Weekendavisen den 27. september 2024
Logbog. Ib Michael tager afsked med fiktion og fantasi i refleksioner fra tiden efter en blodprop i hjernen.
Ib Michael: Fra den anden side af solskinnet. 266 sider. 299,95 kr. Gyldendal.
De, der var unge engang, er nu midaldrende, og de, der var midaldrende engang, er nu så godt som gamle.
Ingen er ung for evigt, men at Ib Michael med stormskridt er på vej mod de 80, virker alligevel overraskende. Men så kommer jeg i tanker om min egen alder, og så stemmer pengene igen.
Fra den anden side af solskinnet er en bog om liv og alder, skrevet i en hjerneblodprops kølvandsstribe.
For præcis to år siden sortner det for Ib Michael. Det begynder med en lammelse i den ene arm, derefter voldsomme spasmer i kroppen. Efter 14 dage på neurologisk afdeling indledes en tid med genoptræning.
Som en sprogets mand vælger Ib Michael naturligvis at skrive om sin blodprop, om sin sygdomserkendelse og sit selvbillede. Højre hånd vil ikke altid makke ret, men lykkeligvis har blodproppen ikke kostet forfatteren evnen til at tænke og skrive:
»Hjerneskaden sad i den venstre hemisfære, det krydser over og giver udslag i højre kropshalvdel. Hvilket kan forklare små problemer med motorikken i højre hånd og fod, samt at det har åbnet en kattelem til fremmedgørelsen af min person. I antikkens teater er en persona en maske, skuespilleren holder op for at forstærke sin rolle eller karakter. Jeg har tabt min, hvilket blotlægger en ny sårbarhed. Jeg kan ikke længere gemme mig bag min permanente solbrændthed.«
Fra den anden side af solskinnet er organiseret i fire dele: Vinter, Forår, Sommer, Efterår. Vi følger dermed hele den kronologiske proces fra slagtilfælde til comeback, alt sammen foreviget i en slags essayistiske notater og dagbogsoptegnelser uden datoangivelser.
Ib Michael skriver både om hjernens og kroppens kamp for at vende tilbage, om verdens skæve gang, om videnskab og religion, om hustruen, om havkajakken, om vennen Morten Sabroes død, om læsning (Dante, Melville, Ekelöf) og om skrivningen – som han tvivler på:
»Men det er ikke tid til romaner, det mærker jeg tydeligt. Tiden vil noget andet, og måske kan jeg slet ikke skrive romaner længere, eller også har jeg skrevet nok, titlerne bag mig hober sig op i et forfatterskab, er det et farvel til fantasien? Foran mig ligger den blanke virkelighed. Jeg rækker ud efter den, tøvende. Har jeg en plads der?«
En definitiv afsked til fiktionen er det jo ikke, men Ib Michael mærker åbenbart et litterært tidehverv banke på.
I VIRKELIGHEDEN begyndte det måske allerede med den forrige bog, Logbog ved rejsens afslutning (2022), der også er erindring og refleksion uden fiktion, ligesom dagbogsbogen Mit år (1999), hvor Ib Michael også filosoferede over verden, som han så den fra sin udkikspost i Kikhavn (fra denne bog husker jeg især en passage, hvor forfatteren finder et nedstyrtet stjerneskib i haven og bedyrer, at der ikke er tale om en drøm).
Måske er det altså denne vej, forfatterskabet skal udvikle sig. Væk fra romanerne og hen til det essayistiske. Det er ikke nødvendigvis et problem, for Ib Michael har et bredt register af interesser og meget på hjerte.
Fra den anden side af solskinnet er til tider lidt for godtkøbsfilosofisk (for eksempel sværmer Ib Michael for en tibetansk bøn om, at »du er ikke en dråbe i havet, du er havet i en dråbe«), til tider en kende for banal (hans læsning af »Kringsat af fjender« er håbløst forudsigelig), og til tider en kende for inkonsekvent (klimaet bekymrer ham, men lange flyrejser til Grønland og Thailand synes at være en ret). Men samlet set er bogen båret af et smittende verdensengagement.
Titlen, Fra den anden side af solskinnet, er en bærende metafor for døden. Første gang, Ib Michael bruger den, handler det om vennen Morten Sabroes død. Anden gang bliver begrebet foldet ud som »bevidsthedens parallelverden, utilgængelig for vores sanser, men kun et fingerknips væk«.
For Ib Michael udgør denne parallelverden »spejlvendingen mellem eksistens og ikkeeksistens, lysets dobbelte natur, som alting er vævet sammen af«, og hvis læseren har samme spirituelle sentiment, giver det sikkert god mening. For mere rationelle tidselhjerter lyder det som hjemmegjort mumbo-jumbo, men altså:
»Den anden side af solskinnet er ikke mørke, tværtimod, den beskrives ofte som strålende lyspunkter. Ligesom den mørke energi heller ikke betegner fraværet af lys, men blot er den menneskeskabte metafor for en dimension, vi ikke kan interagere med, og som unddrager sig vores forståelse.«
IB MICHAEL er blevet ældre, og han kan ikke længere gemme sig bag sin permanente solbrændthed, som han skriver med en klædelig selvironi.
Men dødsfrygt kan man heller ikke spore. Alder og død handler om afstanden mellem krop og bevidsthed, skriver han: »Jeg ser ingen grund til at udsætte døden, som bare er den anden side af livet, komplementærsiden.«
Fra den anden side af solskinnet er en livserfaren bog, der trækker anerkendelsesværdige egenskaber frem i både forfatteren og læseren. Forfatteren fremstår sympatisk, læseren empatisk. Det har vi det godt med.