Anklageskrift. Den indiske forfatter Arundhati Roy kalder regeringens coronastrategi for ”en forbrydelse mod menneskeheden”.
Få forfattere fortolker rollen som public intellectual lige så aktivistisk som indiske Arundhati Roy. I sidste uge gik hun til frontalangreb på sit lands premierminister, hindunationalisten Narendra Modi.
I The Guardian skrev hun, at virologer forudsiger, at coronasmittetallene i Indien vil vokse til en halv million hver dag, og mange hundredtusinde indere vil dø i de kommende måneder, måske flere:
”Regeringen har svigtet. Det er ikke bare en kriminel forsømmelse, men en decideret forbrydelse mod menneskeheden. Mine venner og jeg har besluttet at vi ringer til hinanden hver dag, bare for at give os selv til kende. Vi taler med dem vi elsker, grædende og angste, fordi vi ikke ved om vi nogensinde kommer til at se hinanden igen. Vi skriver, vi arbejder, uden at vide, om vi kommer til at afslutte det, vi begynder på. Uden at vide hvilke rædsler og ydmygelser, der venter os. Forargelsen over det hele. Det er det, der ødelægger os.”
Arundhati Roys anklageskrift stod i The Guardian under overskriften »Vi er vidner til en forbrydelse mod menneskeheden«, og øjeblikkeligt tog Narendra Modis allierede til genmæle, ikke mindst det højreorienterede nyhedsmagasin Opindia.com, der jævnligt skælder ud på forfatteren, som de kalder en ultravenstreorienteret løgner, giftspreder og karrierepropagandist:
”Coronakrisen bliver værre i Indien, men nogle venstredrejede »intellektuelle« svælger i medlidenhedspornografi for at angribe Modis regering. En af disse venstredrejede »intellektuelle« og anti-Indien-propagandister er Arundhati Roy, som netop har skrevet en artikel, der er fyldt med misinformation og propaganda.”
Netop misinformation og propaganda er begreber, der klæber til Opindia selv. Magasinet er tit blevet afsløret i fake news og fabrikerede historier til støtte for Modis hindunationalistiske og antimuslimske politik, og modangrebet på forfatteren sigter på at ødelægge hendes troværdighed: ”At være bedragerisk er Arundhati Roys anden natur, og at lyve er hendes favorithobby.”
I over tyve år har forfatteraktivisten Arundhati Roy været en torn i øjet på Indiens nationalister og kapitalister med et væld af kritiske essays imod globalisering, industrialisering og militarisering, og for premierminister Modi og Opindia er hun nem at afskrive som en af de forudsigelige venstreorienterede aktivister.
Mistilliden mellem parterne er betragtelig, og Arundhati Roy beskylder ligefrem Modi for at ville manipulere med historien, fordi han i januar holdt en hoverende tale på World Economic Forum. Med den aktuelle udvikling i Indien, rammer talen ham i nakken:
”Modi holdt tale mens Europas og USA’s befolkninger led under pandemiens anden bølge. Han havde ikke et eneste ord sympatisk ord at sige, kun en lang, glødende omgang pral om Indiens infrastruktur og covid-beredskab. Jeg downloadede talen fordi jeg frygter, at den, når historien bliver omskrevet af Modi-regeringen, og det vil den snart blive, vil forsvinde eller være svær at finde.”
Og så minder Arundhati Roy om, hvad premiereministeren sagde i sin tale til verdenslederne i januar, nemlig at han bragte et budskab om håb fra Indiens 1,3 milliarder borgere:
”Venner, dette land, der er hjem for 18% af jordens befolkning, har reddet menneskeheden fra en stor katastrofe ved at inddæmme corona effektivt.”
Men Narendra Modi triumferede for tidligt. Han slækkede på grebet, tillod enorme menneskemængder at samles til religiøse fester, og selv holdt han valgkampsmøder for titusindvis af vælgere uden at håndhæve krav om mundbind.
Så slog virussen tilbage med ekstrem styrke, og nu var det Arundhati Roys tur til at hovere:
”Troldmanden Modi tager imod klapsalverne for at have reddet menneskeheden. Nu, hvor det viser sig, at han ikke har inddæmmet virus, kan vi så tillade os at klage over, at vi bliver betragtet som radioaktive? Kan vi klage over, at fly bliver aflyst og andre lande lukker deres grænser for os? Kan vi klage over at vi bliver forseglede med vores virus og vores premiereminister, sammen med al sygdommen, anti-videnskaben, hadet og den idioti, som han og hans parti repræsenterer?”
Få dage efter Arundhati Roys artikel stod i The Guardian, led premierminister Modis hindunationalistiske Bharatiya Janata Party et sviende nederlag ved afslutingen af delstatsvalget for de 90 millioner indbyggere i Vestbengalen. Og i samme weekend blev der på et enkelt døgn registreret op mod 400.000 nye smittede. Indiske læger frygter at det reelle tal er 5-10 gange højere, mens Arundhati Roy mener, at tal fra lokale krematorier og begravelsespladser viser, at Indien har 30 gange flere coronadøde, end de officielle tal siger.
Fra at være en slags succeshistorie med god kontrol over smittespredningen i verdens næststørste (og snart største) befolkning, er Modis Indien nu den hurtigst tikkende bombe siden coronakrisens udbrud, og Arundhati Roy efterlyser et opgør med premierministeren:
”Den krise-genererende maskine, som vi kalder vores regering, er ude af stand til at lede os ud af katastrofen. Ikke mindst, fordi én mand træffer alle beslutningerne, og den mand er farlig – og ikke særlig kvik.”
Arundhati Roy slog igennem internationalt, da hun i 1997 vandt The Booker Prize for romanen De små tings gud. Siden har hun ikke givet skønlitteraturen meget plads i sit forfatterskab, men helliget sig den ene politiske strid efter den anden med skarpe ord som våben. Og med sleben sarkasme forslår hun, at Narendra Modi skal tage sig en pause fra al sit hårde arbejde:
”Der er jo den 564 millioner dollars dyre Boeing 777, Air India One, indrettet til VIP-rejser – til ham selv, med andre ord – som nu har stået ubrugt hen et stykke tid. Han kunne bare smutte og tage sine mænd med sig. Vi andre bliver her og ser, hvad vi kan gøre for at rydde op i hans rod. Nej, Indien kan ikke isoleres. Vi har brug for hjælp.”