Anmeldelse i Weekendavisen den 31. maj 2013.
The jazzage. Ni klassiske og to nye noveller fra en af det tyvende århundrede største stilister.
Gensyn med Scott
Indenfor det seneste år har danske læsere fået en genudgivelse af Den store Gatsby, en nyoversættelse af Blid er natten og nu Hans Hertels udvalg af Historier fra jazztiden. Og i biffen går Baz Luhrmanns opulent indiskrete filmatisering af Gatsby (fra jazzage til Baz-age!), så man kan vist rolig sige, at han er moderne igen, mesterforfatteren F. Scott Fitzgerald.
I 1967 oversatte Hans Hertel første gang en række noveller i tobindsudvalget Historier fra jazztiden og En forfatters eftermiddag og andre noveller. I 1998 kom et udvalg fra de to bind under det første binds titel, og det er altså den, der nu bruges for tredje gang, og med god grund, for den indfanger eminent essensen af stilen og stemningen: Historier fra jazztiden.
Novellerne (så reviderede at der reelt er tale om nyoversættelser, skriver Hans Hertel i noterne) er stort set alle som én mesterstykker fra en overlegen fortællers hånd. Især har jeg med begejstring genlæst Gensyn med Babylon, hvor en fortabt amerikaner vender tilbage til det Paris, hvor Evighedsfesten i mellemtiden er slut og kun tomheden og tristessen er tilbage.
Historier fra jazztiden rummer to noveller, som vi får på dansk for første gang. Det sære tilfælde Benjamin Button fra 1922 er en atypisk eksperimenterende (og faktisk dårligt fungerende) novelle, hvilket betones fint i Hans Hertels titelvalg. Andre ville måske have oversat The Curious Case of Benjamin Button til Benjamin Buttons forunderlige tilfælde, men det er vigtigt at understrege det sære element i historien om manden, der fødes gammel og bliver yngre som årene går (filmatiseret for nogle år siden af David Fincher, der dog kun bruger ideen, ikke handlingen).
Den anden historie, som oversættes for første gang, er Tak for ilden, som The New Yorker sagde nej til i 1936, fordi den ikke indfriede deres forestillinger om en novelle fra Scott Fitzgerald. I 2012 genfandt magasinet novellen, som blev bragt 76 år efter afvisningen, og jeg skal love for, at den har bud til nutiden. Den korte, skarpe historie handler nemlig om en kvinde, der forgæves prøver at finde et sted at ryge en smøg. I 1936 var rygning åbenbart ikke tilladt alle steder, som det senere blev, indtil tidsånden atter vendte til ikke-rygernes fordel. Til beroligelse for rygere, kan jeg oplyse, at kvinden får ild på cigaretten, og at hun viser sin taknemmelighed.
På sin karrieres højeste var F. Scott Fitzgerald en litterær superstjerne, der solgte noveller til de vigtigste magasiner for enorme honorarbeløb. Senere gik han i hundene, drak sig ihjel og gled i glemsel hos læserne. Når han i disse år genopdages og genlæses, er det måske fordi vi genkender noget af os selv og vores tid i hans historier om tankeløs hedonisme, der efterfølges af buldrende tømmermænd. Måske er det også bare fordi rettighederne er frigivet 70 år efter Scott Fitzgeralds død. Men det er helt sikkert fordi, han var en af det tyvende århundrede største stilister.
F. Scott Fitzgerald: Historier fra jazztiden. Noveller 1920-39. Udvalgt, oversat og med indledning af Hans Hertel. 296 sider, 300 kr. Lindhardt & Ringhof.