Weekendavisen den 18. juni 2021
Kommentar. Jens-Martin Eriksens og Kaspar Colling Nielsens spekulative romaner er blevet indhentet af virkeligheden.
Franco Albrecht, løjtnant i Bundeswehr, er en ung, tysk mand med rødligt hipsterskæg og et sympatisk smil. Og så står han bag en plan om højreradikal terror. Hans onde plan var, mener den tyske efterretningstjeneste, at dræbe den jødiske aktivist Anetta Kahane, daværende justitsminister Heiko Maas og Claudia Roth fra De Grønne.
Som en anden Günter Wallraff havde han forklædt sig som syrisk asylsøger, fordi attentaterne skulle tage sig ud som islamistisk terror. På den måde ville Franco Albrecht kaste benzin på bålet og øge uviljen mod Tysklands muslimske asylsøgere og flygtninge.
Mere udspekuleret, end fiktion, skrev Berlingske, der forleden rullede sagen op. Men det er ikke sandt. For et par år siden udgav forfatteren Jens-Martin Eriksen nemlig romanen Helter Skelter, hvor en højrenational undergrundsbevægelse planlægger terrorattentater, der skal få samfundet til at bryde sammen. De hvide nationalister vil generobre »den europæiske etnosfære«. Terroristerne vil få offentligheden til at tro, at der er tale om islamistisk terror og på den måde mobilisere masserne imod muslimerne.
”Vreden må fremprovokeres i et så voldsomt omfang, at masserne bliver modtagelige for metoder, man endnu end ikke kan se for sig. Når alt er fortabt, når ydmygelsen er total, når krænkelsen af det helligste har besudlet alt det, man elsker og holder af, vil øjeblikket af sig selv skubbe de rigtige kræfter i retning i at kunne tage de nødvendige initiativer: selektive drab på vores politiske fjender.”
Da Jens-Matin Eriksen skrev sådan, virkede det måske lige lovlig vidtløftigt, men sagen om Franco Albrecht vidner om, at hjemmegroede terrorister ikke nødvendigvis er heropvoksede muslimer, men også kan være hvide europæiske patrioter, der er parate til vold. Således minder Jens-Martin Eriksens fiktion påfaldende om Berlingskes opsummering af efterforskningen af Franco Albrecht:
”Han tilhørte en lukket gruppe ved navn Süd på det sociale medie Telegram, og medlemmerne var 50 højreekstreme sydtyske soldater og officerer, politiansatte og våbenhandlere, og de og andre lignende grupper talte ofte om Tag X. »Dag X« var den dag, hvor Tyskland ville blive rystet af så voldsomt et angreb, at den »forlorne« forbundsrepublik ville bryde sammen og blive erstattet af det ægte Tyskland, et nationalistisk og racerent Tyskland.”
Virkeligheden overgår fiktionen, siger man tit. Men det sker altså også, at fiktionen foregriber virkeligheden. Kaspar Colling Nielsen aflæste i Det europæiske forår (2017) den politiske debat om at flytte flygtningemodtagelsen langtpokker i vold ned i Afrika med sarkastisk præcision, idet han i en nutidsnær fremtid lod Danmark købe en del af Mozambique. Både Mette Frederiksen (som i romanen var blevet statsminister i Danmark) og udlændingeminister Mattias Tesfaye talte pænt om romanen, ja sidstnævnte kaldte den for ”den vigtigste skønlitterære bog i dansk politik i mange, mange år”. Kaspar Colling Nielsen må til gengæld have tænkt sit om politikeres evne til at læse skønlitteratur.
Måske havde Jens-Martin Eriksen allerede hørt om Franco Albrecht, der blev anholdt allerede i 2017, før han skrev Helter Skelter, hvad ved jeg. Måske har forfatteren og den højreradikale blot tænkt i de samme baner, den ene som fiktionsfortæller, der forstørrer eksisterende tendenser, den anden som konspiratorisk terrorplanlægger. Under alle omstændigheder er historien om den hjemmegroede Franco Albrecht kommet til at bekræfte – og sandsynliggøre – den vilde idé, som fik Jens-Martin Eriksens roman til at virke spekulativ. Nu fremstår den snarere som en radikal version af noget skræmmende autentisk.
Forfattere bliver ikke til orakler, og litteraturen bliver ikke profetisk, bare fordi romaner tager kendte tendenser til ekstremerne. Det har genrelitteraturen altid gjort. Men Jens-Martin Eriksen skrev om noget eksisterende, som vi har haft tendens til at overse gennem de mange år, hvor vi har lidt under de islamistiske attentater, nemlig den højreradikale, antimuslimske, antisemitiske, antidemokratiske terrortrussel fra hvide, kristne nationalister. Når det kan ske i Tyskland, i Norge, i New Zealand, i USA osv. kan det også ske her. Og bare fordi det er skildret som fiktion, betyder det ikke at truslen er fiktiv.