Weekendavisen den 21. februar 2020.
https://www.weekendavisen.dk/2020-8/boeger/den-sorte-liste
Censur. Da Brasiliens nationalistiske præsident Jair Bolsonaro tordnede mod skolebøger med farlige værdier, forbød en delstatsregering straks 43 titler. Denne gang vandt censuren dog ikke.
Tidligere i februar godkendte regeringen i den centralbrasilianske delstat Rondônia en liste med 43 bogtitler, der skulle sortlistes. Men det, der lignede en offensiv eksekvering af præsident Jair Bolsonaros misliebige kulturpolitik, endte som en fuser. Delstatsregeringen i regnskovsstaten Rondônia, der grænser op til Amazonas mod nord og til Bolivia mod syd, havde ellers hørt godt efter i timen. Lige efter nytår havde præsidenten nemlig åbnet en værdikrig imod den brasilianske undervisningslitteratur. Han brød sig ikke om indholdet i bøgerne. Det skulle blødes op, sagde han, og kom med et patriotisk varsel:
”Fra og med 2021 vil alle skolebøger tilhøre os. Det brasilianske flag og den brasilianske nationalsang skal på omslagene. Det vil få hele landet til at sitre.”
Jair Bolsonaro – der har forladt sit gamle parti, Partido Social Liberal, og startet sit eget højreorienterede Alliance for Brasilien, der kæmper for konservative, kristne værdier – tordnede imod de skolebøger, som han mener indoktrinerer børnene med farlige værdier. Bøgerne er skrevet af idioter, ”der har fået drenge til at gå med nederdel og gøre andre ting, jeg ikke vil nævne,” sagde han. Og tilføjede, at venstreorienterede ikke fortjener at blive behandlet som almindelige mennesker.
Så var bolden givet op, og som et udslag af Jair Bolsonaros nye politik for undervisningslitteratur, udarbejdede præsidentens allierede i Rondônia en liste over bøger, der ikke længere måtte indkøbes til statens skolebiblioteker på grund af et indhold, der er ”upassende for børn og unge”. Listen over bøger, der skulle indsamles, Relação dos livros a serem recolhidos, blev sendt ud til skolebibliotekerne med besked om, at titlerne ikke længere måtte bestilles og at allerede eksisterende eksemplarer af de sortlistede bøger skulle pilles ned fra hylderne.
Blandt de sortlistede forfattere fandt man både Franz Kafka og Edgar Allen Poe og en lang række brasilianske forfattere, både klassiske og moderne, for eksempel Euclides da Cunha, Rubem Fonseca, Machado de Assis, Mário de Andrade, Carlos Heitor Cony. Desuden skulle hele forfatterskabet på 120 titler af Rubem Alves, filosof og økumenisk gejstlig, lyses i band.
Ifølge avisen Folha de S. Paulo og flere brasilianske medier var det ikke meningen, at offentligheden skulle have kendskab til Rondônias sorte liste, og da historien alligevel slap ud, afviste delstatens uddannelsesminister Suamy Vivecananda Lacerda de Abreu det som fake news. Men så viste det sig at der fandtes WhatsApp-beskeder, hvor man kunne høre undervisningsdirektør Rosane Seitz Magalhães sige, at listen var blevet til på ministerens begæring.
Forfatter og professor, Marco Lucchesi, der er præsident for Academia Brasileira de Letras, Det Brasilianske Akademi, tog også til genmæle mod den sorte liste. Han så den som et symptom på en bølge af had mod intellektuelle og foragt for kultur. Til Time24News sagde han, at en epidemi af barbari og dumhed hærger landet:
”Det her er ikke præsidenten for Academia Brasileira de Letras, der taler, det er forfatteren Marco. Hvis vi skulle følge censurens absurde logik om bøger, der er til skade for børn og unge, skulle vi jo med det samme også censurere Bibelen for afsnittene om Lots incest og kommunisten Jesus, der giver velstand til de fattige.”
Men senere offentliggjorde Akademiet rent faktisk en udtalelse om sagen, men helt uden at nævne præsidenten og Rondônia ved navn:
”Det Brasilianske Akademi tager offentligt afstand fra den censur, som igen rammer litteraturen. Det er en beklagelig handling, der krænker forfatningen fra 1988 og ignorerer kunstens autonomi og retten til ytringsfrihed. Akademiet vil ikke acceptere autoritær kulturforagt, fordomme og selvtilstrækkelighed, der understøtter censur. Det er overraskende, at vi i det 21. århundrede igen skal se en liste over forbudte bøger.”
Forsøget på at sortliste skolebøger i Rondônia er blot en af talrige bøllemetoder under Bolsonaros ledelse. I tidsskriftet The Intercept skrev journalist Glenn Greenwald, der bor i Rio de Janeiro med sin brasilianske mand, i sidste måned en analyse med eksempler på præsidentens homofobiske chikaneudtalelser mod kritiske medie- og kulturfolk. Journalisten (som i 2013 stod bag historierne om whistlebloweren Edward Snowdens afsløringer af USA’s overvågning) kunne også rapportere om, at et medlem af Bolsonaros daværende parti juleaften smed en molotovcocktail mod et produktionsselskab, som har produceret en Netflix-film, hvor Jesus fremstilles som homoseksuel. En dommer med forbindelse til Bolsonaro udstedte en censurordre mod filmen, men den dom blev omstødt af den brasilianske højesteret.
Sagen om skolebøgerne i Rondônia kom kun kort tid efter en kulturpolitisk skandale midt i januar, hvor præsidenten meget modvilligt havde måttet fyre sin kulturminister, Roberto Alvim, der havde holdt en tale om 2020 som året for en ny konservativ, patriotisk og heroisk vending af brasiliansk kunst. Ikke at Bolsonaro var uenig. Men Alvims tale kopierede direkte vendinger og scenografisk formsprog fra en tale om nazistisk kulturpolitisk, som Josef Goebbels holdt i 1933, og præsidenten måtte fyre ministeren efter at både Israel og Tyskland havde kritiseret talen i klare vendinger.
I Rondônia endte vendettaen mod litteraturen med de skadelige værdier som en fuser. I en udtalelse erkendte delstatsregeringen, at man nu havde indset, at der var tale om klassikere af velrenomerede forfattere, som spiller en vigtig social rolle, og sortlisten blev droppet.