Weekendavisen den 28. oktober 2020
Hvem slog bambi ihjel? Den finlandssvenske forfatter Monika Fagerholm vinder Nordisk Råds Litteraturpris 2020 for en roman om en voldtægt. Den er ifølge juryen en stiliseret moralitet skrevet med en rasende energi.
Sidste gang, jeg talte i telefon med Pia Juul, der døde så grusomt for tidligt for en måned siden, var i foråret under karantænetiden, hvor vi begge sad bøjet over hvert vores bord og oversatte hver vores roman, som begge var kandidater til Nordisk Råds Litteraturpris 2020.
Jeg arbejdede med norske Bjørn Esben Almaas Den gode vennen, og Pia med finlandssvenske Monika Fagerholms Vem dödade bambi?, og nu, hvor Pia er død som 58-årig, og den 59-årige Monika Fagerholms Hvem slog bambi ihjel? er blevet udnævnt til vinder af den vigtige litteraturpris, tænker jeg tilbage på samtalen i maj.
Pia fortalte om sine overvejelser med at genskabe romanens sproglige stemninger af dunkel uheldsvangerhed. Selvom fortællingen er ligetil, er Monika Fagerholms litterære stil alt andet, end regelret, og sproget gløder, sagde Pia, og jeg svarede, at hun, Pia altså, netop derfor var et perfekt valg som oversætter. Jeg hører for mit indre øre, hvordan Pia udtalte romanens uhyggelige titel med en dyb, og dunkel finsksvensk betoning: Vem dödade bambi?
Tirsdag morgen talte jeg så igen i telefon om romanen, nu med forfatteren selv, Monika Fagerholm, der var i ”behageligt chok” over at Bambi, som hun bare kalder den, er dette års vinder af Nordisk Råds Litteraturpris.
Zoom-forbindelsen mellem Helsingfors og København fungerede fint, bare ikke lyden, så Nordisk Råds mødefacilitator skrev forfatterens telefonnummeret i chatten og jeg ringede op. Ti minutter, så skulle en kollega fra et andet nordisk medie igennem.
– Monika Fagerholm, sidste år forvandlede den danske forfatter Jonas Eika prisoverrækkelsen til en politisk kampplads, da han beskyldte den danske regering for statsracisme. Din roman kritiserer liberalisme og kapitalisme. Kommer du med fred, eller har du også et politisk budskab i din takketale?
”Jonas Eika var interessant og god på mange måder, men jeg er anderledes. Jeg er også et politisk engageret væsen, og hvis jeg har en vigtig arena til rådighed i nogle minutter, bør jeg vel også bruge den til andet og mere, end bare at sige mange tak. Derfor vil jeg sige, at vi alle bør være meget opmærksomme på udviklingen i Belarus. Der er brug for international samling. Men det er ikke et politisk budskab. Det handler om menneskelig anstændighed.”
Da jeg sagde, at Hvem slog bambi ihjel? kan læses som en kritik af liberalismen, lyste Monika Fagerholms ansigt under de sorte krøller op i et stort smil på skærmen. Det vedkender hun sig gerne:
”Bambi foregår i årene omkring og efter finanskrisen, men er et produkt af den samfundsudvikling, som begyndte med Reagan og Thatcher i 80’erne. Først nu indser vi, hvor store konsekvenser de forandringer, der begyndte dengang, har på os i dag. Først nu indser vi konsekvenserne af den form for individualisme.”
Romanen begynder i 2007 blandt velpræserveret overklasse i en fiktiv villaby udenfor Helsingfors. Her begår en gruppe drenge, dårligt nok unge mænd, en gruppevoldtægt under en fest. Offeret er den jævnaldrende Sasha, som skulle straffes for ikke at ville være kæreste med Nathan, den dominerende rich kid, søn af en ultraliberalistisk mor, Annelise, berømt økonom i tænketanken Guldfontænen. Hendes ideologiske forbillede hedder Gayn Hand, en polemisk karikatur på Ayn Rand, forfatter, filosof og fortaler for individualisme og rationel egoisme: Enhver er sin egen lykkes smed.
Før hun giftede sig til penge og blev ultraliberalist, voksede Annelise op på det lokale børnehjem, der i dag – naturligvis – er blevet privatiseret, og her har også voldtægtsofferet Sasha boet i en periode på grund af stoffer og kriminalitet i hjemmet. Det er, forstår man, ydmygende for Annelise, som er vant til at være byens solskinshistorie, kåret som årets dit og årets dat.
For alt i verden vil hun dysse voldtægten ned, men det kommer alligevel til en retssag, der dog munder ud i milde straffe til gerningsmændene – seks måneder, betinget, til Nathan, ikke for voldtægt, men for frihedsberøvelse, de øvrige gik fri. Foran retsbygningen lægger den berømte libertarianer ed høj og klar stemme en ny dom oven i dommen: ”Nu må vi vende et blad og en skønne dag har vi vendt så mange blade at intet af det her er sket.”
Denne sætning gengives i al omtale – bagsideteksten, nomineringsteksten, anmeldelserne – fordi den så perfekt symboliserer den koldhjertede kynisme, som romanen afdækker. Samfundets mildhed mod gerningsmændene, virker som en afspejling af grådighed og hallelujakapitalisme, der førte til finanskrisen, samtidig med at de unge mænd tog for sig i kælderen. Offeret bliver skrevet ud af historien og dør af en overdosis i USA. Sig-selv-nok-ansvarsløsheden vinder.
