Weekendavisen den 28. december 2018.
Sprogstrid. Den norske romanforfatter og sprogforsker Helene Uri er kommet i konflikt med sig selv. I 2007 forudsagde hun, at ordet ‘indianer’ ville glide ud af sproget. For nogle uger siden kom hun så selv til at bruge det. Nu er hun skuffet over sig selv.
Som vi ved, er der nogen derude i den krænkelsesparate akademiske verden, der synes, at den danske sang er en ond blond pige. Men hvis nu hun skulle finde på at gå rundt og nynne i Danmarks hus på en lidt mere inkluderende måde, skal hun altså helst ikke gøre det på indianersprog. Det viser aktuelle erfaringer fra Norge. Forfatteren og sprogforskeren Helene Uri kom nemlig galt af sted i december, da hun åbnede sin faste sprogspalte i Aftenposten med dette retoriske spørgsmål:
”Er du en af dem, som synes at maden smager bedre, hvis du ved, hvad den betyder? At det giver en ekstra glæde at tygge på en ciabatta, når du tænker på at bagværket har navn efter det italienske ord for ‘tøffel’? Eller at det er ekstra pirrende at trykke på avokadoen for at mærke om den er spiseklar, når du ved at ordet ‘avokado’ stammer fra et indianersprog og antagelig betyder ‘testikel’?”
Og hvem kan så blive stødt på manchetterne over sådan en småsludrende klamamse? Måske efterkommere af Sitting Bull? Sølvpil? Lille Hiawatha? Nej, kritikken kom fra Helene Uris eget akademiske miljø. Selv har hun en doktorgrad i lingvistik, ligesom hun er professor i kreativ skrivning ved Norsk Barnebokinstitutt og forfatter til en lang række romaner m.m. Men hendes omgang med sproget imponerede ikke den norske religionshistoriker Lars Kirkhusmo Pharo, professor ved Nord Universitet i Bodø, og ekspert i orientalske sprog. Han har i Norges nationalencyklopædi Store norske leksikon skrevet opslagene om både ‘indianer’ og det sprog, som Helene Uri omtaler uden at navngive det ordentligt, nemlig nahuatl.
Til ugeavisen Morgenbladet siger Lars Kirkhusmo Pharo, at Helene Uris brug af ordet ‘indianersprog’ er en ”nedvurdering”. Han forklarer: ”Et sprog, der tales af halvanden million mennesker og var lingua franca i det aztekiske imperium, bør hun navngive.”
Og nahuatl er ikke et hvilket som helst ‘indianersprog’. Det er fra det sprog, vi har så dejlige låneord som chili, tomat og kakao. For Helene Uri er dette heller ikke en sprogstrid, som hun har lyst til at kæmpe. Hun lægger sig fladt ned og erkender sin brøde overfor Morgenbladet.
”Uff. Jeg har ikke nogen anden forklaring, end at det er venstrehåndsarbejde før jul, og sikkert også fordi det er et sprog som jeg regner med, at folk ikke har hørt om. Det betyder ikke at det er tilgiveligt. Jeg skammer mig.”
Det ironiske ved Helene Uris skam og selvbebrejdelse er, at en simpel google-søgning på ”Helene Uri + indianer” fører frem til en sjov detalje, som hverken hun selv eller de norske aviser synes at have opdaget. I 2007 blev hun nemlig af NRK bedt om at vurdere, hvilket ord, der næste gang ville glide ud af sproget efter at ord som ‘neger’ og ‘hottentot’ var faldet i unåde.
Dengang svarede Helene Uri, at ‘neger’ indtil for nylig havde været et neutralt ord for hende, men at hun havde lyttet til dem, der mente, at ordet var alt andet, end neutralt, og nu mente hun, at man så bør bruge andre ord: ”Det drejer sig om høflighed,” sagde hun. Og så når vi frem til Helene Uris bud på det næste ord i unåde: ”På amerikansk-engelsk bruger man ikke ‘indian’ mere, men ‘native american’. Så jeg vil vædde med at indianere snart forsvinder fra det norske sprog.”
Helene Uri kom altså uforvarende til at spænde ben for sin egen over ti år gamle forudsigelse. Men at hun havde en pointe dengang i 2007, fremgår af den sprogdebat, der så sent som i 2017 førte til, at Store norske leksikon erstattede opslagsordet ‘indianer’ med ‘amerikanske urfolk’. Her kan man indledningsvis læse, at ordet ‘indianer’ ofte bliver brugt, men at det er misvisende. Til gengæld har Språkrådet, der svarer til Dansk Sprognævn herhjemme, besluttet, at det ikke vil fraråde brugen af ordet ‘indianer’ i det norske almensprog.
Da Helene Uri – som i efteråret modtog den eftertragtede Bragepris for sin nye bog Hvem sa hva? om forskelle i mænds og kvinders sprog – begik sit indianersprogpolitiske fejltrin i december, ville Morgenbladet vide, om hun ikke kunne have skrevet ”amerikansk urfolksprog” i stedet for ”indianersprog” – og avisen spørger hvordan sprogforskeren Helene Uri selv vurderer den retoriske effekt af ordet ‘indianersprog’:
”Jeg tror ikke at det bringer tankerne hen på ugh ugh, men man får en stærk følelse af noget upræcist om en stor gruppe sprog, som man ikke ved noget om,” svarer hun. Hun tilføjer, at hun var tankeløs da hun brugte ordet ‘indianersprog’, men at hun aldrig ville have sagt ‘neger’, ‘negersprog’ eller ‘sigøjner’.
Helene Uri siger at hun i dag ser meget positivt på ordudskiftninger. Det spiller en rolle, hvordan man omtaler andre, siger hun til Morgenbladet, for det gælder om at blive fordomme kvit. Og så erkender hun, at ordet ‘avokado’ kommer fra nahuatl og ikke ”et eller anden indianersprog ude i huttiheita”.
Hvad i alverden betyder så huttiheita? Jo, det er et norsk ord, som betegner et sted lang pokker i vold. Det er sandsynligvis opstået som en forvanskning af navnet på Tahiti. Måske skulle Helene Uri foreslå det, som det næste fordomsfulde ord, der bør glide ud af det norske sprog.