Weekendavisen den 21. april 2016.
Die Asta. Eva Tind forener mange genrer i sit portræt af Danmarks store stumfilmsstjerne.
Eva Tind: Astas skygge. Portræt. 304 sider. 300 kr. Gyldendal.
Genren på Eva Tinds nye bog er angivet som ‘Portræt’, og det er jo en dejlig plastisk betegnelse. Der kunne også bare have stået ‘Roman’. Eller måske lidt grundigere ‘Dokumentarroman’. Eller ‘Essay’. Eller ‘Biografi’. Måske ‘Stumfilmsroman’. Eller ‘Sammensurium’.
Astas skygge er det hele, lidt til og meget mere. Lagt sammen er der tale om en undersøgelse, en sporjagt, måske først og fremmest en rekonstruktion af Danmarks første internationale filmstjerne, den karismatiske og enigmatiske Asta Nielsen (1881-1972).
Bogen begynder nøgternt. Så bliver den mere og mere sær, syret og svævende, indtil den igen lander tilsyneladende rationelt med nogle greb, der peger i retning af en fagbog, nemlig en personfortegnelse og et stikordsregister. Men stikordene er ofte stærk atypiske, for eksempel: Hæs, 66, 171, 252. Eller den her: God, 12, 63, 94, 143, 152, 165, 171, 177, 178, 185, 193, 196, 210, 211, 221, 223, 224, 230, 234, 238, 249, 250. Og hvad med: Fremmedartet 50, 73, 83 eller Tvangsfodres 32.
Det hele begynder med, at Eva Tind flytter ind i den ejendom, hvor Asta Nielsen blev født, Gammel Kongevej 9 i København. Over døren sidder en lille, undseelig plakette for stumfilmstjernen. Den vækker forfatterens nysgerrighed. Hendes mor hedder også Asta, og det viser sig at begge Asta’er er født den 11. september. Og så rammer flyene i øvrigt tårnene i New York…
Eva Tind finder ved et tilfælde hos antikvarboghandleren i Dannebrogsgade på Vesterbro et eksemplar af Asta Nielsens erindringsbog, Den tiende muse. Boghandleren ligger også inde med et brev, som Asta har skrevet på et hakkebræt på lyserødt papir til Fru Stokkefelt i 1969. På et tidspunkt køber Eva Tind brevet, og det er genskabt i facsimile og indlagt i bogen.
Vi følger nu forfatterens fascinerede rejse ind i Asta Nielsens liv og levned via en gennem- om og overskrivning af hendes erindringsbog. Det handler blandt andet om hendes karriere som stumfilmstjerne i Tyskland, om fødslen af datteren Jesta (sådan et sært navn, der delvis spejler moderens egen), som den bare tyveårige Asta Nielsen må give fra sig, hvilket naturligvis giver genlyd i den adopterede Eva Tind, og om de evindelige antydninger af, at Asta havde sympati for nazisterne.
Via film- og teatermanden Torben Skjødt Jensen kommer forfatteren i besiddelse af nogle sensationelle lydoptagelser af 100 timers telefonsamtaler, som en anden antikvarboghandler, Frede Smidth fra Hauser Plads, gennem flere år har indspillet af sine og Asta Nielsens telefonsamtaler – uden hendes vidende. Så forgrener bogen sig til afskrifter af disse samtaler, der fandt sted 1956-59, hvor den aldrende dame giver både ondt og godt af sig om dette og hint. Til sidst en litterær selvangivelse, hvor Eva Tind gør rede for sin fremgangsmåde og værkets metode.
Astas skygge har en velvalgt titel, fordi kvinden, der var den tiende muse (både den 10. og den tiende, stumstjerne, som hun var) aldrig for alvor træder ud i lyset. Som vi ser hende på omslaget, hvor hun stirrer på os med sine enorme, brune øjne i det blege ansigt omkranset af en Prins Valiant-frisure, og med en dekollatage, der ender i en pilespids under halsen, er hun et dragende mysterium. Ganske som i den vidunderlige, skandaløst frivole scene, hvor hun danser æggende rundt om en bagbundet Poul Reumert i det erotiske stumfilmsmelodrama Afgrunden fra 1910. Når man læser om filmen hos Eva Tind, er scenen heldigvis kun et par klik væk på YouTube.
Eva Tinds seneste roman, Han, var en litterær dokumentarundersøgelse af det land, hun blev født i op bortadopteret fra. På samme måde er Astas skygge en genrekompliering af litterær fortælling, dokumentarisme, journalistisk, research, essaystik, iscenesættelse, psykologisk spejling, kulturhistorisk og biografisk afdækning. Jeg kender så udpræget den fascination, der har drevet forfatteren. Mindeplader og antikvariske fund har også sendt mig på sporjagt og til tasterne. Det er et prægtigt litterært format, som Eva Tind forlænger med filmen En rød løber for Asta Nielsen, som får premiere til september. Skyggebogen er et vellykket, væsentligt dokument. Som tyskerne sagde: Die Asta, basta!