No shit, Sherlock!

Weekendavisen den 7. maj 2020

Tilbagetrukket. Kort før udgivelsen af Evelina Varas’ digtsamling om et overgreb, spolerede forlaget det hele med en sensationslysten pressemeddelelse.

”Lidt shaman, meget arbejdsløs.”

Sådan præsenterer den svenske digter Evelina Varas sig på sin hjemmeside. Og på boktugg.se (‘tugg’ betyder ‘at gnaske’) bliver hun omtalt som gadedigter, ikke-aktiv jurist, lejlighedsvis sporvognsfører, helhjertet mor på halvtid og en inkarneret vagabond. Og nu kan den arbejdsløse shaman m.m.m. føje endnu en titel til sit cv: Forfatter til en tilbagetrukket digtsamling.

Efter planen skulle Evelina Vars’ Hjärtslagen være udkommet på forlaget IT£IT den 25. maj, men den plan blev spoleret af forlagschefens egen pressemeddelelse, der havde en opsigtsvækkende overskrift: ‘Svensk digter anklages for kvindemishandling’:

”I efteråret fik forlaget et manuskript af forfatteren Evelina Varas, som tidligere har udgivet seks bøger på egen hånd, og som plejer at optræde med performanceagtige digtoplæsninger i Göteborg. I foråret 2019 havde hun deltaget i en kendt forfatter og kritikers skrivekursus, hvilket resulterede i en række mareridtsagtige erfaringer. Dem beskrev hun i manuskriptet, som desuden indeholdt personlige beskeder fra manden. Det var et chokerende manuskript”, skrev IT£IT.

Men få dage senere kom forlaget på andre tanker. Nu udsendte de en ny pressemeddelelse om, at udgivelsen alligevel ikke blev til noget: ”Nye oplysninger, som forlaget har modtaget om bogens indhold, gør at det ikke er muligt at udgive den, og den trækkes derfor tilbage. I bogen forekommer detaljer, som ville kunne føre til at virkelige personer ville blive genkendt.”

Over for Helsingborg Dagblad/Sydsvenskan uddybede forlagschef Carl Lindsten i en mail:

”Jeg har fået information om, at der foregår en efterforskning af begivenheder, som bogen er baseret på. Jeg har desuden fået en mail om, at bogen ville blive genstand for en stævning. Jeg ved ikke præcis, hvad denne stævning gik ud på. Der er også blevet rettet trusler mod mig, som jeg har oplevet som alvorlige. Alle disse omstændigheder gør, at jeg stopper udgivelsen.”

At Hjärtslagen ikke kan udkomme, er forlaget og forfatteren sådan set enige om. Men her hører enigheden mellem Evelina Varas og Carl Lindsten også op. I Helsingborg Dagblad og på sin egen hjemmeside har forfatteren rettet en skarp kritik mod IT£IT. I avisen skriver hun, at forlagets pressemeddelelse gør læseren til idiot ved at antage, at interessen for skandaler er større, end interessen for kunst. Og på sin egen blog skriver hun:

”Hvis man efter at have læst pressemeddelelsen forventede snaskede afsløringer, ville man blive skuffet. Hjärtslagen er poesi, ordknap og arkaisk. En minimalistisk bog, der stoler på læseren. Men pressemeddelelsen påtager sig ikke alene at fortolke, den fejlfortolker hele værket.”

Evelina Varas går også i rette med sig selv:

”Måske burde jeg have engageret mig mere i markedsføringen, men min rolle er, at være digter. Jeg beskæftiger mig ikke med markedsføring. Havde jeg set pressemeddelelsen inden den blev udsendt, havde jeg protesteret. Jeg var sandsynligvis uhjælpeligt naiv, som man er første gang man er med til noget.”

Litteraturredaktør på Expressen, Anna Hellgren, retter hun en skarp kritik mod forlaget:

”Selve bogen – en ganske fin og hjerteskærende digtsamling om udsathed, alkohol og vold – var langt mindre afslørende, end forlagets pressemeddelelsen, der efterlod så mange ledetråde, at det kun tog et par minutter at regne ud, hvem den påståede overgrebsmand kunne være. Digtene indeholder sikkert også tydelige spor til dem, der har detektivhatten på, men uden forlagsteksten havde det være meget sværere.”

Anna Hellgren har en lakonisk kommentar til forlagets anden mail, hvor bogen trækkes tilbage, fordi virkelige personer ville kunne blive genkendt: ”No shit, Sherlock!” Og så konstaterer hun, at forlagets opmærksomhedshunger betyder, at forfatteren mister mulighed for sit gennembrud, at den anklagede forfatter ikke kan forsvare sig – og at forlaget har mistet al troværdighed:

”Dramaet sætter fingeren på et af problemerne ved, at litteraturen udgives under andre love end massemedierne. Hvor medier har en ansvarlig udgiver i sager med bristet etik, er der her kun en ensom forfatter. Den, der påstår noget, i en bog, er selv juridisk ansvarlig for indholdet. Et professionelt forlag handler derefter og lader ikke et kontroversielt manuskript gå direkte i trykken, uanset hvor ‘chokerende’ det er.”

I Helsingborg Dagblad forklarer skribenten og fhv. forlægger Svante Weyler, at oplysninger i en bog skal være både sande og i offentlighedens interesse, hvis bogen skal gå fri af en sag om ærekrænkelse. Han skriver:

”Men hvad med skønlitteraturen? Den er jo aldrig sand. Men nogen gange af almen interesse. Kan romaner og digte være ærekrænkende? Ja, i princippet, og der findes masser af mennesker som med rette føler sig krænkede af litteraturen. Men hvad siger loven? Den juridiske praksis er så nødtørftig, at vi reelt ikke ved, hvad der går an og hvad der ikke går an efter en strengt juridisk mening.”

Den skønlitterære forfatter har lov til at lyve, fastslår Svante Weyler. Men i denne sag var problemet ikke Evelina Varas’ digte, men forlagets pressemeddelelse. Forfatteren selv skriver:

”Hvad der er værre, end at min bog ikke kan udkomme, er, at de mennesker som måske ville kunne genkende træk fra deres egne liv i digtene, nu skades mere end de ville være blevet ved en udgivelse, fordi den nuværende rygtespredning ikke efterlader noget fortolkningsrum. Jeg troede, at forlaget og jeg var enige om, at holde lav profil. Bogen skulle tale for sig selv.”