Weekendavisen den 31. juli 2020
Hovedstadsfloden mellem Kongens Nytorv og Rådhuspladsen har oprindeligt stilfulde navne som Frederiksberggade, Nygade, Vimmelskaftet, Amagertorv og Østergade, men gadeforløbet kendes som Strøget. Engang et stilfuldt sted, nu noget skrammel. Men her huserede en af byens store originaler i 60’erne og et stykke ind i 70’erne, Otto Sigvaldi (1943-2015), som promenerede barnevogn og promoverede børnedigte, iført hippieuniform med striktrøje og rulamspels eller en farverig papegøjedragt eller græsplænedragt (designet af hans kone, Kirsten Dehlholms senere kendt fra sceneeksperimenterne i Billedstofteatret og Hotel Pro Forma). Måske var Sigvaldi en fantast og en drømmer, som var der og så forsvandt. Men han udgav både Onkel Danny’s dadaistiske disc-jockey djellaba jazzjungle joysticks (1973) og bladet ‘Hindbærbrus og kragetæer’, hvor han såede et frø med betydning for vor tids litteratur. I 1970 debuterede nemlig en 13-årig dreng fra St. Heddinge med både digte og noveller i bladet. Emnet for digtet ‘Kærlighedsleg’ virker lovlig avanceret for en dreng på 13, og læst med nutidens briller, er det faktisk problematisk, sådan som det spekulerer i accept uden samtykke, hør bare: ”Venus har en skøn bag det/ har du også,/ må jeg røre ved den?/ Ja, det må jeg vist godt,/ nu gør jeg det./ Du har nogle brede hofter/ kan man hænge på dem?/ nej, det går nok ikke men/ hvad med skulderen?/ Jeg kan se alle årer i/ din hals/ de er bløde/ er dine bryster også det?/ Nu skal vi to rigtig elske –/ du svarer ikke/ det betyder nok ja/ vil jeg tro.” Den 13-årige forfatters navn? Søren Ulrik Thomsen, såmænd.
NB: På Otto Sigvaldis græsplanedragt hænger et skilt: Sødm. Det var titlen på hans og Anders Wirths ordløse bog med billeder fra Strøget, også kaldet ”det syvende nummer af tidsskriftet Kvidens Tinder”.