Weekendavisen den 3. marts 2023
Konversationsleksikon
Jeg kender en lille fyr, der hedder Halfdan, sådan en vims og væver menneskestump, der har lært hele børnehaven at synge med på den ikke helt børneforklarlige ’Der er fut i fejemøget’ og andre gode, gamle John Mogensen-hits.
Som drengen selv, har hans navn en lysende fremtid. Halfdan er i vækst, og det har ikke engang fået hjælp af de royale, som ellers altid kan få en navnekurve til at skyde ryg; se bare hvad der skete med Felix, da prinsen, den senere grevegjorte, kom til i 2002.
Men en kongelig Halfdan har vi ikke haft, siden Ragner Lodbrogs ældste søn, der blev født omkring år 825. Ikke desto mindre er Halfdan-forekomsten steget fra 622 i 2022 til 643 i år. Der er altså kommet hele 21 flere af slagsen, og selvom det ikke er en folkebevægelse, er det en pil, der peger. Der kommer flere fremover.
Det er Danmarks Statistik, der fører protokol over hver eneste navnebevægelse hertillands, men ret beset burde alle disse Halfdan’er kun tælle halvt i statistikken, for navnet betyder slet og ret ”den halvt danske”. Hvilket så til gengæld rummer sin helt egen navne- og nationalitetspoesi, så lad endelig alle de halve danere tælle helt med.
Med denne vækst i navnet, har vi brug for en forstærket Halfdandannelse, men referencepunkterne er temmelig få. Vi minder for sjældent hinanden om, at vikingekongesønnen fra dengang i 800-tallet både havde tid til at regere Danmark – ganske vist sammen med sin bror Sigfred – og hærge de britiske øer, hvor han lod sig krone som konge over både York og Dublin.
Mens Halfdan i hine tider var et navn, der stod gny om og som forbandtes med magt og vælde, gled det senere hen i glemsel. Der er således meget få historiske notabiliteter knyttet til navnet. Vi skal helt op i 1900-tallet, før den gode konservative Halfdan Hendriksen træder ind på scenen som kontorchef i rederibranchen, grosserer, landstingsmand, folketingsmand, bestyrelsesformand, handelsminister, partiformand, bryggeridirektør m.m.
I 1941 sker så et radikalt gennembrud for navnet Halfdan, som endnu giver genlyd. Da debuterer nemlig en digter ved efternavn Rasmussen med Soldat eller menneske. Mere end nogen anden kommer han til at bevise, at et forfatterskab på én og samme tid kan være fjollet og forgabt i livet og gravsensalvorligt og tynget af eksistensen.
Arbejderdrengen, der så dagens lys på Christianshavn i 1915, havde allerede i 1936 offentliggjort sit første digt, der pegede frem mod mange års poetisk samfundskritik og sprogspraglet nonsensbonsens: ”En krukket lille skvatfigur/ en affekteret vatfigur/ med stok og hvide handsker/ en typisk overdansker// et første klasses palmeløg/ med det-ka-ikke-falmetøj/ og tøsegang – en flot fyr/ der kør i fars bot-bot dyr.”I dag bliver hans alvorslyrik næppe læst længere, selvom hans pacifisme er atter aktuel i disse krigstider. Til gengæld er hans børnedigte aldrig gået af mode, og det skal derfor noteres, at de både kan fås i originaludgaven med og i en purificeret udgave uden n**** og hottentotter.
Til kulturlivets øvrige Halfdan’er hører komponisten og musikproduceren Halfdan E. og tegneseriekunstneren Halfdan Pisket. Derudover – ingen. Til gengæld er Dankvart et navn uden mennesker. Statistikerne har et rundt nul ud for kvartdanskernavnet.
Til sidst skal jeg lige citere en stolt og selvbevidst replik fra min lille heldanske ven, der for nylig fyldte år: ” H er mit bogstav, tre er mit tal.”