Weekendavisen den 21. februar 2020.
Sorg. Betina Birkjærs roman om en familie i sorgkrise bruger et poetisk sprog til sælsom, arrig dunkelhed.
Betina Birkjær: Hus i skoven til salg. 110 sider. 249 kr. Jensen og Dalgaard.
https://www.weekendavisen.dk/2020-8/boeger/det-genfoedte-barn
En mor, en far og datteren Maja sørger over lillesøsteren Irmelins uforklarlige død. Moren fandt pigen død i storesøsterens skød. Men hvad der skete, ligger hen i det dunkle. Dér foregår nemlig Betina Birkjærs lille, symbolroman, Hus i skoven til salg. I det dunkle. I et forsøg på at slippe væk fra sorgen, køber familien et hus i skoven. Kort efter indflytningen ringer et barn på og forærer Maja et fødselsdagskort med teksten ‘Med stjålne fjer vil jeg vise dig’. Maja bemærker hendes meget smukke stemme, og ved at de vil mødes igen. Vi fornemmer, at det ikke vil ende roligt.
Som den korte roman skrider frem i skellet mellem det rationelle og det fornuftsstridige, præsenterer Betina Birkjær en parade af særheder, nogle diskret antydet, andre mere udpenslede, alle fra et symboltungt tusmørkeland med vaskeægte spøgelser. Samtidig bliver Irmelins grav hjemsted for uforklarlige sørgeceremonier. Håbets Zone, kalder folk det, og da moren senere viser sig at være gravid, udråber de hende til budbringeren af det nye håb.
Hele tiden stiger fornemmelsen af, at noget er ravruskende galt. Moren har gravet Irmelins barnekiste op og genbegravet den i køkkenhaven, og da hun senere besøger kirkegården, opdager hun en lille skikkelse, der dekorerer gravstedet med hvide roser. Det er det barn, der kom med fødselsdagskortet til Maja.
Så vidt, så sært. Men først nu slipper Betina Birkjær for alvor alle hæmninger med udstoppede fugle, gengangere, en eventyragtig kat og en fødsel midt under en kunstfernisering. Moren nedkommer med et barn, der ikke bare ligner Irmelin, men er identisk med Irmelin, og genfødslen bliver kaldt begyndelsen på en ny verdensorden. Så viser det sig, at kunstneren bag udstillingen er identisk med hende, som både kom med kortet til Maja og dekorerede graven, og så indtræffer det store crescendo, da museets tag åbner sig for et frygtindgydende vinget væsen på himlen. Det er materialiseringen af nogle vægtegninger i et stenhus, som Maja har set, når hun har jaget fugle i skoven sammen med en vild kat. Til sidst er kun faren tilbage i huset. Han har udstoppet fugledræberkatten, som blev hakket ihjel af skovens småfugle. Hævnen er brutal, og nu tager naturen magten.
Forvent intet forklareligt eller rationelt. Hus i skoven til salg skubber skamløst rundt med alle det mentale mørkerums materialer og med tungtlastede syboler og scener, og Betina Birkjær bekræfter at store sorte fuglevinger er et kraftfuldt sorgsymbol, som mange andre før har vist – fra Edgar Allen Poe til Max Porter.
Først lader hun os tro, at romanen med lavmælt, poetisk besindighed vil skildre psyke og sorgtilstande. Men med modige og hidsige bevægelser skurer hun op for det sælsommes arrige dunkelhed. Man mærker en noget forceret drift mod det unheimliche, og der er ingen tvivl om, at romanen fortænker og forløfter sig på tunge symboler. Men samtidig er skovens slørede landskab mellem normalitet og galskab, forvrænget af mørke engle, besjælinger og vingevæsner, både ægte uheldsvanger, foruroligende og fascinerende.