Weekendavisen den 5. juli 2013.
Kommentar. Bogbranchen diskuterer digital distribution og litteratur på dimser og dingenoter. Hold øje med…
Så fik også jeg en e-bogslæser, og kan nu bære et verdensbibliotek med mig i lommen. Bogstavelig talt fylder og vejer det som en paperback. Men samtidig har der aldrig ligget så mange nye bøger i bunker på mit skrivebord, som der gør netop nu. E-bogen og P-bogen er nemlig både hinandens modsætning og to sider af samme sag. Og sagen er litteraturens distribution.
I disse digitale tider, lyder det som et sagn fra gamle dage, men det er faktisk dags datos data: 90 % af omsætningen på bogmarkedet ligger på den gode gamle papirbog. Halvfems procent! Sådan vil det naturligvis ikke fortsætte, men tallet er dog et klart tegn på, at rigtig mange læsere (endnu) ikke bruger dimser og dingenoter når de skal læse. De bruger bøger.
Ikke desto mindre står det helt klart, at bogbranchen er under skrap forandring, hvilket tre nye initiativer viser med al ønskelig tydelighed. De hedder Mofibo, Metropolitan Art og Gladiator.
Mofibo er et splinternyt distributionskoncept for litteratur, som læses på en reader af en slags. Her kan man for 99 kroner om måneden hente og læse lige så tosset man vil, altså et digitalt bibliotek med lav brugerbetaling. Princippet er det samme som man kender fra den amerikanske film- og tv-serie-koncern, Netflix, der er brudt igennem i de danske tv-stuer i år.
Ganske vis har Mofibo ikke lige så meget på hylderne som folkebibliotekerne, men de lægger dog ud med 5000 titler, hvoraf mange er populære krimier m.m. fra de helt store forlag. Intet bør forhindre Mofibo i at blive en succes, og spørgsmålet er derfor blot, hvornår virksomheden også selv begynder at udgive litteratur i stedet for blot at distribuere den. Lyder det urealistisk? Ingen troede vist heller, at Netflix selv ville produere tv-serier, men så kom de med House of Cards, hvilket vendte op og ned på mange vanefortestillinger. Det kan også ske med bøgerne.
Side om side med den diskrete lancering af Mofibo kom så i denne uge en pressemeddelelse fra en rutineret forlagsredaktør med en solid karriere, der går nye veje. Karsten Nielsen har etableret Metropolitan Art, der dels skal være et managementselskab for forfattere, dels udgive original litteratur digitalt, og ikke kun som e-versioneringer af p-bøger. Karsten Nielsen lægger vægt på, at god litteratur udvikles i samspil mellem forfatter og redaktør, og her har han en vigtig pointe.
For tiden er der nemlig en tendens til at tænke på litteratur og bogmarked som ren distribution: hvordan skal teksten pakkes ind? Som pap og papir eller som en gadget? Sjældnere tænker man på de litterære miljøer, hvor litteraturen bliver til, hvor ordene bliver skrevet. Men også på dette vitale punkt, kom der i sidste uge en vigtig nyhed. Den hedder Gladiator.
Forfatteren Hans Otto Jørgensen meddelte, at han forlader Gyldendal til fordel for det nye forlag, som han har stiftet samen med en fhv. Gyldendal-redaktør. Gladiator har lagt smukt ud med et par forbløffende genudgivelser af glemte perler (blandt andre Henrik Bjelke), og de varsler mere fra glemmebogen, først Ingeborg Stuckenbergs samlede skrifter! Men – og det er dét, der er det virkelig interessante – jeg er sikker på, at Gladiator også kommer til at udgive ny dansk skønlitteratur, som ellers ville være udkommet på for eksempel Gyldendal.
Gladiator vil tilbyde forfatterne 50% af salget af en bog, og det er i sig selv attraktivt, men næppe det vigtigste for mange forfattertalenter. Det litterære miljø er afgørende, tror jeg, og Gladiator har alle chancer for at blive dét sted, litterære forfattere gerne vil udkomme. Jeg spår gerne, at forlaget kan blive for fremtidens litteratur, hvad Arena var for modernismen i sin tid, dengang det blev drevet af forfatterforlæggere som Peter Seeberg, Jens Smærup Sørensen m.fl. – hvilket vil sige: et vigtigt vækstcenter for den litteratur, som ikke sælges fra paller i Føtex. Det er som om, at navnet varsler det. Først var der en Arena. Nu er der en Gladiator. Ja, faktisk er der begge dele, for Arena har lykkeligvis været genoplivet i nogle år som et af de stærkeste eksempler på, hvor fuldkommen fantastisk en forlagsunderskov, der findes i Danmark.
Litteratur og forlæggeri er to sider af samme sag, og dog så forskellige som nat og dag. Litteratur er nemlig altid blevet skabt, og vil fortsat blive skabt så længe menneskeheden findes. Forlæggeri er derimod et erhverv på et marked, som må følge med tiden og teknologien, og lige for tiden er branchen udsat for nogle forandringer, som bogfolket ikke har set siden Gutenberg.
De etablerede forlag er for tiden meget optaget af at dæmme op for branchekrisen gennem distributionsaftaler på det digitale marked, hvor det stadig gælder om at finde fornuftige forretningsmodeller, mens de små forlag – uden kæmpeudgifter til drift, lønninger m.m. – koncentrerer sig målrettet om litteraturen og forfatterskaberne.
Hvis de store forlag ikke evner at skabe, vedligeholde og udvikle attraktive miljøer og fællesskaber, vil forfatterne i stigende grad samle sig om den litterære og kulturelle avantgardes udgiverfællesskaber, og så kan de etablerede forlag have nok så meget forstand på digital distribution, men kan de nu også føle sig sikre på at have de forfatterskaber, som kommer til at tegne fremtiden? Den litterære slagmark har fået en ny Gladiator.