Weekendavisen den 5. oktober 2018.
Roman. Intet nyt fra krigsfronten i Erling Jepsens roman om sønderjyder i tysk tjeneste under 1. verdenskrig.
Erling Jepsen: Erna i krig. Roman. 312 sider, 299,95 kr. Gyldendal.
Gad vide om Erling Jepsen kender Walt Disneys pragtfulde animationsfilm Mulan, hvor en kinesisk pige forklæder sig som mand for at tage sin fars plads i Kejserens Hær. Da Mulan bliver afsløret, må hun kæmpe hårdt for at bevise sin sande værd. Lykkes det? Ja, det lykkes! Hjemme hos os husker vi ikke mindst den danske versionering for Stig Rossens glødende gode sang: ”Vi er trængt af fjender/ hvor vi end går hen/ Hvad skal jeg med kvinder, når jeg bad om mænd?” Dét er også spørgsmålet i Erna i krig.
Når det er Erling Jepsen, der skriver, er udgangspunktet naturligvis Sønderjylland. Tiden er 1. Verdenskrig, hvor 30.000 dansksindede blev tvunget i tysk krigstjeneste. Blandt dem er den småtbegavede, godmodige Kalle. Han er vokset op hos den familieløse Erna, men er ikke hendes ægtefødte søn. En dag stod han i en kurv på hendes dørtrin. Han var ikke den første efterladte nyfødte. Tidligere havde Erna druknet sådan et spædbarn i åen. Men denne gang kunne hun ikke nænne det. ”Gud gider ikke have ham endnu,” tænkte hun.
De to lever deres rolige liv i Bramstrup, og årene går. Men da Kalle bliver indkaldt til krigstjeneste, må Erna finde en måde at beskytte ham på. Hun er nødt til at være ved hans side, for drengen er for god og naiv til at klare sig i denne verden. Da hun møder en desertør, bytter hun tøj med ham, overtager hans navn, klipper håret helt kort, og sniger sig ind på kasernen, hvor hun bliver genforenet med sin søn – og får en flok nye soldaterkammerater, som enten dækker over eller ser igennem fingre med hendes dobbeltspil. Til gengæld kan Erna både lappe tøj og bakse lidt mad sammen. Og så lærer hun – som Mulan – at begå sig som en sej soldat ved fronten. Hun har to særlige våben: moderkærlighed og kvindelist.
Erna i krig er skrevet med en forceret pikaresk ambition, hør bare vor heltindes plan: ”For at få Sønderjylland tilbage til Danmark skal Danmark tabe krigen, og for at tabe krigen skal de tyske soldater gøres ukampdygtige. For at spare menneskeliv skal de ske via kønssygdomme. Får tilstrækkelig mange syfilis eller gonorré, vil der ikke længere være nok soldater at tage af.”
Hø hø, klart nok. Kvinder i krig bruger naturligvis sex som våben. Ellers er de jo ikke værd at skrive om. Erna er dog ikke selv en skøge, men en driftig leder af et mobilt bordel, hvor en fransk luder betjener soldater og officerer.
Erna i krig foregår under slaget ved Somme i Frankrig, et af krigens mest rædselsfulde og blodige. Gennem fire grusomme måneder i 1916 kæmpede britisk-franske tropper mod tyske uden at fronterne for alvor rykkede sig. Over en million soldater mistede livet i granatregnen over de rottebefængte skyttegrave. Det har vi læst om hos Wilfred Owen, Siegfried Sassoon, Ernst Jünger, Erich Maria Remarque, Pat Barker, Pierre Lemaitre og mange, mange andre. Krigens mentale fortræd er skildret af både Virginia Woolf og Ernest Hemingway i vigtige romaner. Om 1. Verdenskrig findes en dyb og bevægende litterær kanon. Her kommer så en mere karikeret og spøgefuld fortælling, og den slags skal der også være plads til. Men til vor viden om krigen tilføjer romanen absolut nichts Neues.
I forlagets pressemeddelelse siger Erling Jepsen, at der går historier om, at kvinder forklædte sig som mænd, så de kunne komme i krig. Er det verificeret, eller en jepsensk skrøne? Fandtes der sønderjyske udgaver af Mulan? At kvinder arbejdede på ammunitionsfabrikker og som samaritter, er der ingen tvivl om, ligesom de mange soldaterdødsfald og den almindelige samfundssvækkelse fremskyndede kvindernes emancipation. Men skælmeromanen om den livsduelige Erna er ikke meget andet end en småfjollet sønderjysk sidevej til krigslitteraturens brede hovedspor.