Weekendavisen den 25. april 2014.
Chile. Alejandro Zambra præsenteres nu på dansk med en lille, symbolsk kærlighedsfortælling.
Hvis liv fortalt af hvem?
Spansk på dansk. Sådan lyder det kække slogan for forlaget Skjødt, som drives af oversætteren Liv Camilla Skjødt, der nu introducerer den chilenske forfatter Alejandro Zambra med hele tre bøger her i 2014.
Senere på året kommer så fine og finurlige titler om Måder at finde hjem på og Træernes privatliv, men først kommer Bonsai, der modtog Kritikerprisen i Chile i 2007 og blev filmatiseret af forfatterens landsmand Cristián Jiménez til filmfestivalen i Cannes i 2011.
Bonsai må med sine cirka 80 små tekstsider, hvoraf adskillige er blanke skilleblade mellem afsnittene, mest af alt genrebestemmes som en novelle, eller i nødstilfælde en lillebitte roman, en novella, kondenseret og kultiveret til udtrykkets kernen, ganske som titlens miniaturetræ.
Den lille bogs konstruktion er yderst raffineret. Vi møder først et ungt kærestepar, Julio og Emilia, der forsluger sig på hinanden – og på højtlæsning. Da de når til Proust, er de enige om, at På sporet af den tabte tid er så smuk, så det altid er som at læse den for første gang. De har begge påstået, at de har læst værket, men det var blot forelsket forstillelse.
En dag læser de novellen ‘Tantalia’ af Macedonio Fernández. Den handler om et ungt par, der beslutter at pleje en lille plante som symbol på deres kærlighed. Da de indser, at deres kærlighed kun varer så længe som planten lever, beslutter de at efterlade den sammen med en masse små planter af samme art, så de aldrig vil kunne finde den igen.
Efter at have læst novellen, bliver Julio og Emilia mismodige, og på et tidspunkt skilles deres veje. Det ved vi godt fra fortællingens anslag, der røber mere, end man i virkeligheden har lyst til at vide. Fra titlen ved vi også, at vi ikke er færdige med små symbolske planter, og da Julio kommer i kontakt med den berømte forfatter Gazmuri, der netop har afsluttet en ny roman, får vi historien om miniaturetræet:
En mand hører i radioen, at hans ungdomskæreste er død. Da de var unge passede de en bonsai sammen som et kærlighedssymbol. Senere, fortæller Gazmuri, går alt ad helvede til, men manden glemmer aldrig sin elskede. Da han hører at hun er død, ønsker han at ære hendes minde.
Vi har altså at gøre med et kærestepar, der læser om et kærestepar, der passer en plante. Senere i livet møder manden så en forfatter, der har skrevet en roman om et kærestepar, der passer en plante… Man kan spørge sig selv: Hvis liv fortalt af hvem?
Denne umiskendeligt latinamerikanske sammenfletning af liv og litteratur er både sødmefyldt og sentimentalt, sådan som ung kærlighed – og ikke mindst mistet kærlighed – ofte er. Men der er også plads til flere løgne, mere forstillelse, og flere møder med skæbnen, altsammen komprimeret til en stram fortælling uden svinkeærinder eller overflødigheder. Det stemmer forventningerne til forfatterskabet.
Alejandro Zambra minder som type om den argentiske forfatter César Aires, der også er blevet introduceret med kortromaner på dansk indenfor de senere år. Måske synes jeg nok at Skjødt Forlag kunne have samlet de tre småromaner i ét bind, for det er altså lidt pjevset – og desuden i et ret spartansk digitalt produceret bogudstyr! – at man alt iberegnet kun kan nå op på 90 sider med sider til dedikationer, citater, indholdsfortegnelse, afsnitsmarkeringer, forfatteroplysninger og noter… Men det ændrer ikke på at forlægger og oversætter Liv Camilla Skjødt skal have ros og anerkendelse for at introducere chilensk spansk på dansk.
Alejandro Zambra: Bonsai. Oversat af Liv Camilla Skjødt. 90 sider 160 kr. Skjødt Forlag.