Men hvad med de moralske eftertanker? Hvad med fortidens forbrydelse set i nutidens lys? Naturligvis er der en kontravægt. Nathans barndomsven Gusten var til stede i kælderen, og han tog billeder af voldtægten. Men hvad skulle han gøre med sin stærke loyalitetsfølelse overfor vennen og familien? Deres mødre er nære veninder. Da han træder frem med sine fotos, bliver han stemplet som en forræder, som Judas. Her er det vel værd at erindre, at Nathan betyder ”givet af Gud”. Og at drengenavnet Gusten betyder ”dunkel” eller ”ondsindet”.
– Sasha, romanens uskyldige Bambi, bliver voldtaget som en hævnakt, fordi hun ikke vil give sig selv til Nathan. Det foregår i handlingen længe før Metoo opstår, men romanen udkom da bevægelsen dominerede i Sverige, nøjagtig sådan som den dominerer i Danmark nu. Er romanen om Bambi en Metoo-roman?
”Jeg ser Metoo som en jättefin rörelse, en proces, der berører alle mennesker. Men som romanforfatter mener jeg, at litteraturens rolle er bredere end hverdagens politik. Da jeg begyndte på romanen, tænkte jeg, at vi mangler offerets sprog, og mens jeg skrev, begyndte Metoo i Sverige, og det påvirkede min skriveproces. Jeg ved ikke, hvordan det er i Danmark, men her i Finland har vi svært ved at have en offentlig samtale om den slags forbrydelser, som jeg skildrer i romanen. Vi har det næsthøjeste tal i statistikkerne for vold mod kvinder i hjemmet, men vi taler ikke om det.”
Som vinder af Nordisk råds Litteraturpris 2020 befæster Monika Fagerholm sin position som en central skikkelse i den nordiske samtidslitteratur med dagens pris, som føjer sig til forfatterskabets række af fine finsk-svenske litterære gunstbeviser, for eksempel Runebergprisen, Augustprisen, Aniaraprisen og ikke mindst Det Svenske Akademis Nordiske Pris i 2016.
Pia Ingström, litteraturredaktør på den finske avis Hufvudstadsbladet, har i Nordisk kvindelitteraturhistorie (2017) givet denne karakteristik af dagens prisvinder: ”Monika Fagerholm har i bog efter bog på usædvanlig vis kombineret den læsevenlige realismes kendetegn – spænding, levende lokalmiljøer, interessante figurer – med en dristig fornyelse af prosaens fortællekonventioner. Hun kan både underholde og eksperimentere, blæse og have mel i munden. Hun kan både vinde den almindelige læsers hjerte og samtidig fremstå interessant for litteraturforskningen på flere niveauer, queer og subversiv og formmæssig nyskabende.”
Denne karakteristik er nærmest en tjekliste for den roman, der nu, tre år senere, vinder Nordisk Råds Litteraturpris. Hvem slog bambi ihjel? er nemlig på én gang en realistisk roman med et dramatisk og overskueligt plot og en sprængt flerstemmefortælling, der trækker mellemstore veksler på sin læsers koncentration. Monika Fagerholms prosa veksler ubesværet mellem det regelrette og det normløse, og er udfordrende og udmattende på samme måde som amerikanske Joyce Carol Oates.
Hvem slog bambi ihjel? er fortalt i tre spor af unge mennesker fra villabyen. Den ene er forelsket i den anden, der er forelsket i den tredje, og alle har de en eller anden relation til det miljø, hvor udåden skete. Det tætte væv af stemmer og stærke følelser danner en flerfløjet coming of age-roman, hvor de unge mennesker hele tiden står i skygge af deres karismatiske og selvoptagne mødre, som måske er romanens egentlige hovedpersoner.
– Er dette en roman om ansvarsløs ungdom eller om ansvarsløse voksne?
”Det er en roman om mennesker, der befinder sig i et vejskel mellem ungdomsliv og voksenliv. Men man bliver ikke voksen bare fordi, man bliver myndig. Man bliver ikke moden bare fordi man bliver myndig. Moden bliver man nok først, når man er omkring 25 år.”
Omslaget på Hvem slog bambi ihjel? (af den finske fotograf Helen Korpak), viser en ung hjort, der springer ind i en nattemørk skov. Stemningen er ladet med en urolig forventning om, at noget ondt er på vej.
Hvis man har sine referencer i orden, vil man vide, at det engelske punkband Sex Pistols i 1979 indspillede en sang (en del af soundtracket til en film, der aldrig blev til noget), hvis titel Monika Fagerholm har adopteret, og i Who Killed Bambi hedder det: ”Gentle pretty thing/ Who only had one spring/ You bravely faced the world/ Ready for anything/ I’m happy that you lived/ For your life is mine/ What have I except to cry/ Spirit never die…”
I romanen har en af gerningsmændenes skolekammerater, en dreng fra hierarkiets bund, planer om at lave en film om voldtægten. Hvem slog bambi ihjel? skal den hedde. Og bambi, det er jo Sasha.
– Hvis man ser den lille bambi som symbolet på den fuldkomne udskyld, så omfatter uskyldstabet vel både offeret, gerningsmændene, deres markante mødre og fraværende fædre – og selve samfundets med den dovne retfærdighedshåndhævelse og den vilde liberalisme?
”Ja,” siger Monika Fagerholm. Og med en formulering, der er karakteristisk for hendes kritik af tidens selvfremstilling, selvtilstrækkelighed og selvoptagethed, der forråder fællesskaber: ”Fordi vi lever i et samfund, der ser ned på de uskyldige.”
Den pointe har juryen bag Nordisk Råds Litteraturpris fattet. Den motiverer sit valg af årets vinder med, at Hvem slog bambi ihjel? er ”en stiliseret moralitet skrevet med en rasende energi”. Den rasende energi omsatte Pia Juul til glødende dansk i sin sidste præstation som litterær oversætter.
Monika Fagerholm: Hvem slog bambi ihjel? Oversat af Pia Juul. 260 sider, 249,95 kr. Roman. Turbine.