Weekendavisen den 8. december 2023
Savn. Alex Schulmans debutbog er fuld af kærlighed, konflikt og katarsis.
Alex Schulman: Skynd dig at elske. Oversat af Charlotte A.E. Glahn. 297 sider, 299,95 kr. Lindhardt og Ringhof.
I Sverige er Alex Schulman en førsteklasses kendis, sådan en slags medieverdenens svar på Zlatan. Og som om det ikke skulle være nok, har han også skrevet en række ganske fremragende bøger, der dissekerer hans egen families nedarvede traumer.
Overleverne, Glem mig og Brænd alle mine breve er vigtige og velskrevne familieundersøgelser i autofiktiv romanform, ligesom den fritstående Malma Station er en begavet roman om livsløgn og gennemsnitsmennesker.
Nu kommer så Alex Schulmans debutroman, Skynd dig at elske (2009). Forfatterskabets første bog får vi altså som nummer fem. For læsere, der allerede har læst de tre-fire tidligere romaner, vil denne gamle nyhed sandsynligvis fremstå lidt bleg i betrækket, men læs den alligevel. Nye læsere bør dog følge forfatterskabets oprindelige svenske kronologi, når nu muligheden er til stede.
Alex Schulman trådte ind i den svenske populærkultur som vært for den første udgave af Paradise Hotel, og i dag er han vært på en podcast med en milliardmillion lyttere. Dermed har han kopieret sin fars karriere – og taget den til ekstremerne.
Faren, Allan Schulman, var nemlig en kendt tv-mand. Når folkehjemmets mest elskede monopolhelte, Lennart Hyland og Lasse Holmqvist, underholdt hele nationen (og mange af os, der kunne tage svensk tv) i halvfjerdserne og firserne, var det Alex’ far, der styrede løjerne i producerrummet.
Efter farens død vender sønnen i tankerne tilbage til sin egen barndom. En indre strid holder ham væk fra familiens sommerhytte i Värmland, men hvorfor?
Da Alex endelig tvinger sig selv til at besøge huset, vælter erindringerne frem. Og da han går til psykolog kommer der skred i tingene:
”Græd du, da din far døde?”
”Det kan jeg ikke huske.”
”Græd du til hans begravelse?”
”Jeg… Det ved jeg ikke. Det gjorde jeg sikkert.”
”Gjorde du virkelig det?”
Psykologens simple budskab er, at det ikke er godt at gå gennem livet og pludselig opdage, at man ikke har grædt siden man var tolv år – og at den dengang var fordi, man havde slået sig.
Skynd dig at elske er et kærligt og smerteblandet erindringsportræt af den karismatiske, koleriske og temperamentsfulde Allans storhed og fald. Den handlekraftige mand dominerede sine omgivelser – han kastede engang en tung skrivemaskine efter en af sine medarbejdere – indtil alderen indhentede ham.
Alex blev drillet i skolen, fordi hans far var gammel (Allan var 60, da han stiftede familie for anden gang). De andre børn kaldte faren for en rynket rosin. Alex’ psykolog spørger, om han fortalte sin far om drillerierne. Det gjorde han ikke, for han ville ikke gøre ham ked af det. Psykologen siger, at det er en fars opgave at beskytte sit barn, ikke omvendt. Og han konstaterer: ”Du blev far for din far.”
Ja, generationernes indbyrdes relationer er ikke nødvendigvis nemme. Det indser Alex, da han i bogens mest rørende scene gennemgår sin fars manisk omfattende arkiv, hvor alt er gemt – fjernsynets produktionsplaner, gamle magasiner, omhyggelige optegnelser om vejret, kørselsanvisninger m.m.
Mellem papirerne ligger et brev fra Alex’ finsk-svenske farmor til Allan. Uåbnet. Han havde besøgt hende på hospitalet i Helsinki, men vendte tilbage til Stockholm for at arbejde. Pludselig kom beskeden om, at moren var død, og han rejste atter til Finland. Hjemme i Stockholm var brevet ankommet, mens han var væk. Hans mor må have skrevet det dagen før hun døde, måske samme dag. Han finder det, da han kommer hjem:
”Jeg satte mig i køkkenet og drak whisky. Vejede brevet i hånden. Græd. Forbandede mig selv, men jeg åbnede det ikke. Jeg kunne ikke klare en hilsen fra de døde. Jeg sad mange gange med kuverten i hånden, men brevet er forblevet ulæst. Jeg har aldrig været i stand til at åbne den. Hvis der findes sådan noget som et livs sorg, så er det min. Og brevet ligger derinde, brænder og minder mig om det hele tiden. Jeg burde åbne det og læse det, men jeg tør ikke.”
Mange år senere sidder Alex så med det brev, som faren havde liggende i halvtreds år. Om han vælger at åbne det, må man læse sig til.
Bogens titel refererer naturligvis til Tove Janssons smukke Høstvise, hvor dagene kortes minut for minut. Det var Allans yndlingssang, fordi den ikke bare handlede om efteråret, men om menneskelige relationer. Sangen bliver sunget ved hans begravelse, og sådan toner de eksistentielle erindringer ud. Sorg og savn. Himmelråbende banalt. Men også såre sandt og simpelt.
For forfatterskabslæsere er det interessant at se, at familiens sommerhus allerede optræder her i Alex Schulmans debut. Herfra udgår barndommens topografi, både den stedsspecifikke og den psykologiske. Med køreturen til hytten som ramme begiver forfatteren sig ud på den indre mørkerejse med psykologens hjælp. Her er både kærlighed, konflikt og katarsis, ikke nær så dybt og grumt, som det senere bliver, men absolut fint.
Skynd dig at elske er et lidt tøvende og småsentimentalt, men absolut læseværdigt forstadie til forfatterskabet, en slags strømpil, der viser, at Alex Schulman var ferm før han blev fremragende.