Weekendavisen den 3. maj 2019.
Romance. Et omfattende litterært tyveri af romantiske romaner fører nu til spektakulær retssag:”Nyd det så længe det varer, det er nu min mission af vende alle de sten, I gemmer jer under, og så vil jeg stampe jer dybt ned i det møg, I formerer jer i.”
En celeber skandale er brudt ud i den del af den globale litterære topografi, som kaldes Romancelandia – altså det umættelige bogmarkedsunivers for romantiske romaner.Bestsellerforfatteren Nora Roberts anklager Cristiane Serruya for det, der altid giver et sug i maven på folk i bogbranchen og tilliggende jorder: plagiat!
Nora Roberts udgives på dansk af det Gyldendal-ejede forlag Flamingo, der ”er dedikeret til at udgive de bedste underholdningsromaner inden for romance-genren”. Bøger, der forfører, som de siger. Flamingo introducerer Nora Roberts på denne måde: ”Hendes forfatterkarriere startede med en snestorm. I en hel uge var hun sneet inde med sine to børn og i forsøget på at finde noget på noget ikke-børnerelateret underholdning, tog hun en notesbog frem og begyndte at skrive en historie. To år og mange manuskripter og afslag senere udkom hendes debutroman, Irish Thoroughbred. Siden 1991, hvor hun udgav sin første bestseller, har Noras bøger ligget på New York Times’ bestsellerliste i 1045 uger, og samlet set har hendes bøger ligget på førstepladsen i 200 uger. Det er ikke så lidt! Der er blevet solgt så mange millioner eksemplarer af hendes bøger, at det svarer til, at der i løbet af de sidste 30 år er blevet solgt i gennemsnit 27 bøger i minuttet.”
Vi har altså at gøre med romance-genrens måske største navn, som inden forfatterkarrieren begyndte var en – efter eget udsagn – elendig advokatsekretær. Hun er katolik, blev opdraget af nonner, og for at det ikke skal være lyv, er hun gift med en mand, som hun mødte, da han skulle udbygge bogreolerne i hendes hus. Nu ejer de en boghandel. På sin hjemmeside poserer hun foran hjemmet i Maryland, omgivet af to smukke hunde i gyldent efterårsløv.
Sagens anden hovedperson, brasilianske Cristiane Serruya, præsenterer sig på sin egen hjemmeside som uddannet i erhvervsjura fra et katolsk universitet i Rio de Janeiro, hvor hun skrev speciale om menneskerettigheder og vold mod kvinder i hjemmet. Hun bor i Rio sammen med sin næsten six-foot-six høje mand, deres døtre og Loki, en shetlandsk hyrdehund. Efter mange år som advokat, droppede hun karrieren til fordel for at skrive romance. Hun har udgivet serier som Shades of Love 1-II, Shades of Seduction og Shades of Desire, ikke at forglemme From the Baroness’s Diary I-III.
Men åbenbart kan Cristiane Serruya ikke kende forskel på sit og mit. Flere af hendes bøger kan føres direkte tilbage til Nora Roberts og flere andre romanceforfattere med skønne navne som Bella Andre, Tessa Dare og ikke mindst Courtney Milan, der på sin blog har skrevet, at Serruya er en tyv og en idiot.
Da beskyldningerne om plagiat første gang blev fremsat i februar, skrev Cristiane Serruya på Twitter, at hun straks trak de anklagede romaner tilbage. Men det var altså ikke hende selv, der havde begået plagiaterne. Hun havde skrevet bøgerne via en ghostwriter, som hun havde hyret på Fiverr – en portal for freelancere. Denne ghostwriter havde nu lukket sin konto, skrev Cristiane Serruya. Som så selv lukkede sin Twitter og gik i flyverskjul. Siden har hun sagt, at hun elsker Nora Roberts bøger, og ikke kan afvise at hendes ghostwritere har citeret fra dem.
I sidste uge trak Nora Roberts så Cristiane Serruya i retten i Rio de Janeiro med en anklage om ”multiplagiat i en sjælden og skandaløs størrelse”. Hun kræver en godtgørelse svarende til 3.000 gange størrelsen på det, som Cristiane Serruya må have tjent på plagiaterne. Pengene vil hun donere til at støtte læsefærdigheder i Brasilien. Sagen kan trække ud i årevis, siger brasilianske jurister.
Nora Roberts skrev forrige uge, at Cristiane Serruya er en blodigle, der nu har suget blod fra 41 forfatteres 93 værker, og Nora Roberts bedyrer, at hun har tænkt sig at føre kampen til ende mod de mange plagiatorer, hun siger findes på internettet, hvor der hele tiden er behov for nye romantiske romaner. ”Måske er der forfattere, der ikke har råd til at kæmpe for deres rettigheder. Men jeg har råd.”
På sin blog skriver hun: ”Til jer der udgiver ‘bøger’, uanset om I bruger ghostwritere og så klasker jeres eget navn på en bog, eller om I stjæler et værk som andre har svedt over: I er tyve og løgnere. Hele bundet. Og ingen af jer vil nogensinde blive forfatter. I ved selv hvem I er (…) Nyd det så længe det varer, det er nu min mission af vende alle de sten, I gemmer jer under, og så vil jeg stampe jer dybt ned i det møg, I formerer jer i.”
Men Nora Roberts er ikke færdig endnu. Hun fortæller om en forfatter, der engang sagde til hende, at hun da altid tog noter, når hun læste en god bog, for så kunne hun genbruge en vending her og der: ”Jeg så hende lige i øjnene og sagde, at så var hun en tyv. Hvis du læser med en notesbog ved siden af og genbruger det arbejde, som en rigtig forfatter har kæmpet med, er du ikke alene en tyv, du er doven og ynkelig og har ikke en eneste kreativ knogle i hele kroppen. Og yeah, I ved selv hvem I er.”
Til sidst har Nora Roberts et budskab til alle sine ærlige kolleger: ”Beskyt jeres værker, alle jer, der er blevet bestjålet. Beskyt for helvede jeres værker. Beskyt håndværket og afslør de fuckers.” Og så slutter hun med en advarsel til dem, der anklager hende for ikke at skrive sine værker selv: ”Og den næste idiot, der anklager mig for at bruge ghostwritere: tag dig i agt.”
I sidste uge dukkede Cristiane Serruya op til overfladen. Nora Roberts havde i en direkte mail krævet en betingelsesløs undskyldning og tilbagetrækning af samtlige værker. Hvis ikke, ville hun gå lovens vej. Men Serruya svarede ikke på Roberts’ mail, fordi hun fandt den uforskammet. ”Jeg er hverken en lille pige eller et æsel,” sagde hun til The Associated Press. Og så bedyrede hun, at det aldrig havde været hendes intention at plagiere, men at hun var blevet forført af rådgivere, der havde sagt mere, mere, mere, hurtigere, hurtigere, hurtigere…