Weekendavisen den 16. maj 2019.
Encyklopædisk. Forlaget Gyldendal og G.E.C. Gads Fond planlægger en omfattende dansk portal for viden, baseret på en lang række bogværker, der skal opdateres digitalt. Nu håber de på en altafgørende finanslovsbevilling – og drømmer om at støbe fundamentet til et nyt verbum.
Prins Henrik lever stadig. Sådan ser det i hvert fald ud, hvis man læser artiklen om ham i onlineopslagsværket Den Store Danske, som Gyldendal indstillede opdateringen af den 24. august 2017, et halvt år før prinsen døde.
Men om halvandet år vil man kunne forvisse sig om, at prinsen rent faktisk døde den 13. februar 2018. Netop nu forbereder Gyldendal og G.E.C. Gads Fonds nemlig relanceringen af et ajourført netleksikon. Leksikonet skal drives af en ny forening, der blev stiftet i slutningen af april, bestående af Gyldendal, Gads Fond, Danske Universiteter og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, og selve portalen har fået navnet lex.dk. Den går i luften medio/ultimo 2020.
Det nye leksikon forener Den Store Danske Encyklopædi med Trap Danmark, det 34 bind store værk om den danske geologi, geografi, biologi, arkæologi, historie, kultur, kunst, arkitektur samt samfunds- og erhvervsliv. Dertil kommer en lang række værker, for eksempel Ordbog over det danske Sprog, Dansk Biografisk Leksikon og Blå Bog. Meget gammel vin på helt ny flaske, kan man sige.
Oprindelig udkom alle værkerne som gode, gammeldags papirbøger, der ikke kunne ajourføres, vedligeholdes, suppleres og udvikles. Fra 2009 -2017 drev Gyldendal denstoredanske.dk, en onlineversion af Encyklopædien, men omkostningerne blev for store, og for snart to år siden trak forlaget stikket. Denstoredanske.dk ligger stadig på nettet og giver svar på mangt og meget. Men søger man viden om for eksempel #metoo eller andre nye begivenheder og begreber, er Den Store Danske fuldkommen tavs. Verden står ikke stille. Men det gør værker, der ikke bliver opdateret.
Gyldendal og Gads Fond vil derfor overdrage de digitale brugerrettigheder til staten, hvis den til gengæld vil påtage sig finansieringen af vedligeholdelsen af det redaktionelle indhold, som forlagene gennem mange år har investeret flere hundrede millioner kroner i.
Chefredaktør for lex.dk og for Trap Danmark, professor Niels Elers Koch, siger til Weekendavisen, at man netop nu er i gang med at vurdere, hvilke artikler fra Encyklopædien, der som et absolut minimum skal opdateres, og hvilke emner, der skal skrives helt nye artikler om:
”Vi fokuserer på en række opdateringskritiske kategorier: Dansk politik, International politik, Kunst og kultur samt Sport. Der er cirka 16.000 artikler indenfor disse områder, svarende til 10 procent af det samlede antal artikler. Nu skal fageksperter gennemgå artiklerne og beslutte, hvad der skal opdateres, og hvad der skal skrives nyt om. Ud fra stikprøver vurderer vi, at 3.000 artikler skal opdateres, og at der skal skrives 100-150 helt nye artikler.”
Det lyder umiddelbart ikke af meget, verdens udvikling taget i betragtning. Er det virkelig nok at skrive så relativt få nye artikler?
”Nej, det er det ikke, det er det minimumstal, som vi har lovet Kulturministeriet, at vi kan nå i løbet af det første år. Men det er spilleme ikke mange, og vi håber på at kunne nå flere,” siger Niels Elers Koch og nævner Brexit, kryptovalutaen Bitcoin, teknologibegrebet blockchain, persondataforordningen (GDPR), FN’s Verdensmål, De Gule Vestes oprør i Frankrig, Islamisk Stat, Kinas nye Silkevejs-projekt, Parisaftalen om grøn omstilling som emner, der skal behandles.
I 2018 besluttede folketinget at afsætte 23 millioner kroner over fire år (2019-2022) til det, som forlagene kalder ”en nødtørftig opdatering” af Encyklopædien og en fusion med andre værker. Men når den sum er brugt, vil der være behov for en årlig finanslovsbevilling til at sikre, at indholdet ikke igen bliver forældet. Spørgsmålet er derfor, om forlagenes politiske lobbyarbejde bærer frugt, for uden penge, intet projekt.
Adm. direktør i G.E.C. Gads Fond, Joachim Malling, har en god mavefornemmelse, selvom der ikke er givet tilsagn om noget som helst:
”Jeg håber og tror, at politikerne ved, at det her er noget, Danmark må have. De fleste andre lande i Europa har den slags værker skrevet på deres eget sprog Hvis ikke vi også får det, er vi i selskab med lande som Bosnien-Herzegovina, Rumænien Slovenien, Serbien og Montenegro.”
Også Gyldendals direktør, Morten Hesseldahl, ser gode muligheder for et partnerskab mellem det private og det offentlige, men:
”Vi ved jo ikke endnu, om politikerne vil tage det på sig permanent. Men hvis værkernes viden ikke bliver vedligeholdt, vil den forgå. Og der kommer aldrig et nyt initiativ som dette.”
Den gamle netudgave af Encyklopædien havde irriterende annoncer midt i artiklerne. Men lex.dk skal være fri for den slags. Hvad er den forretningsmæssige pointe så for forlaget?
”Gyldendal tjener ikke en øre. Vi ønsker at bidrage til danskernes dannelse,” siger Morten Hesseldahl og tilføjer, at det ”sgu er billigt”, hvis staten får alle værkernes samlede viden sikret for fremtiden med en årlig finanslovsbevilling på 15-17 millioner kroner.
