Weekendavisen den 11. december 2020
Woke. En 74-årig hvid, mandlig forfatter luftede sin kritik af tidsånden og blev sat grundigt på plads af twitterkratiet.
Den 74-årige irske forfatter John Banville vidste godt, at han inviterede til seriøse øretæver, da han i sidste uge kritiserede de seneste års identitetspolitiske drejning:
”Sorte og transseksuelle bør ikke have nogen særstilling. De skal behandles på samme måde som alle os andre. Åh Gud, jeg kan allerede høre alle kommentarerne på Twitter. Generer det mig? Absolut ikke.”
Det hele begyndte, da intervieweren fra Hay Festival Winter Weekend – via Zoom til John Banvilles soveværelse – spurgte, om forfatteren regnede med, at han ville kunne vinde The Booker Prize, når der i dag er finder en ”mistænkeliggørelse af hvide heteroseksuelle mænd” sted.
Til dette tendentiøse spørgsmål – som nok skulle forstås på baggrund af årets vinder, den skotsk-amerikanske debutant Douglas Stuarts selvbiografiske roman Shuggie Bain om en homoseksuel ung mands opvækst hos en alkoholiseret mor i Glasgow under thatcherismen – svarede John Banville, der vandt The Booker Prize i 2005, at han er glad for, at han ikke skal begynde en karriere som romanforfatter i dag, for det ville være meget svært:
”Jeg foragter den der woke-bevægelse,” sagde han. ‘Woke’ er en afroamerikansk betegnelse for skærpet opmærksomhed om ligestilling, social og racemæssig uretfærdighed og den slags. Tidligere i år var John Banville – sammen med blandt andre Salman Rushdie og Margaret Atwood – en af 150 underskrivere på en åbent brev i Harper’s Magazine, der kritiserede den nye woke-bevægelse for at moralisere på en måde, der svækker den frie debat.
I interviewet med Hay-festivalen sagde forfatteren, at woke-bevægelsen minder om en religiøs kult: ”Folk knæler og stikker knytnæven i vejret, men det kommer aldrig til at gavne de sorte,” sagde han.
Og så reagerede twitterkratiet – ganske som John Banville selv havde foruddiskonteret:
”John Banville er en tudeprins med en lille diller.”
”Fuck dig, John Banville!”
”Babyen har fyldt sin ble.”
Forfatteren blev kaldt en grim, talentløs, gammel mand, en idiot, en gammel racist, en fucking taber, en boomer, der skulle holde sin kæft (en ‘boomer’ er en ironisk-nedsættende betegnelse om en fra babyboomgenerationen mellem 1946-64, altså en midaldrende til gammel mand).
I et tweet fik John Banville denne særligt smagfulde besked: ”Eat my ass, cunt”, mens andre kaldte ham for for jackass, wanker, whimp, trash, bitch, a fucking crybaby, an ignorant asshole, en parade af sprogets værste gloser. Og så var der dem, der havde humoren på deres side med bemærkninger om, at den hængemulede forfatter med tendens til tunge kinder ligner noget fra en legetøjspengeseddel, en statue på Påskeøerne eller Droopy, den dybt deprimt udseende tegnefilmhund.
Men Twitter havde heldigvis også plads til en litterært vinklet kritik af John Banvilles idiosynkrasi. Den kom fra journalisten og forfatteren Dana Schwartz:
”Du HAR allerede vundet prisen, John!!! Jesus Christ, slap af!!! Du brokker dig over, at du HYPOTETISK ikke kan vinde en pris, som du ALLEREDE HAR.”
Og så minder Dana Schwartz om, hvem John Banvilles roman Havet slog i opløbet om The Booker Prize i 2005, nemlig Zadie Smiths Om skønhed og (den senere Nobelprisvinder) Kazuo Ishiguros Slip mig aldrig, altså to ikke-hvide kolleger, og hun anbefaler ham IKKE at genåbne debatten om hvide forfatteres privilegier.
Også den etiopisk-amerikanske forfatter Maaza Mengiste – hvis roman The Shadow King var nomineret til The Booker Prize 2020 – tog til genmæle:
”Hvad Banville mener om forfattere og litteratur er irrelevant for mig. Vi overlever fint uden den velklædte bølle på legepladsen. Men at tale sådan om dem, der risikerer at blive arresteret, når de demonstrerer og knæler i protest, er oprørende og en fornærmelse.”
Sidste års vinder af The Booker Prize (hun delte prisen med Margaret Atwood), Bernardine Evaristo, blandede sig også med et tweet, mere opgivende, end vredt:
”At være ‘woke’ betyder at stræbe efter et samfund med mere ligestilling og mindre diskrimination, så hvordan kan man foragte det? Udtrykket ‘woke’ bliver gjort til et fjendebillede, ligesom feminisme blev i årevis.
En enkelt Twitter-bruger, Ruami Grey, har fundet en klog måde at kommentere John Banvilles udtalelser til Hay Festival Winter Weekend: ”Hvorfor skal Mr. Banville vinde ting som en hvid heteromand? Måske skulle han snarere tænke på at vinde som et menneske.”
John Banville er vandt til at give og tage i den litterære debat. Da han selv vandt The Booker Prize i 2005, mente mange, at han var den forkerte vinder. Selv benyttede han anledningen til at gøre udfald mod favoritterne Salman Rushdie, som han kaldte en ligegyldig og useriøs forfatter, og Ian McEwan, hvis berømmede Lørdag, han kaldte en ”forfærdelig dårlig roman”.
I 2019 var the joke on him, da John Banville hoppede på limpinden og en falsk opringning fra det, han troede var Det Svenske Akademi. ”I 40 minutter troede jeg, at jeg havde vundet Nobelprisen,” sagde han senere.