Weekendavisen den 13. april 2022
Kontroversen. To svenske digtere har fundet og udgivet et mystisk manuskript af en megaloman excentriker fra 1930’erne. Men måske er deres opdagelse ikke så ny at det gør noget?
Jessika Gedin, programværten på det svenske litteraturprogram Babel, brugte store ord, da hun i marts lagde op til et indslag: ”Det her er forårets mest mystiske bog og store litterære gåde”, sagde hun.
Derefter blev seerne præsenteret for et lille stykke detektivjournalistik om bogen Liv och idéer, som det fine forlag Norstedts netop havde udgivet med et besynderligt pseudonym som forfatter: The Man of Street.
Journalisten var rundt på gulvet. Hvem stod bag det mystiske forfatternavn? Og hvad var op og ned i historien om denne bog, der angiveligt var en genudgivelse af en bog, som blev trykt første gang i 1930’erne af en psykisk syg og megaloman excentrisk trykkeriejer fra mellemkrigstidens Göteborg. Hans navn var Jonatan Jonsson, og efter eget udsagn var han både The Man of Street og en intellektuel verdensmester.
Bag den nye udgave af Liv och ideer står to kendte digtere, Gunnar D. Hansson, som angiveligt har genfundet bogen, og Ulf Karl Olov Nilsson, bedre kendt under sit litterære nome de guerre, akronymet UKON. Mens Gunnar D. Hansson har forsynet bogen med et forord, har UKON brugt fire år på at skrive et større analytisk essay med en psykologisk profilering af den mystiske forfatter.
Eller hvad? Babel-journalisten er på sporet af en litterær konstruktion. Det er vist de to gamle digtervenner, der forsøger at spille os et puds. Selv det verdensomspændende internet viser kun den nye udgave, når man søger på ‘The Man of Street + Liv och ideer’. Men ifølge Gunnar D. Hanssons forord findes bogen på tre svenske biblioteker, og journalisten følger sporet, der ender blindt på de to første første biblioteker. Men så viser det sig, at Kungliga Biblioteket gerne vil kendes ved bogen, og Babel kan nu konstatere, at det er sandt nok, at Liv och ideer oprindelig udkom i 1937. Men hov, forlaget hed Öcon, og det må da være en henvisning til UCON? Så er det hele måske alligevel bare en ordentlig omgang bluff, som de to Göteborg-digtere har kogt sammen?
Nej, det er det vist ikke. For efter Babel-udsendelsen skriver forfatter og professor emerita Birgitta Holm en kronik i Expressen om den nye udgave af Liv och ideer. Da hun så indslaget i tv, vidste hun med det samme, at hun havde hørt om denne mystiske bog før – hun kalder den en tankebog, en livsskildring og en sjælsskildring – og at den heller ikke kunne være så ny for UKON, som han påstod.
I begyndelsen af 90’erne var Birgitta Holm blevet kontakte af Inger Jonsson, som bad hende læse nogle digte og senere også et større manuskript, der blandt andet handlede om den mystiske trykkeriejer, Jonatan Jonsson, som var Inger Jonssons fars onkel. Inger kunne fortælle, at hendes slægtning havde været diagnosticeret som skizofren og paranoid, og gennem en levnedesbeskrivelse og sine egne digte, forsøgte hun nu med Birgitta Holms støtte at skabe et portræt af manden, der udgav Liv och ideer.
Mange år senere, i 2007, sendte Inger Jonsson så sit manuskript til forlaget Glänta i Göteborg. Da forfatteren efter lang ventetid endelig fik svar, var det desværre et afslag. Forlaget roste dog manuskriptet, som var fascinerende, men vanskeligt. Og rent sprogligt er teksten urstark, superfed, skrev redaktøren. Hans navn var Ulf Karl Olov Nilsson, selvsamme UKON, som nu 15 år senere udgiver Jonatan Jonssons manuskript som en genopdagelse af en glemt og overset udgivelse fra 30’erne.
I et svar til Birgitta Holm erkender UKON, at Glänta, hvor han var ansat som redaktør på deltid, refuserede manuskriptet og at han skrev afslaget:
”Husker jeg noget af Inger Jonssons manus? Genkendte jeg navnet Man of Street, da Gunnar D. Hansson præsenterede tanken om en genudgivelse for mig? Jeg forsøger at ransage mig selv og mit svar er nej. Ikke en eneste gang i løbet af vores omhyggelige arbejde med bogen har jeg haft fornemmelsen af at jeg har kendt historien tidligere,” skriver UKON i Expressen.
Med til den mystiske historie hører, at Ulf Karl Olov Nilsson ikke bare er digter, men også psykolog og psykoanalytiker, så han ved ét og andet om, hvordan den menneskelige hjerne og hukommelse fungerer: ”Noget husker man, men det meste glemmer man desværre,” konstaterer han.
Men Birgitta Holm er vist ikke helt enig. I en sidste replik skriver hun: ”Kan man overhovedet tilbringe fire år med alle disse tanker (altså tankerne i Liv och ideer) uden at få flashback til tidligere læsninger én eneste gang?”
Og så slutter Birgitta Holm resigneret på Inger Jonssons vegne: ”Måske er det hele ikke så langt ude. Måske handler det om et mønster, ikke så meget om den enkelte begivenhed, men om hvordan kulturlivet fungerer. Hvor langt kommer man uden kontakter, venskaber og forbindelser? Kan man overhovedet blive hørt – for ikke at sige husket – hvis man er på en armslængdes afstand af det kulturelle establishment?”
Med til historien om The Man of Street hører, at Jonatan Jonsson – der vandrede hallucinerende omkring i Göteborgs gader i timevis – mente at han burde tildeles Nobels Fredspris, hævdede at være verdensmester i teoretisk vægtløftning og mente sig forfulgt af hemmelige agenter – og så forudså han både den sverigeshistoriske erhvervsskandale med Kreuger-koncernens krak, en reform af arbejdsmarkedet til en 40 timers arbejdsuge og fremvæksten af en organisation som EU.