Efter folketingsvalget vil en kommende kulturminister og/eller forskningsminister skulle tage stilling til lex.dk. Men allerede i efteråret 2018 skrev de tre kulturordførere Bertel Haarder (V), Mogens Jensen (S) og Alex Ahrendtsen (DF) en fælles kronik i Berlingske, hvor de varmt støttede projektet, som det blandt andet kaldte et ”indlysende fundament under fremtidens digitale videnssamfund”. De argumenterede, at ”det danske samfund ikke kan undvære en troværdig rygrad af viden om sig selv, skrevet af de fremmeste danske eksperter”, og de beskrev portalen som et samlingssted for ”autoritativ viden om vort land” og et udgangspunkt for ”demokratisk samtale”.
De toneangivende politikere taler altså samme sprog, som forlagene, oven i købet helt ned i detaljen om ”demokratisk samtale”, som Gyldendal og Gad også formulerer det i et notat om lex.dk. Her hedder det, at portalen skal være et forskningsbaseret værk om Danmarks kulturarv og en gratis kilde til viden. Og: ”Har man lexet noget, ved man det er korrekt.” Om der ligefrem vil opstå et verbum i samme stil som at google, kan kun tiden vise.
”Der er behov for at samle disse værker i en tid med internationalisering og rodløshed, fordi portalen kan give os et perspektiv i verden, forankret geografisk og sprogligt i Danmark. Mentalitetshistorisk har der aldrig været så stort behov for at kvalitetssikre viden,” siger Morten Hesseldahl.
Da Gyldendal først i 1990’erne fik kulturminister Grethe Rostbøll med på ideen om Den Store Danske Encyklopædi i 20 bind, troede alle, at værket ville stå i tusinde år. Da Gyldendal efter nogle år opdagede, at et papirleksikon ikke kunne opdateres, begyndte man på en cd-rom. Så døde den teknologi. Nu satser man på internettet, som jo nok bliver stående, men ingen aner, hvordan det udvikler sig. Så hvad har man lært af forgængerne?
”Man har en tendens til at overvurdere nye teknologier på den korte bane og undervurdere dem på den lange. Vi håber, at vi har fundet det mest tidssvarende format, velvidende at der vil ske noget nyt. Du vil få adgang til portalen på din smartphone, men måske skal du en dag læse det via indersiden af dine briller. Vi kan ikke gøre det bedre, end at lægge os så tæt på de nye muligheder og endnu ikke opfundne muligheder, vi tænker måtte komme. Alternativet er at opgive på forhånd,” siger Morten Hesseldahl.
Også Joachim Malling vurderer, at lex.dk er godt rustet til fremtiden:
”Vi har en god fornemmelse for fremtidsteknologier som machine learning og blockchain. Hvis nogen klipper ledningen over til internettet har vi et problem, der rækker ud over lex.dk. Men det er ikke teknologien alene, der gør tricket. Det er valideringen og kvaliteten.”
Gyldendal og Gads Fond har samlet sig opbakning fra en bred falanks af organisationer og institutioner, der arbejder med undervisning, forskning og formidling, ikke mindst Danske Universiteter, Danske Gymnasier, Gymnasieskolernes Lærerforening, Danmarks Lærerforening, Danske Medier, Danmarks Biblioteksforening, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
Universiteterne er tiltænkt en helt central rolle i samarbejdet, idet lex.dk skal redigeres og opdateres af forskere. Forbilledet er både teknisk og redaktionelt det norske onlineværk Store norske leksikon – lex.dk baserer sig på den norske teknologi, organisering af det redaktionelle arbejde og finansielle model.
I Norge har snl.no et budget på 15 millioner kroner. Under fire millioner kommer direkte fra staten, mens hele ni millioner kommer fra medlemsinstitutionerne, ikke mindst universiteterne. Hvordan bliver det i Danmark?
”Det vil være op til politikerne, hvordan det skal finansieres. Vi stiller en million artikler fra private hænder til rådighed for staten, som jo i forvejen bruger mange penge på undervisningsmaterialer i gymnasierne og så videre. Vi ved bare, at der ikke findes et privat marked. Måske kunne pengene komme fra public service-puljen efter at man har lagt 100 millioner kroner fra DR i den. Det koster jo en brøkdel af at lave X Factor,” siger Morten Hesseldahl.
Gads Fond har allerede erfaring med universitetsmodellen fra udgivelsen af Trap Danmark, som skrives af op mod 1000 forskere. Endnu har lex.dk ikke truffet nogen konkrete aftaler med universiteterne og deres forskere, men ifølge Niels Elers Koch er det på vej:
”Vi skal have tilknyttet yderligere et par hundrede forskere inden for naturvidenskab, teknisk videnskab, samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab, jura og humaniora. De skal stå for at skrive og ajourføre artiklerne, som så bliver sendt til kvalitetssikring hos en anden forsker. Vi er ikke et videnskabeligt tidsskrift, så vi tæller ikke i forskernes videnskabelige produktion, men alligevel kvalitetssikrer vi vores nye artikler gennem fagfællebedømmelser.”
Niels Elers Koch siger, at lex.dk følger meget med i, hvad der bliver søgt på i Store norske leksikon, for på den måde at få et fingerpeg om, hvad der skal prioriteres.
Kommer der også en artikel om Rasmus Paludan?
”Der er mange nye mennesker, der skal med. Måske må vi leve med, at Rasmus Paludan ikke kommer med i første omgang.”