Anmeldelse i Weekendavisen den 28. juni 2013.
Genskrevet. Sven Holm har revideret sin egen roman efter 45 år.
København er nedlagt
Man kan skifte det meste ud i en gammel bygning – nyt undertag, nye vinduer, nye rør. Men kan man også renovere en roman – ny undertitel, nye sætninger, nye kapitler?
Sven Holm forsøger kunststykket med Min elskede, en sær komedie om to fremmede agenter med sorte bowlerhatte og armerede kufferter, der i 1968 kommer til København for at stjæle statsminister Poul Hartlings dokumentmappe og anstifte en revolution.
Romanen udkom første gang i 1968 som Min elskede – en skabelonroman. Ved genudgivelsen her 45 år senere hedder den imidlertid Min elskede – en 68-roman, og den nye undertitel er interessant: nu skal vi åbenbart mere forstå romanen som en rapport fra en signifikant tidsånd, end som en fragmenteret skabelonisk fortælling om tilværelsen i København.
Eller hvad? Sven Holms ændringer (genskrivning, kalder han det selv) inde i romanen modsiger på flere måder den ny undertitel. Det ser man, hvis man simultanlæser de to versioner.
Nogle eksempler: En skildring af biltrafikken ved Rundetårn er omdirigeret til Cort Adelersgade (fordi Købmagergade blev gågade i 1973), det nu lukkede Daells Varehus er blevet til Magasin, ikke mere eksisterende steder som Café Lido, Jordbærkælderen og lytteboxene i Fona er fjernet, og mens den københavnske luft om natten drev ned mod DDR’s øverste provins i førsteudgaven, rammer den nu Tyskland og Polen…
Jeg forstår ikke, hvorfor Sven Holm har redigeret på den måde. Den er jo i lodret modstrid med udskiftningen af undertitlen og de signaler, den nu sender. Hvorfor skal en 68-roman ikke have 68-referencer i teksten? Hvad laver i det hele taget “Tyskland” i en roman, der foregår i 1968? Poul Hartling er jo heller ikke fjernet som statsminister – af gode grunde: de revolutionære forveksler nemlig tre ministre, fordi de alle hedder Poul (finansminister Møller og indenrigsminister Sørensen er de andre), og agenterne tror at Poul betyder minister på dansk!
Min elskede er en slags illustrationsløs romantegneserie, en sarkastisk skæmteroman og en socialsatirie. Bag de syrede fantasier ligger nemlig iagttagelsen af et sammenbidt samfund, der ikke ikke bare kan frisættes af 1968-idealerne. Det må ende med den totale afvikling af byen. Som det hedder i slutvisionen: “København er nedlagt.”
Min elskede toner ud i en samtale mellem Forfatteren, Læseren og Kritikeren, hvor Kritikeren spørger Forfatteren, hvilken genre hans bog tilhører. I førsteudgaven svarer han: “Det er en skabelonroman.” Han forklarer at det er en rodekasse, en æske lysbilleder fra København, et hyrdebrev, en traktak, en opbyggelsesbog. I den nye udgave genrebestemmer Forfatteren derimod romanen som en “dystopisk utopi”, og han tilføjer at det også er en kærlighedsroman.
Forvirringen tager til, men som Kritikeren siger: “Skrivekunsten går ofte veje, som den skrivende ikke ved om.” Godt sagt, fiktive kollega!
Førsteudgaven havde et par interessante, sært stemningsgivende citater på titelsiderne
(“Hvad sker der i København? Hvad er det der sker i København?”), men de er pist væk nu,hvilket er ærgerligt, fordi Min elskede så entydigt er en Københavner-roman, hvilket der jo også spilles på med Peder Bundgaards omslag (åh, hvor det til forveksling ligner en Dan Turéll-roman!), der forener agenterne med flower power og Hovedbanegården som københavnsk signatur.
Den erfarne Sven Holm ved mere om skrivekunsten, end den unge Sven Holm, hvilket ikke nødvendigvis er nogen fordel. Men det er godt stof for forskere, der vil forstå den kretive proces, når fundament skabes og revideres. Min elskede fremstår som en restaureret version af originalen. Kriterierne for renoveringen er uklare, men eksperimentet er stadig interessant og inspirerende.
Sven Holm: Min elskede – en 68-roman. 192 sider. 250 kr. Tiderne Skifter.