Weekendavisen den 9. september 2016.
Trilogi. Der vil altid være tre for lidt i den lille bygd, der mistede tre sønner i krigen. Helga Flatland afslutter sin vigtige romanserie om krisens anatomi.
Helga Flatland: Der findes ingen helhed. Oversat af Jannie Jensen. 334 sider, 300 kr. Batzer & Co. Roskilde Bogcafé.
Der findes datoer, som brændemærker dagen og stigmatiserer sproget, fordi noget alt for grusomt fandt sted. Sådan en dato er den 11. september. En anden er den 22. juli – nordmændenes eufemisme for Breivik-massakren. Men i den lille, navnløse bygd, hvor den norske forfatter Helga Flatlands romantrilogi udspiller sig, er datoen den 14. juni 2007. Det var den dag, hvor Tarjei, Kristian og Trygve kørte på en vejsidebombe i Afghanistan, og det lille samfund mistede tre af sine sønner.
Der findes ingen helhed, som afslutter trilogien, åbner hjemme hos bygdens læge, Ragnhild, en decemberdag i 2012. På bordet ligger Aftenposten slået op på en kronik, der stiller spørgsmålet, om krigen var det hele værd. Teksten er illustreret med et foto af de tre kammerater fra den lille bygd, som sammen drog i krig, og sammen kom hjem i kister. Fotografiet er taget lige inden den skæbnesvangre patrulje. Kronikken handler om alt det, ”vi” ofrede i krigen, og Ragnhild fortæller:
”Hvem er ‘vi’, tænker jeg, og ser ud af vinduet på bygden med 845 indbyggere, 24 mere end for to år siden efter kommunens storstilede tilflytningskampagne. Men det vil under alle omstændigheder altid være tre for lidt.”
Det lille samfund er ramt af posttraumatisk chok. Her fem år efter tragedien, er Karin, Tarjeis mor, kun langsomt ved at genvinde kontakten til hverdagen: ”Jeg sidder på gårdspladsen under den store eg, ser op mod de høje, grønsorte fjelde som omringer bygden, har et ambivalent forhold til dem – ved ikke om de er truende eller trygge. Når jeg sidder sådan som nu, fuld af selvforagt og drikker hvidvin af kaffekoppen, er de trygge. Så lukker de alt andet ude. Før Tarjei døde var de udelukkende truende, klaustrofobisk høje og mørke, som om de ville trække sig sammen og sluge hele bygden når som helst. Men nu er de beskyttende, lukker resten af verden ude, og jeg slipper for at forholde mig til den. Slipper for indsyn, slipper for udsyn.”
Hvidvin af en kaffekop. Så enkelt kan billedet tegnes af en mor, der ikke alene har mistet sin søn, men også mistet det meste af sig selv, herunder relationen til ægtemanden, Hallvard. I trilogiens midterste roman hørte vi, hvordan han gik i staldene for at se til okserne, men dag efter dag sank han ned i apati og depression, indtil vanrøgten blev opdaget og dyrene aflivet. Nu er Hallvard så småt kommet til hægterne igen, ligesom Karin langsomt genoptager sit arbejde på bygdens lille bibliotek. Men nu, hvor hun er ‘relativt velfungerende’, fyldes hun af dårlig samvittighed: det føles som om, hun forlader Tarjei, den døde dreng.
Helga Flatlands trilogi (der begyndte med Bliv hvis du kan, rejs hvis du må og Alle vil hjem, ingen vil tilbage) er en skildring af krisens anatomi, ikke af krigens. Fokus er fastholdt på tragediens psykiske konsekvenser, ikke alene hos de efterladte i familierne, men nu også hos Bjørn, den fjerde kammerat, der var med i Afghanistan. Da de andre kørte patrulje, lå han syg i lejren. Og nu er han hjemme, i live, men det er intet i forhold til dem, der ofrede sig for fædrelandet og blev sprængt i luften for en bedre verden: ”Tarjei, Kristian og Trygve kom hjem som helte, jeg kom bare hjem som ingenting, som mindre end det jeg var dengang jeg rejste.” Bjørn er ham, som alle har glemt.
Med fuldt overblik gennemspiller Helga Flatland motiver og symboler fra de tidligere romaner, ikke mindst slagteokserne, der altid har repræsenteret den dybe angst. Titlen bærer pointen: Der findes ingen helhed. Nej, helheden brast, for der vil altid være tre for lidt i bygden. Spørgsmålet lyder: Var det det værd? For de 43 soldater danske soldater, der kom retur fra Afghanistan i kister, og for deres efterladte, er svaret nej (antager jeg, det ville det have været for mig). Denne forstandigt tænkte og sensitivt velskrevne trilogi handler også om dem.