Weekendavisen den 7. november 2014.
Kommentar. Det Kongelige Teaters nye skuespilchef er en omvandrende succes. Han kan simpelthen det hele.
Det havde ikke givet mange gange pengene igen hos bookmakeren, hvis man havde spillet på, at Ålborg Teaters chef, Morten Kirkskov, ville få stillingen som kommende skuespilchef på Det Kongelige Teater, så sidste uges nyhed om hans udnævnelse var kun en bekræftelse af det forventede.
Samme aften havde TV2 News den kommende skuespilchef i studiet, og de spurgte ham meget forudsigeligt, hvad hans ambitioner var. Jo, han ville gerne have flere mennesker til at komme i Det Kongelige Teater. Også meget forudsigeligt. Om han havde fået jobbet ved at sige sådan til jobsamtalen, ville studieværten så vide (underforstået: det er forudsigeligt). Ja, det er jo den slags, man sidder dér og siger, svarede Morten Kirkskov med et selvbevidst smil, ganske klar over at hans svar var rituelt kedsommeligt, tandløst og – forudsigeligt.
Da han så skulle uddybe sit ønske for publikumsudviklingen i Skuespilhuset, svarede Morten Kirkskov, at han gerne ville have større overensstemmelse mellem befolkningssammensætningen i landet og publikumssammensætningen i teatersalen. Sådan en risikofri socio-demografisk vision lyder ganske vist også som en slags sikkert fedtspil midt på banen, men det giver god mening. Når vi alle er med til at betale til teateret, må teateret også gøre en indsats for at være interessant og relevant for, om ikke alle, så flest muligt. Uden at det betyder utidig leflen for lavkulturen. Det er immervæk en af landets vigtigste kulturinstitutioner, vi taler om.
Studieværten stillede så et logisk spørgsmål til den tiltrædende skuespilchef: Skal Det Kongelige Teater så til at spille musicals? Svaret var afbalanceret og klogt: Nej, ikke de musicals, der er skåret over et koncept, så forestillingen er identisk, uanset hvor i verden den sættes op. Men nye musicals, ja naturligvis er det inden for Det Kongelige Teaters rammer, svarede han, hvilket betyder, at han ikke vil røre ved sådan noget som Billy Elliot, der næste år kommer op på Det Ny Teater.
Spørgsmålet er så, om Morten Kirkskov heller ikke vil lægge teaterscener til gæstespil, som da Fredericia Teater tidligere i år spillede Den Lille Havfrue i Disneys konceptversion ude på Operaen? Og hvad ville han have gjort anderledes end sin forgænger, Emmet Feigenberg, der i 2010 satte My Fair Lady på repertoiret? Samme Feigenberg, som har programsat Cabaret i den kommende sæson, hvilket er sjovt, fordi Kirkskov havde selvsamme musical på programmet i Ålborg tidligere i år, hvilket jo indikerer at de to i meget høj grad tænker i samme baner.
At Morten Kirkskov har blik for det kommercielle og populære, viste han med musiclaversionen af Hella Joofs film En kort, en lang, som spillede på Ålborg Teater i fjor. Men at versionere den slags folkesucceser, er jo at høste lavthængende frugter, og mere end 25 år efter at Det Kongelige Teater viste Paul Hammerichs og Bent Fabricius-Bjerres Esther (skrevet over Indenfor Murene, som Morten Kirkskov i øvrigt for nylig har instrueret på Ålborg Teater) og et par og halvtreds år efter Ernst Bruun Olsens og Finn Saverys Teenagerlove, må ambitionen være at udvikle en interessant, kvalitetsbevidst dansk musical med nyskreven dramatik og nykomponeret musik.
Som skuespilchef har Emmet Feigenberg (som altså nu er blevet fyret af den nye teaterchef, Morten Hesseldahl, et år før sit kontraktudløb) truffet flere perfekte valg, men der har også været klare svipsere, både på Store Scene og i eksperimentariet, Det Røde Rum, begge steder med dramatiseringer af romaner, nemlig Hærværk, der forblev uforløst, og Doppler, der var en katastrofe fra først til sidst. Men svipsere kan ikke undgås, og også Morten Kirkskov vil i løbet af sin tid som skuespilchef komme til at programsætte forestillinger, der ikke lever op til forventningerne. Det ved han naturligvis selv bedre end nogen.
Hvad skal vi så forvente? Fremtiden vil sandsynligvis byde på et stensikkert repertoire af dansk og international dramatik, ny og klassisk, som stabilgrus under andre initiativer. Som Feigenberg opfandt Det Røde Rum på Det Kongelige Teater, hentede Kirkskov Borgerscene-konceptet til Ålborg. Men mens Det Røde Rum har fungeret som kunstnerisk udklækningsværksted for fantastiske instruktører og skuespillere, er Borgerscenen skabt af en anden slags tænkning. Med dette greb har Morten Kirkskov integreret teateret i byen og landsdelen på en ny måde, og dermed får teaterinstitutionen også en konkret social mission. Se bare den kommende Borgerscene-forestilling, Hjemvendt, der får premiere i maj 2015. Her skaber teateret rammerne for lokale nordjyders autentiske fortællinger om at vende hjem fra krig. Særdeles tidstypisk, særdeles relevant. Og i øvrigt beslægtet med I føling – en krigsballet, som Store Scene viste tidligere i år. Men kunne den slags foregå i Skuespilhuset?
Med det skudsmål, Morten Kirkskov ankommer med – personligt, socialt, ledelsesmæssigt, kunstnerisk – skulle man jo tro, at han kan gå på vandet fra Limfjorden til Københavns Havn. For hvad kan han ikke, denne dygtige skuespiller, dramatiker, instruktør, romanforfatter, leder og teaterchef? Det kan vi først begynde at diskutere, når han fremlægger sin første repertoireplan. Imens kan vi stille et andet spørgsmål: Hvem skal være teaterchef i Ålborg? Af sted til bookmakeren…