Weekendavisen den 29. november 2024
Anmeldelse. Anna Elisabeth Jessen forløfter sig på ambitiøs historie om grænselandets nationale, politiske, historiske og moralske dilemmaer.
Anna Elisabeth Jessen: Verdensport. Roman. 348 sider. 299,95 kr. Gyldendal.
Om Anna Elisabeth Jessens forfatterskab er der meget fordelagtigt at sige.
Det tog fart allerede med den skønlitterære debut, Om hundrede år (2019), hvorefter det gik slag i slag med en absolut læseværdig roman om året, Huset, Oblivion og Hjemsted, og nu kommer så Verdensport, der med et citat fra bogens egen bagside er »en verdensomspændende roman om menneskeskæbner«.
Men her stopper festen. Desværre.
Verdensport tager atter udgangspunkt i grænselandets konflikter, som også leverede både råstof og finstof til Om hundrede år og Hjemsted. Handlingen, som er spændt ud mellem 1937 og 2016, cirkler om et stort rederi med mindretalstyske rødder i Sønderjylland og base i først Hongkong og siden Shanghai.
De to ejerfamilier, Hassel og Nielsen, skovler penge ind på skibstrafikken, og i al magtfuld diskretion lever de deres luksustilværelser i rigmandspalæer, både ude i det fjerne Østen og på sjældne besøg hjemme i Sønderjylland.
Med udbruddet af Anden Verdenskrig gælder det om at have forbindelserne i orden og om at placere sig ved det rigtige bord. Her vejer de tyske lodder tungest i vægtskålen, når rederifamilierne skal konsolidere deres position på markedet. Det er big business at være på venskabelig fod med nazisterne. Og den pris, der skal betales, koster ikke de magtfulde redere noget.
Georg er en af arvingerne til rederiet. Da han vokser op i Shanghai, bliver han ven med familiens teaboy, kineseren Hai Song, som samtidig forelsker sig i tjenestepigen Eva, der er kommet til Kina som jødisk flygtning fra Polen. Det kan naturligvis ikke gå godt.
ANNA ELISABETH JESSEN krydsklipper fra denne historie til Shanghai i 1987, hvor Hai Song nu bor med sin hustru. Her lærer han en dansk kvinde at kende, da de begge agerer folkemængde ved optagelserne til Steven Spielbergs filmatisering af J.G. Ballards roman Solens rige om en engelsk dreng i Shanghai i 1940erne under japansk okkupation (i virkelighedens verden var Anna Elisabeth Jessen selv statist ved filmoptagelserne).
Gennem mødet med den danske kvinde bringes Hai Songs tanker tilbage til krigsårene, hvor den polske pige pludselig forsvandt sporløst. Hvad skete der med hende?
Ja, det spørgsmål er baseret på det, man kan kalde det uendeligt store i det uendeligt små. De fordrevne blev jo på én gang det 20. århundredes hovedpersoner og bipersoner, men det enkelte individs skæbne druknede som en navnløs tragedie i massernes hav. Og Eva er en af disse stakler, der på sin flugt havner i forfølgernes favn.
Det kunne der være kommet en interessant historie ud af, men Anna Elisabeth Jessen lader på ingen måde sin læser få en relation til Eva. Det er Hai Song, vi skal kende. Og han kan nok så meget have hjertet på rette sted, men han erobrer ikke scenen. Han er en fersk skikkelse i et diffust persongalleri.
Hvor Anna Elisabeth Jessen tidligere har haft fuld fortællekontrol over sine mange hoved- og bipersoner, glider de hende denne gang sært af hænde i et virvar af skikkelser, der kommer og går uden egentlig præsens.
Det gælder sågar bærende karakterer som en kærlighedssyg kvinde og en beregnende rederislægtning, der bliver efterretningsagent og skaffer oplysninger, som hjælper japanerne med at bombe Pearl Harbor.
De karakterer, der skal træde i karakter, virker som bipersoner, og de karakterer, der skal fungere som bipersoner, virker kun som, ja: statister. På den måde bliver bipersonerne hovedpersoner, og det er ikke nok.
MEN HVAD SÅ med skrivestilen? Jeg har tidligere rost Anna Elisabeth Jessens prunkløse prosa, der har mindet mig om Dea Trier Mørch (som skrev så uendelig meget bedre, end hun har ry for), men denne gang er sproget for løst i fugerne, uden omhyggelighed. Værst er det, da der ved et kirkebryllup er rullet røde løbere ud på perlegruset af hensyn til kvindernes stiletter og »for at tilgodese en form for tørskoethed, hvis det skulle regne«.
Verdensport – den symbolske titel refererer ikke mindst til et havneudløb ved Lissabon – er en ambitiøs og engageret roman af en forfatter, der kender grænselandets nationale, politiske, historiske og moralske dilemmaer. Men den forsøger også at være en intrigeroman og en spændingsroman på moralsk grundlag. Fair nok. Det er desværre bare ikke vellykket.
Anna Elisabeth Jessen er bedre, end hun viser i denne roman, hvor hun forivrer sig, eller forløfter sig, på en langstrakt, fokusløs multihandling.