Weekendavisen den 19. marts 2021
Fængsel. Kim Fupz Aakeson skriver med suverænt håndelag om tre fængselsbetjente, der alle har gang i lyssky handlinger.
Kim Fupz Aakeson: Fangeleg, 318 sider, 249.95 kr. Roman Gyldendal.
Kim Fupz Aakesons børnelitterære forfatterskab og hans store manuskriptforfatterfilmografi overskygger hans virke som romanforfatter (for voksne), men også indenfor dette skrivefelt er han først blandt ligemænd.
Med Fangeleg – en socialrealistisk mini-kollektivroman om tre fængselsbetjente – viser Kim Fupz Aakeson, hvordan en erfaren plotfortæller arbejder. Man kan kalde hans stil for no nonsens-prosa, sprogligt lidt usaltet og prunkløs, men det ville også ligge ham fjernt at spille avantgarde og sætte skriften før historien. Han gør snarere det modsatte. Hans scener er skrevet med suverænt håndelag, og hans replikker giver smæld.
Sammi er vokset op i Brøndby, pakistansk far, dansk mor, sammenbrud, vold, tvangsfjernelse. Han har brudt med sin far, der nu er døende på et hospice. Moren er depressiv og isoleret i sin lejlighed. Søsteren prøver at forsone familien, men Sammy nægter. Han ville gerne have været i politiet, men er for ordblind. Man han kan godt bruges som fængselsbetjent.
Henrik har kone, to børn og parcelhus. Tirsdag aften spiller han badminton. Siger han. I virkeligheden opsøger han bøssesex i buskadserne ude på fælleden. Når han har fået et blow i bilen, tager han hjem til familien. Henrik er stor i kæften og har muskler. Han er en rutineret fængselsbetjent, der ikke finder sig i hvad som helst.
Miriam har brudt forbindelsen til sin søn, Asger. Alt for tit troede hun på hans løgne, men man kan ikke stole på en narkoman. Nu dukker han op igen efter tre år. Han er clean, har mødt Gud, venter barn med en kvinde fra frikirken. Alt er godt. Bortset fra, at han har gæld. Miriam kan få slettet Asgers gæld, hvis hun hjælper Khalid, som hvidvasker penge i en slikbutik. Han skal have smuglet hash ind i fængslet til en fyr, der kaldes Hulken. Miriam er en ordentlig fængselsbetjent. Men hun er også mor.
Romanen krydsklipper mellem de tre kolleger, der alle har gang i lyssky handlinger. Sammis barndomskammerat Anis sidder i spjældet, og han overtaler ham til at synge om hvem, der styrer stoffer og indsmuglede telefoner. Til gengæld skal Sammi skaffe Anis’ kæreste et sted at bo. Man fornemmer hurtigt, at det kun kan ende galt.
Miriam kommer i kløerne på folk, der presser hende til at afsløre hvem, der stikker de andre indsatte til fængselsbetjentene. Og Henrik indleder en kysseaffære med en fange, Tommy. Da han bliver løsladt, begynder de at knalde i smug, og bagefter kører Henrik hjem til sin familie. Lakonisk udtrykt: ”Lykkelig og ulykkelig”.
Fangeleg har titel fra denne replik: ”Vi leger fangeleg, de gemmer, vi leder, vi finder, de gemmer igen og de vinder”. Her er ingen illusioner om resocialisering og fængselsstraffens nytteværdi. Men fangelegen handler ikke kun om indsmuglet hash og telefoner gemt oppe i røven (lille telefon, pakket ind i cellofan, smurt ind i vaseline). Fangelegen er også et spil om identitet. Sammi er jo ”en af deres som er blevet en af vores”, og så nytter det ikke noget, at han er født og vokset op i Brøndby.
Hos fængselsbetjentene hersker et stærkt kollegakodeks. Man har hinandens ryg, om nødvendigt dækker man over hinanden. Sandheden skal ikke altid frem. På den måde minder vogterne om de vogtede, der også driver deres egen justits og afregner skånselsløst. Fængslet er et mikrokosmos, hvor den mest egnede tilpasser sig.
Kim Fupz Aakeson har flair for fængsler. I forlagets pressemeddelelse fortæller han om sin fascination af miljøet, som han tidligere har skildret på film, og også i sin seneste roman, den virkelig gode og ret ondskabsfulde Bådens navn, hvor en fængselspræst var i centrum.
Giver Fangeleg mon et retvisende billede af jobbet og miljøet? Hvad ved jeg, hvad ved vi? Jeg stoler på, at Kim Fupz Aakeson omsætter sig research til korrekt og konkret fortælling, i hvert fald virker romanen ægte og overbevisende, og man lader sig trygt styre gennem den filmisk forførende komposition.
Fangeleg bør læses af alle, der beskæftiger sig med fængsler, af betjente, af fanger, af forsorgspersonale, af pårørende, pædagoger, præster og imamer, af alle, der holder af en velkonstrueret virkelighedsfortælling. Og den burde også have været læst af en korrekturlæser.