Weekendavisen den 8. oktober 2021.
Nobelprisen 2021. Ikke helt uventet gik årets pris til en forfatter fra det globale syd. Men at det blev Abdulrazak Gurnah kom bag på alle og enhver.
Artiklen er ikke identisk med den endelige udgave i avisen, hvor flere kollegers bidrag er redigeret sammen til én tekst.
Det Svenske Akademi tildelte i går Nobelprisen i litteratur 2021 til den britisk-tanzaniske forfatter Abdulrazak Gurnah (f. 1948) for hans ”kompromisløst og med stor medfølelse at have gennemlyst kolonialismens virkninger og flygtningenes skæbner i kløften mellem kulturer og kontinenter.”
Dermed levede Det Svenske Akademi op til stærke forventninger om, at prisen i år ville fjerne sig fra Nobelprisens eurocentriske verdensbillede, som har domineret den – af de 117 forfattere, der har modtaget Nobelprisen i litteratur siden begyndelsen i 1901 har 81% af modtagerne været fra Europa eller USA – og rette sig mod et forfatterskab fra det globale syd.
Men samtidig tog Akademiet grundigt fusen på alle bookmakere og bedrevidere, der spår i den litterære kaffegrums, for mens den kenyanske forfatter Ngugi wa Thiong’o, fransk-guadeloupske Maryse Condé og jamaicanske Jamaica Kincaid syntes at ligge lunt i svinget som ikke-vestlige, ikke-hvide kandidater, blev Abdulrazak Gurnahs overhovedet ikke nævnt som en mulighed.
Selvom han bor i Canterbury og har sin professionelle karriere som litteraturforsker ved universitetet i Kent, hvor han beskæftiger sig med litteratur, der netop undersøger emner som kolonialisme og post-kolonialisme, eksil og migration, er han rundet af sin opvækst på Zanzibar ud for Tanzanias kyst i Østafrika, hvor han talte swahili, inden han flygtede til England sidst i 1960’erne og begyndte at skrive på engelsk.
Bodil Folke Frederiksen, lektor emerita fra internationale udviklingsstudier på RUC, har beskæftiget sig med Abdulrazak Gurnahs forfatterskab, og da Weekendavisen ringer til hende med nyheden minuttet efter offentliggørelsen af årets prismodtager, bliver hun overrasket. Også hun havde nok forventet, at Ngugi wa Thiong’o stod for tur.
”Ja, jeg er meget overrasket. Men forfatterskabet er godt, og det rummer de samme temaer, som hos andre af de mere kendte forfattere, der skriver om postkoloniale erfaringer, for eksempel Salman Rushdie og Ngugi wa Thiong’o. På den måde repræsenterer Abdulrazak Gurnah en litteratur og kultur, der er yderst påtrængende i vores verden og den globale kultur.”
Hvordan vil du karakterisere forfatterskabet?
”Det er i høj grad historisk. Han placerer sine figurer i den østafrikanske kysts historie, både på hans fødeø Zanzibar og i Tanzania og Kenya. Han skriver om kystens kultur og dagligliv, dens bygninger, moskeer og forbindelser til andre dele af verden via Det Indiske Ocean. Abdulrazak Gurnah er meget optaget af relationen mellem det koloniale og det postkoloniale og nutidens realiteter med migration, hvor mennesker har flere identiteter med alt hvad det giver af konflikter og muligheder. Han skriver om forholdet mellem østafrikansk muslimsk kultur og det moderne Storbritanien, og han er oppe på dupperne i forhold til de spændinger, der følger med migration.”
Er han en politisk forfatter?
”Han er i hvert fald engageret i de postkoloniale problemer og migration, og han er meget kritisk over for det moderne Tanzania og Zanzibars udvikling. Han skriver om de manglende livsmuligheder, der gør folk mindre generøse. At livet er hårdt og konfliktfyldt for almindelige mennesker, har han et klart blik for.”
Hvad er Abdulrazak Gurnahs vigtigste bidrag til den internationale samtidslitteratur?
”Det er hans belysning af historien. Det er voldsomt interessant at læse, når han tager udgangspunkt i enkelte skæbner, for eksempel en brite, der lander i Zanzibar, hvor en muslimsk familie tager sig af ham, og vi hører om de sammenstød og manglende forståelser i relationerne. Han belyser historien på en levende og interessant måde, der dykker ned historien, ikke mindst i romanen Desertion (2005, ikke oversat til dansk – endnu), der dels handler om om Tanzania i 1960’erne lige før uafhængigheden, dels om nogle figurer i Mombasa i Kenya i 1890’erne. Det er det, han kan: gøre historien levende og skabe forståelser, man ikke får af faghistorien.”
På Aarhus Universitet reagerer professor Mads Rosendahl Thomsen, der forsker i verdenslitteratur, på Nobelprisen 2021 på denne måde:
”Abdulrazak Gurnah har redigeret en bog om Salman Rushdie. Man skulle næsten tro, at komitéen troller Rushdie ved at give prisen til en forfatter, der har skrevet om ham i stedet for at give den til ham selv. Men Gurnah er anerkendt i sin egen ret og et spændende valg. På den ene side er han en outsider, der slet ikke har været regnet blandt favoritterne. På den anden side har han i mange år tegnet en migrantlitteratur og skrevet om kolonialismens indflydelse på Afrika og om verden efter kolonitiden.”
Hvordan vil du karakterisere Abdulrazak Gurnah?
”Lige som Kazuo Ishiguro, der modtog Nobelprisen i 2017, er han uddannet på University of Kent, og nu professor samme sted, og der er paralleller mellem deres stil. De er ikke effektsøgende og tju bang og vilde effekter. De skriver mere på en en indlevelse og omsorg. Det er en lavmælt, omhyggelig afdækning af livsvilkår.”
Men hvad betyder den postkoloniale identitet, som Gurnah både kender fra sit eget liv, skriver om som forfatter og undersøger som litteraturforsker? Mads Rosendahl Thomsen har dette bud:
”At skrive på engelsk, men have en ikke-engelsk baggrund har skabt en indflydelsesrig stil. Lige som Jamaica Kincaid, Salman Rushdie og V.S. Naipaul tilhører han en gruppe forfattere, der er præget af at være både indenfor og udenfor. Det er folk, der har fået det engelske sprog med, men har en mere kompleks identitet. Abdulrazak Gurnah skriver fra Afrika, men bor i England. De komplekse identitetsformer udfordrer den måde, vi ser på identitet.”
Sandsynligvis har den nye Nobelforfatter et kært minde fra Danmark. Vagn Plenge, der driver forlaget Hjulet, som udgiver litteratur fra de varme lande, husker at Abdulrazak Gurnah kom til Danmark i 1995 for at modtage ALOAs litteraturpris (Afrika, Latinamerika, Oceanien, Asien): ”Minister for Udviklingsbistand Poul Nielson (S) kom og holdt tale for ham. Det var en flot tale, der tydeligt viste, at han faktisk havde læst bogen selv. Udover pengepræmien bestod prisen af et vækkeur med en inskription.”
Af Abdulrazak Gurnah findes på dansk romanerne Paradis (1995) og Tavsheden ø (1998).