Weekendavisen den 17. juli 2020
H.C. Andersen – den mand, som alle børn kender – har siddet på sin plads i Central Park, New York, siden 1955, da billedhuggeren George Lobers bronzestatue blev afsløret i anledning af 150-året for digterens fødsel. Initiativet kom fra baronesse Alma Dahlerup (1874-1969), præsident for den Dansk-Amerikanske Kvindeforening i New York, passioneret formidler af H.C. Andersens litteratur i USA, og arrangør af en indsamling blandt danske og amerikanske skolebørn til finansiering af statuen. Hendes liv begyndte ellers mere sagtmodigt i det, som Dansk kvindebiografisk leksikon kalder ”et småborgerligt hjem i Randers”, hvor faren var telegrafist og moren var kransebinder, og hvor søsteren var ingen ringere end den senere så betydningsfulde – derefter glemte og nu retfærdigt genopdagede – forfatter Karin Michaëlis. Værd at nævne er også Alma Dahlerups arbejde for den danske kolonihavekultur ved Verdensudstillingen i New York (1939). Fotoet her stammer fra 1960, hvor Frederik IX og Dronning Ingrid har lagt vejen forbi Central Park, ledsaget af Victor Borge, der giver Andersen en hjælpende hånd som oplæser for søde børn i flere farver. I denne ikonoklastiske tid må vi håbe, at statuen får lov at stå i fred, selvom H.C. Andersen uden blusel brugte ordet n****, for eksempel i gysereventyret Skyggen og i den spøjse ABC-bogen. Men han kunne også finde på at bruge ord som ”morian” (Den Danske Ordbog: Via nedertysk ‘morian, mor, neger’ fra latin mauritanus ‘person fra (oldtidens) Mauretania’, afledt af maurus ‘maurer, neger’), og i Mit Livs Eventyr (1855) falder han sprogligt set ind i vores nutid, når han om sig selv skriver, at ”jeg stod forladt og ene, som paa Slavemarkedet en Sort, hvem Ingen vil kjøbe” – hvilket jo i sig selv er en frygtindgydende sætning.
NB: ”It was beautiful in the country. It was summer…” H.C. Andersens bog er – naturligvis – slået op på The ugly Duckling. Der er oplæsning ved statuen hver lørdag kl. 11 i sommermånederne (måske coronaaflyst nu?).