Anmeldelse i Weekendavisen den 7. juni 2013.
Redaktionschefen. Interessant arbejdsportræt af Simon Andersen bøllejournalistik.
En grusom fjende
Det lyder næsten som en gammeltestamentelig stamtavle, når Ida Nyegård Espersen omhyggeligt redegør for en lang række personrelationer i indledningen til dette tankevækkende arbejdsportræt af dansk journalistiks berygtede Brutalis, Simon Andersen, redaktionschef på BT.
I Medie-Danmark er der nemlig stor sandsynlighed for at to fagfæller har en fælles fortid som studiekammerater, kolleger, kærester, venner eller fjender. Derfor måtte Zetland lede grundigt efter en skribent, der uhildet kunne skrive netop dette portræt. Partnerne i medievirksomheden kunne ikke. Men Ida Nyegård Espersen var den skribent, der ikke var forudindtaget.
Netværk er Gud, som en spinolog i mit ydre netværk engang har sagt. Og den karismatiske Simon Andersen har et netværk, der siger spar to. Han får ofte de gode tips om kontroversielle sager, og de delikate lækager har ofte kurs mod hans næse, der altid vejrer nyhedsluft (for eksempel Jægerbogs-sagen og kritikken af Christoffer Guldbrandsens dokumentarfilm Den Hemmelige Krig). Sådan har det været siden hans gennembrud som ung, ambitiøs journalist på Jyllands-Posten i 90’erne, hvor hans faglige netværk blev grundlagt.
For tiden arbejder Skattesagskommissionen med den sag, som brød ud i BT under Simon Andersens ledelse. Historien om statsminister Helle Thorning-Schmidt og hendes mands skatteforhold ligner ikke noget, vi før har set i dansk journalistik, gudskelov. Som Ida Nyegård Espersen skriver, ved Simon Andersen med al sandsynlighed, hvem der videregav de dybt private skatteoplysninger om Helle Thorning-Schmidt for at stække hende politisk. Og det er en større historie, end den om skattefradraget. Simon Andersen sidder givetvis inde med viden om, hvem der begik dette ekstreme magtmisbrug. Men med henvisning til kildebeskyttelsen, holder han på sin hemmelighed. Som om kildebeskyttelsen skal bruges til at beskytte politikernes kriminalitet!
Ida Nyegård Espersen har opsøgt ikke færre end 105 kilder, hvoraf 78 har udtalt sig, mange dog kun anonymt. De, som ikke ønsker at stå frem, begrunder det ofte med, at Simon Andersen er en grusom fjende. Det tror man gerne, når man læser om, hvordan han som journalist på Jyllands-Posten var med til at ødelægge en familie gennem løgnagtig journalistik, som han tilsyneladende fortryder i dag, men som han ikke kan mande sig op til at undskylde for. Ham og hans makker fra dengang, Mikkel Hertz, så sig ikke tilbage, mens de steg videre opad til prominente chefstillinger.
Redaktøren for det hele giver et vægtigt og skræmmende indblik i Simon Andersens bøllemetoder. En vigtig bifigur i arbejdsportrættet er hans medarbejer Lars Fogt, som ofte har måttet lægge ryg til massiv kritik fra politikere o.a., der har følt sig unfair behandlet. I sidste uge var det så Lars Fogt, der mente sig trådt over tæerne. Han siger, at der er 69 faktuelle fejl i singlen, og han har derfor hevet Ida Nyegård Espersen og Zetland i Pressenævnet.
Som arbejdsportræt er Redaktøren for det hele interessant, men som personportræt kradser det kun i overfladen. Vi får i forbifarten at vide, at Simon Andersen aldrig har kendt sin far, at hans mor døde da han kun var en knægt, og at hans skolelærer blev hans værge. Hér ligger givetvis grundmaterialet til det egentlige portræt og arnestedet for den ild, der brænder i manden, der som 16-årig forældreløs dreng flygtede ind i provinsens lokaljournalistik, hvor han kæmpede for at bevise sin værd. Det gør han vist stadig, nu blot med og mod landets mest magtfulde folk.
Ida Nyegård Espersen: Redaktøren for det hele. 60 sider, 36 kr. Zetland.dk.