Weekendavisen den 18. oktober 2013.
Kommentar. Nordisk Råd træder ind i en ny tidsalder inspireret af Oscar…
Så tæller vi ned til Nordisk Råds Litteraturpris 2013, ja ganske bogstaveligt endda, for på den nordiske samarbejdsorganisations hjemmeside, norden.org, har man i månedsvis haft et barometer, som skræller dage, timer og minutter af ventetiden. Lige nu er vi 12 dage, 8 timer og 23 sekunder fra kulminationen (alt efter hvornår, naturligvis, De læser denne kommentar).
Prisuddelingen den 30. oktober finder sted i Operaen i Oslo, og den transmitteres til tv i alle medlemslandene under den tidstypiske navn Ny Nordisk Prisgalla – logisk nok efter Nomas Ny Nordisk Mad, Christine Antorinis Ny Nordisk Skole og Louisianas udstilling New Nordic.
Men hvorfor nu et gallashow? Det forklarer Nordisk Råds præsident, det norske Stortings-medlem, Arbeiderpartiets Marit Nybakk: “Der har længe været ønsker om at løfte Nordisk Råds priser ind i en ny tidsalder og nå ud til et større publikum. Med denne ”Oscar-lignende” prisceremoni professionaliserer vi nu afsløringen og uddelingen af Nordisk Råds priser og håber dermed at få endnu større opmærksomhed om Rådets prestigefyldte priser.”
Ny tidsalder! Professionalisere? Oscar-lignende! Det Nye Nordiske er altså identisk med Det Gamle Amerikanske, men det er der naturligvis ikke noget galt med, hvis bare det fungerer til prisernes bedste – altså til fremme af litteraturen m.m. Men kan vi regne med det?
Tidligere var den prestigefyldte pris kendetegnet ved, at vinderens navn blev offentliggjort om foråret, hvorefter prisen blev uddelt om efteråret ved Nordisk Råds session. Omtale af prisen og prisvinderen blev dermed smurt ud over kalenderen, men hvor var fokus?
I fjor samlede man så offentliggørelse og prisoverrækkelse ved én ceremoni i Reykjavik, hvor norske Merethe Lindstrøm vandt. Det var aldeles ufestligt – tro mig, jeg var der – og i år prøver man så igen noget helt nyt: et nordisk awardshow for litteraturprisen og de øvrige priser, som Nordisk Råd uddeler, nemlig priser for musik, film, miljø og – som noget helt nyt, heldigvis! – børne- og ungdomslitteratur, der aldrig har kunnet konkurrere med “voksenlitteraturen”.
Litteraturprisen har altid haft stor betydning i Norden, hvor vores interesse for at læse hinandens romaner, noveller og lyrik bliver stærkt stimuleret af prisen. Den betyder dermed uvurderligt meget for det politiske ønske om at skabe og vedligeholde en fællesnordisk identitet på tværs af lande og sprog, og den skaber en vis opmærksomhed om minoriteter fra de små kulturer, Grønland, Færøerne, de samiske områder og Åland. Men prisen betyder også noget i resten af Europa, hvor vinderen altid mødes med nysgerrighed og respekt. At vinde Nordisk Råds Litteraturpris kan være vejen til oversættelser, nye markeder og flere læsere. Til sammenligning har de øvrige priser ikke haft nær den samme gennemslagskraft, ligesom det politiske arbejde i Nordisk Råd hverken har erobret forsider eller folkelig opmærksomhed. Mildest talt.
Man kan derfor godt have den fornemmelse, at de nordiske politikere angler efter del i den opmærksomhed, som litteraturprisen har – og altid har haft, også i den gamle tidsalder, før professionalisering og Hollywood-tilstande. Derfor forsøger man sig nu med et Oscar-inspireret gallashow, hvor alle priserne uddeles på én gang, sådan at de litteraturinteresserede seere samtidig får besked om de andre priser. Sært, men sandt: bøgerne skal skabe opmærksomhed om blandt andet filmene ved et arrangement, der stammer fra filmens verden, ikke fra litteraturens.
Når priserne skal uddeles i Operaen, er alle kandidaterne inviteret, men kun én bliver kaldt op på scenen for at modtage sin pris. Derfor skal de andre sidde og klappe pænt, mens de bider deres skuffelse i sig. Den slags er filmfolk måske vant til, men forfattere er ikke. Nogle af dem vil sikkert synes at det er skønt nok at sidde der i det fineste skrud, fordi nomineringen i sig selv er en lille triumf, men andre vil utvivlsomt finde det akavet og uværdigt. Dét ved litteraterne nomineringskomiteen udmærket, og de har sendt et par bekymrede ord til politikerne, som til gengæld har lovet at evaluere det hele, før man beslutter, hvordan det hele skal finde sted i 2014, hvor prisen skal uddeles ved et arrangement i København.
Nå, den gode nyhed er, at de nordiske politikere tror så meget på Litteraturprisen, at de gør den til en slags motor for alt det andet. Måske – forhåbentlig, sandsynligvis – bliver det en festlig aften i Operaen til gavn og glæde for nordisk kulturliv. Det hele skal ledes af en kendt norsk tv-vært og den svenske skuespiller Sofia Helin, hende der spiller Kim Bodnias makker Saga i Broen. Men gallashowet sætter næppe seerrekorder hjemme foran fjernsynene. Der sidder så til gengæld en masse mennesker, som burde være med til højbords. For eksempel er der ikke plads til alle priskomiteernes medlemmer, men kun formændene, og billedbøger med to ophavsmænd, må kun repræsenteres af én! Det er ikke bare skørt, det er vanvittigt, for hvad nu hvis prisen bliver vundet af en bog, hvis skønhed netop beror på det kunstneriske samarbejde mellem forfatter og illustrator?