Roman. Bergsveinn Birgisson har med koens kulturhistorie som påskud skrevet en stærk og sørgelig roman om et patologisk, sitrende og overbrændt sind.
Bergsveinn Birgisson: Håndbog i køers sindelag. På dansk ved Kim Lembek. 304 sider, 250 kr. C&K Forlag.
Gestur er i krise. Efter flere år på universitet i Nottingham, vender han nu hjem til Island med sin engelske kone og deres datter. Men ingen i Island har brug for en kultursociolog, og Gestur lider af lavt selvværd. Hans navn, det oldnordiske ord for gæst, siger det hele. Han er hverken hjemme i sit ægteskab, land eller eget liv.
Da en hund blotter tænderne og napper Gestur i hånden, skælder hans kone ham ud for ikke at sige fra overfor hundens ejer. Da han mander sig op, udvikler situationen sig. Hundeejeren er en brutal stodder, der truer Gestur med et jagtgevær, tvinger ham på knæ og ydmyger ham. Et nyt lavpunkt. Men også et slags vendepunkt.
Ægteskabet går i opløsning og Gesturs kone og datter vender tilbage til England. På det tidspunkt havde en gammel ven ellers skaffet ham et job som manuskriptforfatter på en dokumentarfilm om køer for Sammenslutningen af Islandske Landmænd. Men Gestur forlæser sig på stoffet og holder krampagtigt fast i en teori om, at koen er et sindbillede på det samfund, den lever i. Det var ikke det opdragsgiverne forventede.
Alene og uden noget at miste, begynder Gestur at spionere mod manden, der truede ham. Han slår sig sammen med stodderens ekskone, og begynder en overvågning. Han opdager, at manden bærer en ulykkelig barndom som et mentalt brændemærke.
Sideløbende med disse spor – researchen om koens kulturhistorie og udspioneringen af voldsmanden – består romanen af nogle breve, skrevet på Christiania af en purung pige i 1970’erne. Hun fødte en søn, der blev taget fra hende, hvorefter hun blev afskibet til København. I brevene forsikrer hun sønnen om sin kærlighed.
Håndbog i køers sindelag slutter i en desperat spiral. Gestur er indlagt på en psykiatrisk afdeling. I et personalerum finder han en skjult dør, der fører til en hemmelig gang, nærmest som Alices kaninhul. For enden af gangen finder han en mystisk stald med indespærrede køer, og pludselig viser det sig, at den fortæller, der står side om side med Gesturs jeg, er en ko (eller flere søsterkøer), der befinder på astralplanet mellem den jordiske verden og den himmelske, altså på vej til slagteriet.
Hele romanen er en skildring af mislykket liv, den unge piges, Gesturs, køernes. Jo dybere romanen trænger ind, jo mere syret bliver reportagen fra det patologisk sitrende og overbrændte sind, hvor Gestur og romanens komposition spejler hinanden i en komplet disintegrering.
En ko har en kompliceret konstruktion med fire maver til at nedbryde foderet. Håndbog i køers sindelag – som er ”tilegnet moderkærligheden” – har også en kompliceret konstruktion. Bergsveinn Birgissons pastiche på dokumentarisme, brevroman, filosofi og sagafortælling er suveræn, sørgelig og stærkt, men skal også gennem flere forskellige enzym- og syrebade for at blive fuldt fordøjet i hoved og mave på den forvirrede og fascinerede læser.
Håndbog i køers sindelag finder vej til dansk med en vis forsinkelse, oprindelig udkom den i 2009. Af Bergsveinn Birgissons er tidligere oversat Et landskab er aldrig tåbeligt (2003, på dansk 2017) og Svar på Helgas brev (2010, på dansk 2013). Forfatterens seneste roman, Lifandilífslækur (2018, endnu ikke oversat til dansk, men den norske titel er Rejsen til livsvandet) er en af Islands kandidater til Nordisk Råds Litteraturpris 2020.
Bergsveinn Birgisson genredefinerer bogen som en ‘faktionsroman’ (‘skáldfræðisaga’), altså en blanding af fakta og fiktion. De senere år har strømmen af bøger om dyr og natur – fra fluer til hvalfangst – haft det med at hælde til den eksistensfilosofis side, men her er den leksikale litteratur om koens kulturhistorie rammen om en mands opløsning. Se derfor bort fra bagsidens urimelige anmeldercitat, som påstår, at Håndbog i køers sindelag er ”En af de sjoveste romaner, jeg har læst i mange år.” Romanen er alene en sammenbrudsfortælling om angst.