Weekendavisen den 23. februar 2024
Rikke Oberlin Flarup: Undskyld jeg kommer for sent. 260 sider. 259 kr. Ekbátana.
Ea er en klassisk singlekvinde i 30erne, som hører sit biologiske urs tikken. Mens jævnaldrende kvinder får faste job og kærester, som de flytter sammen med og snart efter venter barn med, er Ea stadig alene – og nu ovenikøbet også fyret fra sit job som journalist på et ugeblad, der skriver om de royale. Hvad så nu?
Rikke Oberlin Flarups Undskyld jeg kommer for sent er beslægtet med fertilitetsromaner af Tine Høeg, Karen Strandbygaard, Daniel Boysen, Mads Mygind og (især) Marie Hougaard, som alle har skrevet om den slitage, som det udeblevne svangerskab medfører for dem, der inderligt drømmer om at stifte familie.
Vi er altså i en sidefløj af moderskabslitteraturen, der handler om ufrivillig barnløshed. Her handler det dog ikke om mangel på fertilitet – Ea er fuldt ud i stand til at få børn, men skal ikke vente for mange år – men om mangel på en kæreste. Men uanset hvad stiller disse romaner et spørgsmål, som man kan få eksistentiel angst over: Hvem er jeg, hvis jeg ikke er nogens mor/far?
ROMANEN HENTER SIN titel fra en aparte scene sent i romanen, hvor Ea har kastet sig ud i noget onlinedating med ligesindede, der ønsker at stifte en familie, men ikke har nogen at stifte den sammen med. Nu skal hun møde bøsseparret Hans og Yan-Tao.
Da hun hilser på de to mænd, siger hun sit navn, men det drukner i en ustoppelig talestrøm fra Hans, og så undskylder hun, at hun kommer sent, hvad hun slet ikke gør, men det bemærker mændene heller ikke.
Pointen er fin og til at tage at føle på. Mændene udvisker kvindens navn, mens hun undskylder for noget, som hun slet ikke behøver at undskylde for. Dybest set, tror jeg, skal scenen illustrere Eas manglende selvværd, hendes famlende forsøg på at finde et ståsted.
Forud for dette møde om en potentiel regnbuefamilie har Ea forsøgt at møde mænd i førnævnte onlineforum. Men ham, hun gerne vil have, placerer hende i vennezonen, og ham, som hun dyrker hed sex med ude i skoven, er for ung.
Og så sker det, som Ea har frygtet. Hendes veninde Julie flytter sammen med Casper og bliver gravid. Hun skal jo være glad på sin venindes vegne, men samtidig bliver hendes egen alenehed kun endnu tydeligere.
Nok er Ea i en slags eksistentiel krise, men hun er ikke handlingslammet. Da hun bliver fyret fra bladhuset, får hun stillet en række psykologkonsultationer til rådighed for at komme videre i karrieren, men hun bruger dem til at endevende sin situation som kvinde midt i 30erne uden kæreste. Samtidig dater hun mænd, og under vejledning af en mild og mystisk gammel kone, som Julie er nabo til i sin kolonihave, kaster hun sig ud i nogle spirituelle undersøgelser for at blive klogere på sig selv.
Undskyld jeg kommer for sent er både en satirisk arbejdspladsroman, en kvindelig identitetsroman og en mere-mellem-himmel-og-jord-roman. Stilistisk er den vist en venligtsindet parodi på den letbenede chicklit.
MEST PÅ HJERTE har Undskyld jeg kommer for sent som programroman om forventningerne til familie- og forældreskabet. Ea ønsker alternativer til den normale familiemodel, men hun ved godt, hvordan folk flest tænker. Jeg citerer:
»Familien er det eneste rigtige fællesskab, alt andet kan betragtes som midlertidige stadier, man må igennem for at lande i det, som livet egentlig handler om. ’Hvornår skal I så have nogle børn?’ Spørgsmålet som man kan tillade sig at spørge alle par om, selvom det er noget af det mest private. Ingen kan håndtere at få det svære og tunge svar: ’Jeg har aborteret fire gange’, ’Min sædkvalitet var for dårlig’, ’Vi har valgt, at vi ikke skal have børn. Vi har bare ikke lyst.’ Det er de færreste, der kan registrere det sidste svar i deres system.«
Jeg ved, for det har jeg set helt tæt på, hvor meget ufrivillig barnløshed betyder for unge mennesker, og derfor har jeg et blødt punkt for Ea, som efterhånden er knap så ung og stadig på jagt efter sit livs basis.
Romanen er ok charmerende, men ret så spinkel, og den har et ustadigt gemyt, måske som Ea selv, der flakker lidt i alle retninger. Rikke Oberlin Flarup indsætter både sms-tråde, Tinder-date-tråde, drømmesyn, åndelige oplevelser og snapseopskrifter i sin prosa. Men det er altså mange år siden, at den slags applikationer var nye, spændende og interessante. Bedst fungerer de mange små sms-hilsner fra Eas mor, som forbliver ubesvarede helt frem til romanens åbne og rørende slutning.