastet og døren er åbnet for forfatterne. Forhåbentlig betyder det at Gyldendal-gruppens monopollignende kontrol over den danske skønlitteratur bliver brudt, for hvornår har kontrollen over et marked nogensinde gavnet andre end dem, der havde kontrollen?